Udenrigsministeriet

Dansk eksport i april 2023

Del

I april 2023 faldt Danmarks samlede eksport 1,2 pct. i forhold til marts. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, blev reduceret til 20,5 pct.  

I løbende priser faldt den samlede eksport af varer og tjenester 1,2 pct. i april 2023 i forhold til marts i henhold til den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik. Vareeksporten faldt 0,3 pct., mens tjenesteeksporten faldt 2,6 pct. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, for hele eksporten blev reduceret til 20,5 pct.

null

Faldet i eksporten i april i forhold til marts var i alt 2 mia.kr. og var sammensat af et fald på 1,9 mia.kr. i eksporten af varer, som ikke krydser grænsen og 1,7 mia.kr., som skyldes fald i tjenesteeksporten. Omvendt steg eksporten af varer, som krydser grænsen, dvs. er produceret i Danmark, med 1,6 mia.kr.

USA bidrog mest til faldet i april med et minus på 5,2 mia.kr., svarende til et fald på 20 pct. i forhold til marts. Herefter kom Tyskland med et fald på 1,3 mia.kr., svarende til 6,7 pct. i forhold til marts. Også eksporten til flere andre lande faldt, mens der i løbende priser var vækst til Sverige (3,6 pct.) og til Norge (1,6 pct.) i forhold til marts.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheføkonom Jacob Warburg, jacwar@um.dk

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye