Udenrigsministeriet

Dansk Eksportdag 2018 bliver en del af robotmessen R-18

Del

The Trade Council i Udenrigsministeriet afholder Dansk Eksportdag 2018 tirsdag den 11. september på robotmessen R-18 i Odense Congress Center. Udenrigsminister, Anders Samuelsen åbner robotmessen og Dansk Eksportdag under temaet digitalisering, automatisering og Industri 4.0.

R-18 danner rammerne om Dansk Eksportdag 2018. Dansk Eksportdag er en årligt tilbagevendende begivenhed for små og mellemstore virksomheder, der ønsker mere vækst gennem eksport. I år sættes der fokus på digitalisering, automatisering og Industri 4.0.

Udenrigsminister, Anders Samuelsen udtaler: ”Danske virksomheder er førende på flere produktområder, så der er gode muligheder for at eksportere. Vi oplever dog stadig, at potentialet i de danske virksomheder ikke udnyttes til det fulde, og derfor er Dansk Eksportdag 2018 så vigtig. I år finder dagen sted i Odense samtidig med robotmessen R-18, så det er mit håb, at vi kan nå ud til flere og nye brancher”.

Gratis eksportrådgivning
Eksport er en god vej til vækst, men mange virksomheder mangler viden og vejledning om eksport, og det holder dem tilbage. Det er derfor et fokusområde ved Dansk Eksportdag 2018.

På eksportdagen stiller The Trade Council derfor 30 eksportrådgivere fra hele verden til rådighed. De står parat til at rådgive om eksport, give sparring og fortælle om markedsmuligheder i forskellige lande. Alt sammen kvit og frit.

Uddeling af Vitus-prisen
I forbindelse med åbningen af Dansk Eksportdag 2018, uddeler Anders Samuelsen The Trade Councils prestigefyldte eksportpris: VITUS-prisen 2018. Prisen gives til en virksomhed, der har gjort et særligt succesfuldt indtog på et eksportmarked gennem The Trade Councils VITUS-forløb.

VITUS er The Trade Councils 12-måneders eliteprogram, som hjælper udvalgte virksomheder med at accelerere indtræden og sikre fodfæste på udvalgte markeder. Det gøres gennem intensiv rådgivning fra The Trade Councils sektoreksperter fra det valgte marked, solid forberedelse og dedikeret eksekvering af en eksportstrategi.

Dansk Eksportdag 2018 er åbent for alle besøgende og forventes at tiltrække 600-900 beslutningstagere fra forskellige virksomheder og brancher.

Om R-18: Robotmessen, R-18, afholdes for første gang i 2018. Her er der fokus på forretningsmuligheder og udbredelsen af digitalisering, automatisering og robotteknologi til flere og nye brancher. Her bringes nogle af verdens skarpeste robotudviklere sammen med industrien, robotproducenter og softwareleverandører i en kontekst, hvor de også møder beslutningstagere, indkøbere, ingeniører, iværksættere og specialister.

For mere information kontakt venligst:
Udenrigsministeriet: Philip Hardø, tlf. 33 92 05 99, mail: phihar@um.dk
Odense Congress Center: Sofie Andersen, tlf. 20 62 00 12, mail: sa@kommpress.dk

Links

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 Købehavn K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Eva Kjer Hansen sætter undersøgelse i gang9.11.2018 07:00pressemeddelelse

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen iværksætter nu en undersøgelse, der skal afdække hvordan en lang række fejl i administrationen og sager om svig i erhvervet på fiskeriområdet kunne opstå. ”Det er nødvendigt med en grundig opfølgning på den kritik der har været af administrationen af fiskeriområdet. Vi mangler fortsat at få svar på det helt centrale spørgsmål; hvordan kunne det her ske? Det skal vi nu have belyst i en ekstern undersøgelse” udtaler fiskeriminister Eva Kjer Hansen. Undersøgelsen skal analysere de bagvedliggende årsager til, at fiskeriforvaltningen igennem en årrække har været fejlbehæftet og mangelfuld. Undersøgelsen skal blandt andet se på • organisatoriske og strukturelle svagheder • ledelsesmæssige aspekter • manglende kontrol og tilsyn • manglende kompetencer Der er allerede igangsat to andre undersøgelser af tilskudsområdet. Dels en gennemgang af gamle tilskudssager for at undersøge om, der er yderligere administrative fejl og anledning til mistanke om flere sager om

Ulla Tørnæs deltager i Kinas største importmesse, China International Import Expo, som Statsministerens Særlige Repræsentant.5.11.2018 08:19pressemeddelelse

I Shanghai deltager minister for udviklingssamarbejde 5-6. november som Statsministerens Særlige Repræsentant i China International Import Expo(CIIE), hvor præsident Xi Jinping er vært. Her forventes over 100 lande, og 150.000 kinesiske og internationale indkøbere at deltage. Under CIIE vil ministeren bl.a. åbne den danske nationale pavillon, der har temaet ”Sustainability”.

Danmark og OSCE-partnere nedsætter ekspertmission for at undersøge alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Rusland1.11.2018 18:21pressemeddelelse

Danmark og 15 andre medlemmer af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) nedsætter i dag en uafhængig, international ekspertmission, som skal undersøge rapporter om alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod bl.a. LGBTI-personer, journalister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere i den russiske føderalrepublik, Tjetjenien.