Dansk fodboldstjerne til klimatopmødet: Klimakampen er gået ind i overtiden
14.11.2022 16:02:54 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

”Klimakampen er gået ind i overtiden. Det er befolkningerne i udviklingslandene, der betaler den højeste pris for de globale temperaturstigninger, som de kun har en lille andel i. Det er dybt uretfærdigt, og det er nu, der skal handles,” siger Sofie Junge Pedersen, klimafortaler og fodboldspiller i Juventus og på det danske landshold, i en filmet besked til klimatopmødet i Sharm El-sheikh i Egypten i dag.
Budskabet afleveres på topmødet sammen med Folkekirkens Nødhjælp, der har besluttet at tage historisk klimaansvar for CO2-udledninger gennem 100 års nødhjælp og investere i en grønnere fremtid.
”Folkekirkens Nødhjælp sætter helt nye standarder for klimansvarlighed ved at tage historisk klimaansvar. Vi i de rige lande har et ansvar for at hjælpe verdens fattigste med at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne. Den form for ansvarlighed er der også behov for inden for fodbolden,” siger Sofie Junge Pedersen og fortsætter:
”Vi har et kæmpe ansvar for at gå forrest og nedbringe CO2-udledninger og inspirere de 3,5 milliarder fans verden over til at gøre det samme. I sidste ende bliver vi fodboldspillere også ramt af de stigende temperaturer. Vi kan ikke spille i 50 graders varme, eller hvis banerne står under vand.”
Ansvaret for fortidens udledningsfest og den regning, der nu følger med, står helt centralt i forhandlingerne mellem de rige lande og udviklingslandene på COP27.
”Nu må EU, USA og andre rige lande på banen og afsætte væsentligt større beløb til at afhjælpe de klimatab og -skader, som udviklingslandene retmæssigt gør krav på. Det kan være med til at få mere skred i forhandlinger om at reducere udledningerne af drivhusgasser og skabe den tillid, som er helt afgørende for at lande et forhandlingsresultat, der kan give et forsigtigt håb for fremtiden,” siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen.
Hun tilføjer, at det er utrolig skuffende og skadeligt for tilliden i forhandlingerne, at rige lande som New Zealand, Belgien, Tyskland etc. tager pengene til tab og skader fra eksisterende bevillinger til klimahjælp og anden udviklingsbistand. At det reelt set er eksisterende bevillinger, der omdirigeres. Det betyder, at udviklingslandene igen ender med regningen fra de riges landes bord.
Folkekirkens Nødhjælps historiske initiativ præsenteres i denne uge på et FN højniveaumøde med deltagere fra hele verden, og i den danske pavillon på klimatopmødet i Sharm El-Sheikh i Egypten. Konkret investerer Folkekirkens Nødhjælp i klimatilpasset landbrug og planter 280.000 træer i Uganda, som er et forsigtigt modsvar til de 165.000 tons CO2, Folkekirkens Nødhjælp har lukket ud i atmosfæren gennem 100 år. De 280.000 træer breder sig ud over 500 hektarer – det svarer til omkring 1000 fodboldbaner.
Sofie Junge Pedersen og kvindelandsholdet er meget opmærksomme på klimaaftrykket af deres aktiviteter i forbindelse med holdets rejser. De har tidligere doneret overskuddet fra salg af spillertrøjer til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med træplantning og klimatilpasning til gavn for fattige bønder i Uganda. Landsholdet diskuterer nu muligheden for at tage klimaansvar og kompensere for deres flyrejse til det kommende VM i Australien og New Zealand.
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkBilleder
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
Folkekirkens Nødhjælp modtager over 50 millioner kroner til nødhjælps- og udviklingsindsatser i Den Centralafrikanske Republik25.8.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
En ny bevilling fra Verdensbanken skal give økonomisk hjælp og større tryghed til tusindvis af familier i Den Centralafrikanske Republik.
Mens skoleåret begynder i Danmark, er skolevejen i Gaza fuld af livsfare9.8.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark begynder skoleåret med nye bøger og klassekammerater. I Gaza begynder undervisningen med én livsvigtig lektie: Hold afstand til ueksploderede bomber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

