BBHS A/S

Dansk firma revolutionerer bagagehåndtering i lufthavne

Del
Det danske firma BBHS A/S er i næste uge nomineret til at vinde en international IATA-pris for banebrydende nytænkning inden for håndtering af bagage i lufthavne. Det automatiske system nedsætter ventetid og antallet af ødelagt bagage. Det minimerer arbejdsskader, reducerer udgifter og øger indtjeningen hos lufthavne.

Sommerferien rykker nærmere, og rejseaktiviteten eksploderer i alverdens lufthavne.

Du har måske oplevet at stå og trippe med drømmen om sol og sommer, mens du venter på din kuffert, blot for at erfare, at den er helt eller delvist ødelagt, når den langt om længe ruller frem på båndet. 

Uanset, hvor turen går hen, så behøver det ikke at være sådan. I fremtiden kan det være slut med ødelagte kufferter, lange ventetider og fysiske skader hos de medarbejdere, der slæber bagagen dagligt.

Det danske firma BBHS A/S står bag en innovativ løsning, som sætter bagagehåndtering i et automatisk system, der nedsætter det manuelle arbejde i lufthavne med op til 95 procent og reducerer antallet af ødelagt baggage med op til 50 procent.

”Vi ønsker at føre bagagetransport ind i det 21. århundrede, og vores løsning er i al beskedenhed den største udvikling på området i 50 år. Vores system vil både nedsætte ventetid, antallet af ødelagt bagage, forbedre sikkerheden samt væsentligt nedsætte antallet af arbejdsskader, der er forbundet med det hårde, fysiske arbejde, siger Martin Sattrup Christensen, CEO i BBHS A/S.

Millioner af kufferter transporteres dagligt via fly, og din kuffert bliver ofte kastet rundt fra sted til sted både før, under og efter flyets afgang og ankomst.

BBHS-løsningen integreres i lufthavnen både ved afgang og ankomst, hvor bagagetransporten foregår automatisk fra terminaler til fly. Når du afleverer din kuffert, bliver den automatisk fragtet på flyet, og når du lander, foregår transporten fra flyet til transportbåndet også automatisk, så ingen smider rundt med kufferten, før den ruller dig i møde.

Har du travlt, kan det også være slut med urimelige ventetider, da systemet giver mulighed for at levere baggagen hurtigere til f.eks. travle forretningsfolk. Derved leveres den yderligere service, som Business Class-passagerer betaler for, for at få bagagen leveret først ved ankomst.

BBHS-løsningen er allerede implementeret i Billund Lufthavn, og den var medvirkende til, at lufthavnen i 2016 modtog Arbejdsmiljøprisen. Vojens Lufthavn er ved at indføre det avancerede system som en test- og showroom-facilitet, og der forhandles i øjeblikket intenst med andre lufthavne.

Hos BBHS lægger man ikke skjul på de høje ambitioner, og i næste uge er BBHS blandt tre finalister nominerede til en Innovationspris hos The International Air Transport Association (IATA), der repræsenterer 265 flyselskaber og 83 procent af al lufttrafik.

”Vi er stolte over, at vores arbejde vurderes så seriøst, og det er spændende for os at være nomineret til så fornem en pris. Det kan være medvirkende til, at endnu flere får øjnene op for vores produkt, og de enorme menneskelige og økonomiske gevinster, som vores model medfører,” siger Martin Sattrup Christensen.

Prisen IATA-IGHC (IATA Ground Handling Conference) uddeles onsdag 24. maj i Bangkok i Thailand, hvor op til 900 delegerede deltager i afstemningen.

KONTAKT:

Martin Sattrup Christensen (CEO)  - 30306768 /msc@bbhs.dk

Erik Andersen (Salgsdirektør) – 26190853/60202405 /ea@bbhs.dk

OM BBHS:

BBHS A/S er en dansk virksomhed med base i Hedehusene. BBHS har mere end 20 års erfaring med luftfart, flyselskaber, lufthavne og håndtering af bagage. BBHS ønsker at nedsætte omkostninger, arbejdsskader og tidsforbrug i bagagehåndtering samt øge effektivitet, sikkerhed og økonomisk overskud i lufthavne, som kan tilbyde flyrejsende hurtigere håndtering af bagage samt reducering i antallet af bortkommet eller ødelagt baggage. Læs mere om BBHS:

LINKS:

Kopier venligst følgende link for at komme ind på BBHS’ LinkedIn:

https://www.linkedin.com/company/bbhs-a-s

BBHS-løsningen i Vojens Lufthavn - http://bbhs.dk/innovation-within-departure-bhs/

Arbejdsmiljøprisen 2016 i Billund Lufthavn - https://www.youtube.com/watch?v=SuPmewOGTpM

Sådan er BBHS-løsningen - http://bbhs.dk/case-study/http://bbhs.dk/solutions/

Læs om IATA-prisen - http://www.iata.org/events/ighc/Pages/innovation-competition.aspx

Site: www.bbhs.dk

Information om BBHS A/S

BBHS A/S
BBHS A/S
Hovedgaden 451F
2640 Hedehusene

31 78 10 12http://bbhs.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye