Dansk erhvervsliv: Biden er bedst for dansk eksport, økonomi og klima
8 ud af 10 danske erhvervsledere foretrækker ifølge en ny pulsmåling fra PwC om det amerikanske valg Joe Biden som USA’s næste præsident. Samtidig er 3 ud 4 er enige i, at præsidentvalget har stor betydning for dansk eksport.
“Valget har stor betydning for dansk eksport, da USA er et af vores vigtigste eksportmarkeder. De seneste års spændinger mellem USA og Kina har påvirket den globale handel, og mange erhvervsledere håber uden tvivl på, at Joe Biden kan afhjælpe den kritiske situation mellem USA og Kina, da den påvirker deres eksportmuligheder,” udtaler Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC.
Samtidig viser PwC’s pulsmåling, at erhvervslederne er mere splittede, når de skal vurdere, hvilken kandidat der vil være bedst egnet til at skabe vækst i USA’s økonomi samt skabe amerikanske arbejdspladser. Her peger ca. halvdelen af erhvervslederne på Joe Biden, mens ca. hver tredje peger på Donald Trump. De øvrige svarer ved ikke.
“Pulsmålingen tegner et billede af, at danske erhvervsledere er mindre entydige, når de skal pege på, hvem der vil gavne jobskabelse og vækst i USA. Joe Biden er også her erhvervsledernes favorit, men ca. hver tredje erhvervsleder peger på Donald Trump. Analysen viser dog samtidig, at der er en risiko for, at det vil ske gennem en protektionistisk tilgang,” siger Mogens Nørgaard Mogensen og henviser til, at 9 ud 10 erhvervsledere svarer, at Trump udgør den største risiko for protektionisme i USA, herunder at der trækkes udenlandsk produktion fra udlandet til USA.
USA vigtig for global klimaløsning
PwC’s pulsmåling viser desuden, at hele 76 % vurderer, at Joe Biden vil være bedst for den globale økonomi, ligesom han er de danske erhvervslederes foretrukne kandidat, når det gælder opgaven med at sætte og nå ambitiøse klimamål.
“Det vil være positivt - også i forhold til de ambitiøse klimamål - hvis USA fx genindtræder i klimaaftalen fra Paris, som Joe Biden har fremsat løfter om. Danmark eller EU for den sags skyld kan ikke alene løse de store klimaudfordringer, og også i klimasammenhæng, er USA en utrolig vigtig aktør,” siger Mogens Nørgaard Mogensen og tilføjer slutteligt:
“Vi har behov for en global klimaløsning, så vi undgår den såkaldte lækage-problematik, hvor produktion flyttes til lande med mindre restriktiv klimalovgivning. EU bør derfor forhandle med andre væsentlige lande, herunder USA, Kina og Indien med henblik på en fælles tilpasning af grønne reformer, idet Danmark og resten af EU ellers vil tabe arbejdspladser til ikke-EU-lande på den korte bane.”
Om pulsmålingen
Flere end 400 danske erhvervsledere har deltaget i pulsmålingen “Det amerikanske præsidentvalgs betydning for dansk erhvervsliv”. Besvarelserne er indsamlet i perioden fra den 20. oktober til den 26. oktober 2020, og respondenterne er blevet spurgt til deres syn på det amerikanske valg samt valgets betydning for dansk erhvervsliv, herunder eksport.
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Antallet af whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder fortsætter med at stige23.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af whistleblower-indberetninger blandt C25-virksomheder er steget med 34 % fra 2022 til 2023 og med 52 % over en to-årig periode fra 2021 til 2023. Det viser en ny opgørelse fra PwC.
Konfirmation og pengegaver: Sådan er skattereglerne22.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke lang tid til, at konfirmationerne begynder, og den store dag betyder ofte en masse pengegaver. Man bør i den forbindelse være opmærksom på pengegavernes størrelse og overveje, om det vil give mere mening at give en investeringsgave, lyder det fra PwC.
Unge i Vejle- og Kolding-området får privatøkonomi på skoleskemaet5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Undersøgelser viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet ’Ung privatøkonomi’ klæder PwC folkeskoleelever i 7. og 8. klasse på med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. I starten af april starter tiltaget op på skoler i Vejle- og Kolding-området.
Ny afgørelse fra Skatterådet: Smartwatches er omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon25.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
PwC har i en sag for Skatterådet d. 19. marts 2024 spurgt ind til, om man som medarbejder skal beskattes af et smartwatch, som ens arbejdsgiver stiller til rådighed. På baggrund af den teknologiske udvikling og smartwatches funktionalitet har Skatterådet fastslået, at smartwatches er underlagt de samme regler for beskatning som telefoner, når de stilles til rådighed af arbejdsgivere til deres medarbejdere.
Danske topledere ser stor værdi i generativ AI, men halter efter med effektiv implementering i organisationen22.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hver anden topleder forventer, at generativ AI markant vil ændre måden, deres virksomhed skaber og leverer værdi på, men blot 14 % er i høj eller meget høj grad enige i, at de har implementeret AI i deres organisation. Det viser resultater fra CEO Survey 2024, som netop er blevet præsenteret på PwC’s CEO-konference 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum