Dansk forskertalent udvalgt til at mødes med 20 nobelprismodtagere
Hvert år udvælges unge forskertalenter fra hele verden til at deltage i nobeltræf i Lindau i Tyskland. Gennem forelæsninger, rundbordsdiskussioner og sociale aktiviteter udveksles viden, ideer og erfaringer mellem prismodtagerne og de unge topforskere, som måske bliver fremtidens nobelprismodtagere.
Hvert tredje år har Lindau-mødet fokus på økonomiske videnskaber, og det er her, Anne Sophie Lassen sammen med 427 andre unge forskere fra 69 lande skal mødes med nobelpristagerne.
Hun er oprindeligt fra Aarhus, og flyttede efter sin studentereksamen til København, hvor hun læste økonomi på Københavns Universitet. Anne Sophie Lassen er i dag ph.d.-studerende ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School, hvor hun forsker i ulighed mellem mænd og kvinder.
”Jeg sætter meget pris på anerkendelsen, og det bliver uden tvivl en stor oplevelse. Jeg glæder mig meget til at tale med andre unge forskere fra hele verden”, fortæller Anne Sophie Lassen.
Det er ikke første gang, 30-årige Anne Sophie Lassen får offentlig anerkendelse for sin forskning. I 2021 fik hun tildelt det prestigefyldte EliteForsk Rejsestipendie som en af landets dygtigste og mest talentfulde forskere på sit felt. Det er på den baggrund, at Danmarks Frie Forskningsfond har nomineret Anne Sophie Lassen til at deltage i Lindau.
Bedre forståelse af ulighed mellem kønnene
Anne Sophie Lassen er optaget af at undersøge, hvorfor mænd og kvinder opfører sig forskelligt, når det kommer til f.eks. uddannelsesvalg, barsel og beskæftigelse.
Ideen til hendes undersøgelse opstod, da hun oplevede, at de forklaringmodeller, hun blev præsenteret for på sit økonomistudie på Københavns Universitet om forskelle mellem mænd og kvinder, ikke var fyldestgørende.
”I barselsdebatten hører man f.eks. ofte argumentet, at man specialiserer sig i familierne, således at den, der tjener flest penge, arbejder, mens den anden tager barslen. Og den forklaring har også en prominent plads i de modeller, som jeg blev præsenteret for på økonomistudiet. Men når jeg kigger på data, er det ikke det, jeg ser. Selv i de familier, hvor kvinderne tjener mest, tager mænd ikke mere barsel end i de familier, hvor manden tjener mest”, forklarer hun.
Derfor satte hun sig for at inddrage kønsnormer i de økonomiske analyser af ulighed og på den måde bidrage til en bedre forståelse af, hvad de markante forskelle skyldes.
”Jeg tror, det er vigtigt at forstå kønsnormernes rolle for at få en bedre samtale om, hvordan vi ønsker, vores samfund skal være. Det vil f.eks. hjælpe os til at forstå, hvorfor en politik, vi tror er kønsneutral, ikke virker efter hensigten”, forklarer Anne Sophie Lassen.
Højaktuel forskning
Udover blot at deltage til konferencen i Lindau, er Anne Sophie Lassen inviteret til at deltage i en paneldebat sammen med nobelprismodtager Joshua Angrist, hvis metode hun selv har benyttet i sin undersøgelse af mænd og kvinders barselsadfærd.
”Vi økonomer har ikke samme mulighed som naturvidenskabelige forskere for at lave eksperimenter. Vi kan ikke bare fyre halvdelen af en gruppe eller sige til nogen, at de ikke må få børn alt afhængigt af, hvad vi gerne vil undersøge. Joshua Angrist har været med til at grundlægge en tilgang, hvor vi bruger ting som er sket ude i den virkelige verden og påvirker nogle mennesker men ikke andre. Når en række betingelser er overholdt, kan vi sammenligne de to forskellige grupper og sige noget om de kausale effekter. Angrists arbejde har betydet, at vi nærmer os det naturvidenskabelige eksperiment”, forklarer hun.
Anne Sophie har brugt metoden til at undersøge konsekvenser af en dansk barselsreform fra 2002, hvor man afskaffede en øremærket barsel til fædre, som havde været der siden 1998, og i stedet udvidede den delte barsel. Et emne, som med det nye EU-direktiv, der sikrer øremærket barsel til mænd, er blevet højaktuelt.
I Anne Sophie Lassens undersøgelse finder hun blandt andet, at de mødre, der selv har haft hjemmegående mødre, tager en længere barsel end de kvinder, hvis mødre arbejdede. Ligeledes viste undersøgelsen, at hvis ens søster tog en lang barsel, tager man også selv en lang barsel.
På den måde kan Anne Sophie Lassen konkludere, at den sidste barselsreform øgede uligheden mellem mødre og fædre. Mens privatøkonomien stort set ingen effekt har, viser undersøgelsen, at normer har stor betydning for, hvor lang en barsel nye mødre tager.
Og netop denne viden er vigtig på samfundsplan såvel som for mødre, forklarer hun:
”I Danmark er det sådan, at 80 procent af uligheden i mænd og kvinders løn kommer, når man får børn. Så hvis vi vil have ligeløn, så er det en god ide, at vi koncentrerer os lidt mere om, hvad der sker, når vi bliver forældre”.
Om Lindau Nobel Laureate
Lindau Nobel Laureate Meetings blev første gang afholdt i 1951.
Her møder unge forskere nobelpristagerne til rundbordsdiskussioner, foredrag og forskellige sociale aktiviteter.
Hvert tredje år afholdes Lindau Meeting on Economic Sciences. Mødet afholdes i år fra den 23. til den 27. august. Læs mere om The 7th Lindau Meeting on Economic Sciences her.
Om Anne Sophie Lassen
Anne Sophie Lassen (f. 1992) er ph.d.-studerende på Økonomisk Institut ved CBS.
Hendes forskning handler om krydsfeltet mellem ligestilling på arbejdsmarkedet og i hjemmet, herunder barsel. Hun har en kandidat- og en bachelorgrad i økonomi fra Københavns Universitet.
Hun kommer oprindeligt fra Aarhus. Læs mere her.
Nøgleord
Kontakter
PressekontaktSekretariat for Ledelse og Kommunikation
Tlf:38152025communications@cbs.dkhttps://www.cbs.dk/pressen/pressekontaktBilleder
Information om Copenhagen Business School
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Peter Møllgaard er CBS’ nye rektor9.4.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rektor på CBS Peter Møllgaard har mangeårig ledelseserfaring fra Danmark og udlandet og indgående kendskab til CBS og universitetsverdenen.
Det bliver lettere for ansøgere fra Region Sjælland at komme ind på CBS30.1.2024 05:00:00 CET | Nyhed
CBS tilpasser optagelseskriterier for at fremme social og geografisk diversitet
Professor ved CBS: Om 150 år er der ligestilling blandt direktører10.1.2024 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Der vil gå op imod 150 år, før det lige så ofte er datteren som sønnen, der arver en virksomhed fra forældrene, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det er et stort problem for dansk økonomi, påpeger professor Kasper Meisner Nielsen, der står bag beregningerne.
Rektor Nikolaj Malchow-Møller forlader CBS24.11.2023 13:37:07 CET | Pressemeddelelse
Rektor for Copenhagen Business School, Nikolaj Malchow-Møller har besluttet at opsige sin stilling og forlader CBS ved årets udgang. Han tiltræder som direktionsmedlem i Deloitte med titlen Head of People and Purpose fra januar 2024.
By/land: Derfor vokser Danmark skævt15.11.2023 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det er markedskræfterne, som er skyld i, at det regionale Danmark har udviklet sig forskelligt. Derfor bliver vi nødt til at erkende, at vi ikke igen kan få et Danmark i balance med virksomheder spredt ud over hele landet, påpeger forsker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum