Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme roser energiministeren

Del

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har på et besøg i Viborg i dag lovet at finde en løsning, der sikrer effektiv udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarmen. Det vækker glæde i Dansk Fjernvarme, der længe har efterspurgt en løsning.

Hvis et lokalt fjernvarmeselskab i dag ønsker at udnytte overskudsvarme, skal industrien betale afgifter for at komme af med varmen. Sådan er reglerne i dag. Samtidig skal fjernvarmeselskabet betale en rekordhøj PSO-afgift på den el, der skal drive den varmepumpe, der skal omdanne overskudsvarmen til fjernvarme, så det kan komme ud i stuerne. Det betyder, at fjernvarme baseret på overskudsvarme rammes af afgifter to gange. 

Til TV2 Midt Vest siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i dag, at det er helt afgørende, at vi også har nogle rammevilkår, der gør, at vi er i stand til at udnytte overskudsvarmen.

Det vækker glæde hos Dansk Fjernvarme, der længe har haft en løsning på udfordringen stående på ønskesedlen.

 - Jeg er meget glad for, at ministeren er opmærksom på udfordringen og nu også har lovet at finde en løsningen på den. Det er der brug for, for som situationen er i dag, ville mere end 10 procent af Danmarks samlede varmebehov kunne dækkes med overskudsvarme. Men det sker netop ikke på grund af de skæve afgifter, siger direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen.

Dansk Fjernvarme har igennem længere tid haft fokus på udfordringen med at sikre effektiv udnyttelse af overskudsvarmen. Men selvom ministeren nu har lovet at finde en løsning, så venter brancheorganisationen lidt med at række armene helt til vejrs.

 - Nu er vi selvfølgelig spændt på at se, hvordan ministeren agter at løse udfordringen. Så selvom jeg er meget tilfreds med, at han har lovet at finde en løsning, så er det endnu for tidligt at slå to streger under facit, siger Kim Mortensen. 

Dansk Fjernvarme har tidligere præsenteret en løsning på udfordringen, hvor man eksempelvis fjerner PSO-afgiften på den el, der skal drive varmepumpen, der skal omsætte overskudsvarmen til fjernvarme. 

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Rune Birk Nielsen tlf. +45 2490 4197

Links

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76308000http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for fjernvarmeværkerne i Danmark og har mere end 400 medlemmer. 64 procent af alle husstande i Danmark har fjernvarme.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum