Dansk Energi

Dansk Energi: Klimaet mangler sin egen reserve i forslaget til finanslov

Del
FINANSLOV: Dansk Energi ærgrer sig over manglende klimafokus i regeringens forslag til finanslov for 2021.

Finansminister Nicolai Wammen har netop fremlagt regeringens forslag til finansloven for 2021. Der er i forslaget ikke reserveret midler til klimaområdet, og det ærgrer adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard:

- Den grønne omstilling kræver store beslutninger og store indsatser på alle niveauer – og det haster. Derfor er det ærgerligt, at regeringen ikke prioriterer en reserve til klimaet i sit udspil.

Der er i forslaget afsat en ramme på 1,5 mia. kr. at forhandle indenfor. Det er slet ikke nok, mener Lars Aagaard:

- Det duer ikke, at klimaet ikke har fået sin egen reserve. Der ligger meget store opgaver foran. Bilbeskatningen skal gøres grøn, indtægterne fra energibeskatningen falder, når fossil energi udfases, og en CO2-afgift kan ikke erstatte de indtægter, som forsvinder. Landbruget skal have en hjælpende hånd, ny teknologi og nye grønne brændsler skal udvikles, vores energiinfrastruktur skal udbygges. Uden vilje til prioritering af klima på statens budget når vi ikke i mål. Pengene er for små og perspektivet for kort i det forslag, vi ser lagt frem i dag.

Hos Dansk Energi har man forståelse for, at finanslovsforslaget rummer en coronapulje på 9 mia. kr.

- Men man bør i tillæg til coronapuljen aftale at evt. ubrugte midler overføres til yderligere tiltag, der kan hjælpe os til at nå i mål med klimaambitionerne for 2030.

Efteråret byder udover finanslovsforhandlinger på en ny grøn skattereform i forlængelse af klimaaftalen fra juni måned og forhandlinger om fremtidig beskatning af grønne biler, der også vil have konsekvens for det fremtidige råderum i den offentlige økonomi.

Nøgleord

Kontakter

Dansk Energis pressevagt
tlf. 35300402

Information om Dansk Energi

Dansk Energi
Dansk Energi
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C

3530 0400http://www.danskenergi.dk

Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.

Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.  

Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye