Dansk frugt og grønt klarer sig godt i kontrol af sprøjtemiddelrester
21.12.2022 14:10:00 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Når du køber dansk frugt og grønt, får du færre pesticidrester med i købet, end når du køber udenlandsk.
Det viser den årlige pesticidrapport 2021 fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.
- I sammenligning med både andre EU-lande og lande uden for EU klarer dansk frugt og grønt sig som sædvanligt godt. Når det så er sagt, kan vi faktisk glæde os over, at langt de fleste varer fra ind- og udland, som vi køber i supermarkederne, overholder grænseværdier for pesticidrester i fødevarer – og hovedparten har intet indhold eller lave niveauer af pesticidrester, siger enhedschef Henrik Dammand Nielsen, Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsens stikprøver omfatter 1.699 prøver af både konventionelt og økologisk dyrkede afgrøder fra ind- og udland, som bliver solgt på det danske marked. I 34 af prøverne, svarende til 2 pct. af det samlede antal prøver, blev der fundet pesticidrester, som er vurderet til at kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, eller at en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes.
I konventionelt dyrket frugt fra hele verden blev der fundet pesticidrester i 84 pct. af frugtprøverne. Til sammenligning var der restindhold i 60 pct. af de danske prøver af konventionelt dyrket frugt.
I konventionelt dyrkede grøntsager fra hele verden var der pesticidrester i 42 pct. af prøverne, mens 24 pct. af prøverne fra danske grøntsager indeholdt pesticidrester.
Pesticidindholdene var under maksimalgrænseværdien i 96 pct. af samtlige undersøgte stikprøver af konventionelt dyrket frugt og grøntsager.
Indholdet af pesticidrester er generelt så lavt, at det ikke udgør en sundhedsmæssig risiko. Og selv hvis du en gang imellem spiser et stykke frugt eller grønt, som marginalt overskrider grænseværdierne, er din sundhed heller ikke truet, understreger kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand:
- Men pesticidrester i fødevarerne skal holdes under grænseværdien. Derfor har vi løbende kontrol med pesticidrester i både danske og udenlandske fødevarer, og vi reagerer konsekvent med påbud til virksomhederne om at trække varer tilbage, hvis de overskrider grænseværdierne.
Læs hele Pesticidrapporten 2021
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens presseteam på 22 84 48 34.
Nøgleord
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
Hver femte grisebesætning kunne ikke blive overbruset med vand22.1.2026 08:57:35 CET | Pressemeddelelse
30 pct. af sobesætningerne og 20 pct. af besætningerne med slagtegrise var uden overbrusningsanlæg til nedkøling af varmepåvirkede grise, da Fødevarestyrelsen kom på målrettede kontrolbesøg.
To hobbybesætninger ramt af fugleinfluenza – Fødevarestyrelsen advarer om smitterisiko23.12.2025 16:39:44 CET | Pressemeddelelse
Endnu to nordjyske hobbybesætninger er ramt af fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen opfordrer alle fugleejere til at gøre en ekstra indsats for at beskytte dyrene.
Modermælkserstatning mistænkes for alvorlig sundhedsrisiko18.12.2025 15:09:11 CET | Pressemeddelelse
Som følge af mulige sundhedsrisici opfordrer Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut alle forældre, der har købt modermælkserstatningen Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1, 800 g i dåse, til straks at kassere produktet eller returnere det til butikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum