Dansk droneteknologi skal bekæmpe Europas voksende skovbrande
20.3.2023 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Naturbrande i Europa er blevet hyppigere og mere intense i takt med klimaforandringerne. Tre virksomheder – heriblandt to danske – går nu sammen om at udvikle en droneløsning med kunstig intelligens, der skal give brandmænd bedre odds til at vinde kampen mod flammerne.

35.340 km2. Så meget skov og natur er gået op i flammer i Europa de sidste seks år. Det svarer til et areal, der er større end Belgien, og det har fatale konsekvenser for mennesker, dyreliv og økonomien i de områder, som det rammer.
Den danske virksomhed Robotto har siden 2019 arbejdet på en dronebaseret løsning til brandmænd, der kan reducere problemet, og nu går de sammen med Teknologisk Institut og det spanske dronefirma FuVeX for at udvide og styrke hjælpeværktøjet.
Det nye partnerskab vil gøre dette ved at udvikle en langtrækkende droneløsning, der kan overvåge små, aktive glødesteder og aktive flammer i stor skala – samtidig med at levere kort over brande i realtid til beredskabet i løbet af både dagen og natten.
- At forsyne brandmænd med vigtige missionsdata i realtid har længe været i fokus hos Robotto, og vi er glade for nu at arbejde sammen med FuVeX og Teknologisk Institut for at kunne levere langtrækkende, luftbaseret indsigt til brandmænd døgnet rundt og udvide vores system til også at omfatte detektion af mennesker og placering af udstyr, siger Kenneth Richard Geipel, der er medstifter og CEO i Robotto.
Det dansk-spanske samarbejde er navngivet FIREDRAGON, og har netop modtaget 6,7 millioner kroner fra det EU-støttede innovationsprogram Eurostars.
Skjulte ildlommer
Naturbrande er en normal del af skovens livscyklus, men i de senere år er brandene blevet varmere, hyppigere og sværere at kontrollere.
I 2021 blev der på verdensplan udledt omkring 1,76 gigaton CO2til atmosfæren fra naturbrande. For at sætte det i perspektiv er det mere end halvdelen af den samlede, årlige emission fra EU. De økonomiske omkostninger af skovbrandene i EU i 2022 alene er estimeret til omkring 15 milliarder kroner.
Derfor er de tre innovationspartnere i FIREDRAGON enige: Det er afgørende at give brandmændene en effektiv, intelligent robotløsning til deres værktøjskasse.
- Brandmænd bruger i dag allerede droner, men hovedsageligt blot som simple kameraer. Vi ser et behov og en mulighed for at udvikle dronen fra bare at være et øje i luften til også at levere hurtig, operationel information gennem en kombination af nyeste teknologiplatforme, sensorer og kunstig intelligens, siger Jeshith Damsbo Anandasubramaniam, som er specialist hos Teknologisk Institut.
Droneløsningen vil eksempelvis automatisk kunne spotte skjulte ildlommer, som ser døde ud, men som kan flamme op igen senere.
- At håndtere brande, når de er små, er enormt mere ressourceeffektivt end at håndtere dem, når de allerede raser. Det gør også brandslukningsarbejdet mindre farligt, tilføjer Jeshith Damsbo Anandasubramaniam.
Natten er afgørende
På grund af stigende temperaturer og tørke er naturbrandene mere og mere intense og har en tendens til ikke at "dø ned" om natten. Der er i øjeblikket ingen metode til at indsamle branddata under dårlige lysforhold, men da FIREDRAGON anvender termisk billeddannelse, vil løsningen være den første til at give et fuldstændigt billede af branden om natten.
- Vi ved med sikkerhed, at ødelæggelserne forårsaget af skovbrande kun vil stige i de næste år. Derfor er vi nødt til at forsyne nødtjenester med pålidelig og letanvendelig droneteknologi til al slags vejr for at beskytte europæiske samfund mod denne katastrofe, siger Carlos Matilla Codesal, der er stifter af dronevirksomheden FuVeX i Spanien.
Første skridt i projektet er at gå i dialog med brandmænd og beredskabsstyrelser i både Danmark og Spanien, så teknologien og brugergrænsefladen opfylder deres reelle behov.
Nøgleord
Kontakter
Specialist Jeshith Damsbo Anandasubramaniam, Teknologisk Institut, mobil: 7220 3550, mail:
jeda@dti.dk
CEO Kenneth Richard Geipel, Robotto, mobil: 3133 5766, mail: krg@robotto.ai
CEO Carlos Matilla Codesal, FuVeX, tel: +34 645591466, mail: c.matilla@fuvex.com /
Billeder


Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
Testet i lufthavnen, potentiale i flere industrier: Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret24.6.2026 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum