Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme positiv overfor regeringsgrundlag

Del
Dansk Fjernvarme er glade for, at den nye trekløverregering genindfører 2030 målet for vedvarende energi og ønsker at udnytte overskudsvarme og fremme varmepumper.

- Jeg er meget tilfreds med, at de tre partier nu forpligter sig til at udbrede varmepumper, så fjernvarmen kan udnytte mere af den stadig grønnere el. Og at regeringen vil fjerne den dobbeltbeskatning, der i dag hindrer udnyttelse af den megen overskudsvarme, siger Kim Mortensen direktør i Dansk Fjernvarme.

Dansk Fjernvarmes analyser viser, at overskudsvarme har potentiale til at udgøre knap 15 procent af den samlede fjernvarme. Overskudsvarmen vil kunne udnyttes omkostningseffektivt, såfremt fjernvarmeselskaberne får økonomi til at investere i en stor eldreven varmepumpe. Med den gradvise reduktion i PSO’en er de første skridt taget, herefter mangler en reduktion i elafgiften til varme.

- Jeg er især tilfreds med, at regeringen har sat et mål om, at halvdelen af Danmarks energibehov i 2030 skal være dækket med vedvarende energi. Dermed er retningen sat for de mange investeringer energisektoren skal foretage i de kommende år, siger Kim Mortensen.

Skeptisk overfor effektiviseringsudspil
I regeringsgrundlaget For et friere, rigere og mere trygt Danmark står desuden, at regeringen i tråd med den forrige regering ønsker at effektivisere forsyningssektoren. Det skal ske med udgangspunkt i udspillet fra den tidligere regering, hvori regeringen bl.a. mener, at der kan effektiviseres for 2,3 milliarder kroner i fjernvarmen.

Det ærgrer Dansk Fjernvarme, at dette udspil, der har mødt meget bred kritik fra en række aktører, ikke er justeret i det nye grundlag.

- Den danske fjernvarme har igennem en årrække stået som en hjørnesten i den grønne omstilling. Det vil vi også gerne fremadrettet, ikke mindst nu hvor der er politisk vilje til, at fjernvarmen skal aftage mere af den stadig grønnere el, siger Kim Mortensen,

- Omvendt bliver det ikke hverken lettere eller billigere, hvis energiselskaberne skal bruge alt krudtet på at gennemføre en administrativ tung effektivisering med en meget tvivlsom effekt, siger Kim Mortensenog slutter,

- Derfor håber jeg også, at regeringen vil vise selskaberne tillid, så vi på de omkostningseffektiv måde kan hjælpe med fortsat at gennemføre den grønne omstilling.

Nøgleord

Kontakter

Kim Mortensen, direktør i dansk Fjernvarme, tlf. +45 4021 2220 el. kmo@danskfjernvarme.dk

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 75 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye