Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund har valgt ny ledelse

Del

Hidtidig næstformand Benny Yssing er valgt som ny forbundsformand

Dansk El-Forbunds 33. kongres sluttede i dag med, at forsamlingen valgte en ny ledelse. Den nye forbundsformand er den hidtidige næstformand Benny Yssing.

Ved sin side får han to nyvalgte næstformænd: Hidtidig forbundssekretær Christian Rosenkvist Elgaard og hidtidig faglig sekretær i afdeling København Lars Kræmer.

Den 53-årige elektriker Benny Yssing, der også har en installatøruddannelse, har tidligere blandt andet været faglærer på Odense Tekniske Skole, og gennem en årrække har han markeret sig stærkt i forbundsarbejdet måske især med sit engagement i uddannelsesområdet. Han har således været en af hovedarkitekterne bag en succesfuld modernisering af elektrikeruddannelsen. Den trådte i kraft i 2015 og har tiltrukket et støt stigende antal deltagere.

Benny Yssing afløser Jørgen Juul Rasmussen, der trådte tilbage efter 16 år på posten. Også hidtidig næstformand Jens-Olav Pedersen trådte på kongressen tilbage fra posten efter 16 år.

Se mere om kongressen og valgene på kongreshjemmesiden: https://kongres.def.dk/

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum