
Dansk Energi: Ny klimafremskrivning viser at forhandlinger skal op i tempo
Uden politiske initiativer vil Danmark i 2030 udlede tæt på dobbelt så meget CO2, som vores klimamål kræver, og vi vil fortsat være afhængige af for store mængder fossilt brændsel.
Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte basisfremskrivning, og det gør den til dyster læsning, mener Dansk Energi.
- Vi er foruroligende langt fra målet, siger Lars Aagaard, organisationens administrerende direktør.
- Vi brænder alt for meget naturgas af i opvarmning, fjernvarme og industri og alt for meget olie i transportsektoren. Det problem skal vi løse, og vi skal løse det hurtigt, siger han.
Derfor har de politikere, der lige nu forhandler klimaplan, en stor opgave. Forbruget skal gøres grønt, og grøn strøm er løsningen, lyder det fra Dansk Energi.
- Elektrificering kommer til at spille en hovedrolle i det grønne grønt energiforbrug. Regeringens udspil om at sænke elvarmeafgift er et skridt i den rigtige retning – for det vil få både almindelige forbrugere og industrien til at investere i eldrevne varmepumper. Men vi skal også have fat i biler, busser og tog, og på lidt længere sigt også fly og skibe, siger Lars Aagaard.
Han henviser til regeringens Klimapartnerskab for energi og forsyning, der anviser vejen mod de ambitiøse mål i Klimaloven: 70 pct. reduktion af CO2-udledningerne i 2030 i forhold til 1990-niveauet.
- Energisektoren er isoleret set godt på vej. Vi har næsten udfaset kullet, og vedvarende energi fra sol og vind fylder stadigt mere og bliver stadigt billigere. Men Danmark har monumentale udfordringer i transportsektoren, og de 400.000 elbiler, der fremkommer i Basisfremskrivningen, er alt for få til at nå de 70 pct., siger Lars Aagaard og fortsætter:
- Der er behov for mindst én million elbiler i 2030, og inden sommerferien skal der landes en klimaaftale, der sætter gang i produktionen af Power-to-X, så lastbiler, busser og fly i fremtiden kan køre og flyve på strøm fra havvind, siger Lars Aagaard.
Basisfremskrivningen forholder sig ikke til 70 pct. målsætningen
Dansk Energis direktør ærgrer sig over, at Energistyrelsen ikke har analyseret, hvilke krav målsætningen om 70 pct. CO2-reduktion vil stille til udbygningen af vedvarende energi og til el-infrastrukturen.
- Fremskrivningen er ikke helt retvisende på udbygningen af vedvarende energi. Vi har allerede nu brug for en politisk beslutning om energi-øer med mindst 6 GW ny havvind, så fremtidens markant større elforbrug bliver dækket med vedvarende energi, siger Lars Aagaard og minder samtidig politikerne om dét, der forbinder de mange vindmøller med forbrugerne: Elnettet i jorden.
- I en elektrisk fremtid skal vi huske de kabler, der transporterer den grønne el. Hvis man glemmer den ret vigtige detalje, bliver det svært at få al den grønne strøm ud til forbrugerne. Så der er brug for investeringer i både elnet og ladeinfrastruktur til elbilerne, hvis vi skal nå målsætningen.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:35 30 04 78bho@danskenergi.dkInformation om Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.
Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi
Lars Aagaard stopper som administrerende direktør i Dansk Energi23.3.2022 15:25:12 CET | Pressemeddelelse
Som led i fødslen af Green Power Denmark fratræder Lars Aagaard efter gensidig aftale. Lars Aagaard har i 15 år stået i spidsen for Dansk Energi.
Power-to-X-strategi giver endelig bevægelse fra ord til handling15.3.2022 09:34:45 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om Power-to-X-strategi er første skridt på vej mod en stærk dansk Power-to-X-industri og på at gøre Danmark til foregangsland på området. Aftalen indvarsler historisk udbygning med grøn strøm og anerkender, at investorer i elektrolyse og elektrofuels skal have både klarhed og strategisk ambition, mener Dansk Energi.
Enig med Klimarådet: Mere grøn strøm skal bringe os i klimamål25.2.2022 10:45:38 CET | Pressemeddelelse
Der skal udbygges massivt med vindmøller og solceller til at producere langt mere grøn strøm, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Sådan lyder det fra Klimarådet i ny statusrapport, der vurderer udsigten til at komme i klimamål. Dansk Energi giver tommel op.
Viceadministrerende direktør Anders Stouge skal fremover stå i spidsen for DI Byggeri i Dansk Industri25.2.2022 10:02:22 CET | Pressemeddelelse
Anders Stouge har efter 10½ år i Dansk Energi valgt at skifte til ny stilling som branchedirektør for DI Byggeri i Dansk Industri. Anders Stouge kom til Dansk Energi i 2011 fra en stilling som underdirektør i Dansk Industri med ansvar for DI Energi.
Dansk Energi om varmecheckaftale: Godt med klart signal om udfasning af naturgas11.2.2022 10:44:20 CET | Pressemeddelelse
En skærpet tone mod naturgas i opvarmning af huse og løfter om en kommende klar plan for, hvordan Danmark kan skrotte det, er de vigtigste elementer i aftale om varmecheck, mener Dansk Energi, der samtidig anerkender behov for nødhjælp til økonomisk trængte varmekunder.