Dansk Energi: Danmark sejler agterud på landstrøm

Folketinget bør lige efter valget drøfte, hvordan Danmark kan komme op i liga med Sverige og Tyskland, når det handler om at levere landstrøm til skibe og især krydstogtsskibe, mener viceadm. direktør Anders Stouge fra Dansk Energi.

– Landstrøm til krydstogtskibe er et oplagt middel til at nedbringe forureningen fra det stigende antal krydstogtskibe, der besøger Danmark. Med landstøm kan skibe slukke for deres dieselmotorer og skåne omgivelserne for udslip af rigtig mange sundhedsfarlige partikler, fastslår Anders Stouge og nævner, at også klimapåvirkningen vil falde, når skibene erstatter sort olie med grøn el.

Tilbage i 2013/2014 gjorde Dansk Energi en stor indsats for at få nedsat elafgiften på strøm der forsynes fra land til krydstogtskibe, og det lykkedes.

Daværende skatteminister Morten Østergaard (R) sænkede sammen med et bredt flertal i Folketinget elafgiften til EU’s minimumssats på 0,4 øre/kWh fra den 1. september 2015. Indtil videre løber afgiftsfordelen, der i mellemtiden er blevet omformuleret til en afgiftsgodtgørelse, dog kun frem til 18. juni 2021.

Gang i investeringerne

I forhold til krydstogtskibene har afgiftslettelsen endnu ikke gjort en forskel. Der er fortsat ikke landanlæg i de store danske havne til det formål.

– Vi skal have gang i investeringerne, så den næste regering bør arbejde for, at afgiftsspørgsmålet bliver løst med længere tidshorisont, siger Anders Stouge og påpeger, at investeringer i landstrømsanlæg, der tilsluttes elnettet, hurtigt løber op i en del millioner kroner, og at der derfor bør være klarhed om rammerne flere år frem i tid.

Udover at appellere til det nye folketing opfordrer Anders Stouge også til et tættere samarbejde mellem stat, havne, rederier og elnetselskaber så som Radius i København og KONSTANT Elnet i Aarhus.

Færger på el

På positivsiden fra de seneste år har Anders Stouge noteret sig, at stadig flere ruter verden over indfører eller overvejer at indføre eldrift. Bil- og passagerfærgerne Tycho Brahe og Aurora, der pendler mellem Helsingør og Helsingborg for selskabet Forsea, har el som det primære drivmiddel, og flere steder i Norge er der efterhånden en del års erfaringer med el.

På vej mod eldrift er også eksempelvis færger til og fra Ærø, ligesom Spodsbjerg-Tårs mellem Lolland og Langeland har overvejelser i den retning.

– Vi skal bekæmpe klimaforandringerne ved at flytte forbrug fra de fossile brændsler til elektricitet – også på havet. Det er dejligt at opleve, at stadig flere færger bevæger sig i den retning, så det blå Danmark kan blive grønnere. Nu skal vi også have krydstogtskibene til at bevæge sig i den retning, fastslår Anders Stouge.

Rekord i krydstogtskibe

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet lagde 541 krydstogtskibe til i dansk havn i 2018. Dermed satte krydstogts-branchen rekord for tredje år i træk.

Miljø- og Fødevareministeriet har bedt Aarhus Universitet om at gennemføre en kortlægning af luftforureningen, og den viser, at et krydstogtskib i havn pr. tidsenhed forurener lige så meget som 3.500 gennemsnitlige personbiler, når det gælder NO₂, og 5.000 benzindrevne personbiler, hvad angår partikler. Udslippet fra krydstogtskibe i Københavns Havn var i 2017 på 285 tons kvælstofilte og ti tons partikler.

Ifølge ministeriet viser undersøgelsen, at luften på selve kajen ikke forurenes mere end tilladt. Højere oppe i luften er der meget større problemer: EU’s grænseværdier for NO₂ kan overskrides i 25, 50 og 70 meters højde, når skibene lægger til kaj i København og Aarhus.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) erklærer sig glad for den nye viden:

– Det er godt, at vi nu kan sige, at det er trygt at gå eller løbe sig en tur på havnearealerne, hvor krydstogtskibe anløber. Det er også gjort klart, at der kan være en udfordring, hvis der bygges højt tæt på det sted, hvor krydstogtskibene ligger til kaj. Det er vigtigt, at kommunerne tager hensyn til den nye viden, når de planlægger byggeri i havneområder, siger ministeren i en pressemeddelelse, hvori han nævner landstrøm som en fremtidig mulighed.

Østersø-samarbejde om el

Regeringen har med finansloven for 2019 afsat 10 mio. kroner til et internationalt samarbejdsprojekt for at fremme mere miljøvenlig krydstogtturisme i Østersøregionen. I det arbejde skal der også overvejes muligheder for at udbrede anvendelsen af landstrøm i havnene, fremhæver ministeriet.

– Samarbejde med andre lande omkring Østersøen er fint, for Danmark er sejlet agterud, når der handler om landstrøm, siger Anders Stouge.

– Vi kan lære af bl.a. Hamborg, og det vil være en fordel at få koordineret indsatsen, så ejerne af krydstogtskibene kan se, at det er i den retning, udviklingen går. Hver gang et skib lægger til kaj, kan det gå udover de lokale beboere, og det er ikke bæredygtigt, siger Anders Stouge.

Københavns Kommune har i sit budget afsat penge til projektering af et landstrømanlæg til krydstogtsskibene i Nordhavn og til at lave en model for at etablere landstrøm på Langelinie, hvor pladsen er trang.