Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme: Udfasning af PSO bør målrettes

Del
Hvis regeringen ønsker at udfase den udskældte PSO-afgift, er der god grund til at målrette udfasningen for at få størst mulig gevinst. Det mener Dansk Fjernvarme, der samtidig retter en hård kritik mod regeringens planer om besparelser i forsyningssektoren.

- Hvis regeringen ønsker at udfase PSO-ordningen, vil det give god mening, hvis de målretter udfasningen mod elvarme og elintensiv industri først. Det styrker økonomien i at udbrede eldrevne varmepumper i fjernvarmesektoren og vil dermed bidrage til, at fjernvarmen kan aftage mere af den grønne el fra vindmøllerne. Sådan reagerer direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen på regeringens forslag til en løsning på PSO-ordningen i finanslovsudspillet for 2017.

- Hvis regeringen derimod vil have en glidende overgang over de kommende seks år, vil vi formentlig få meget lidt eller slet ingen effekt før den sidste krone er udfaset. Det er svært at se nogle fjernvarmeselskaber, der vil investere i en ny varmepumpe i dag, hvis de kan få den 20 procent billigere i morgen, siger Kim Mortensen.

Danskerne vil ikke få billigere varme med privatisering
Regeringen lægger i sit finanslovsudspil op til, at forsyningssektoren skal indordne sig en ny og kraftigere regulering. Dette forslag møder kritik fra Dansk Fjernvarme, der mener, at det hviler på et meget skrøbeligt fundament. Forslaget kommer til at indgå i en ny og samlet forsyningsstrategi, som regeringen vil fremlægge senere på året.

- Jeg glæder mig til at se regeringens udspil til en ny forsyningsstrategi og håber naturligvis, at vi i den får svaret på, hvordan regeringen vil udvikle forsyningssektoren og udbygge de internationale styrkepositioner som vi har på netop energi- og særligt det grønne område, lyder det fra Kim Mortensen.

- Hvis der er effektiviseringsgevinster at hente, hvad der uden tvivl er, så skal vi naturligvis finde dem. Men den de facto privatisering, som konsulenterne lægger op til, vil ikke give danskerne billigere fjernvarmeregninger. Det har vi set alt for mange eksempler til at kunne hoppe på, siger direktøren.

Regeringen præsenterer i dag en ny strategisk ramme for forsyningssektoren, der indeholder flere principper for den kommende forsyningsstrategi. Og det får også en kommentar fra direktøren for Dansk Fjernvarme:

- Jeg synes, der er flere elementer i de nye principper, som vi bør glæde os over, herunder, at regeringen vil sikre, at de nye rammer for sektoren skal have fokus på forsyningssikkerhed, miljø og sundhed. Her håber jeg, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt vil sætte sig for bordenden og sammen med sektoren sikre kvaliteten i den kommende forsyningsstrategi, så vi får en så effektiv og bæredygtig fjernvarme som mulig til glæde for de danske fjernvarmekunder.

Nøgleord

Kontakter

Direktør Kim Mortensen, tlf. 4021 2220
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. 2490 4197

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

1,6 millioner hustande og mere end 3,6 millioner danskere får deres varme fra fjernvarme. Det svarer til 64 procent af alle hustande.

Danmark er internationalt førende inden for fjernvarme. Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for fjernvarmeværkerne og har knap 400 medlemmer.

Følg Dansk Fjernvarme på Facebook: facebook.com/danskfjernvarme og Twitter: @DkFjernvarme

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye