Dansk discountkæde opruster: Netto Tyskland forstærker konkurrencen i tysk detailhandel

3.4.2017 15:08 | Dansk Supermarked

Del

Nyt joint venture gør seks kæder i stand til at matche de største på det tyske marked. Netto Tyskland grundlægger sammen med blandt andre Metro Group indkøbssamarbejdet og styrker dermed sin position og konkurrenceevne på EU’s største dagligvaremarked

Det nye indkøbssamarbejde "RTG Retail Trade Group" er et joint venture mellem seks mellemstore kæder, der udover Netto Tyskland tæller Bartels-Langness, Bünting, Klaas & Kock, Georg Jos. Kaes samt kæden Real, der er ejet af Metro Group. Ejerandelene er fordelt ligeligt mellem parterne, og særligt overfor større tyske leverandører stiller det nye joint venture parterne stærkt og sikrer hver enkelt en markant forøget indkøbskraft.

Netto International-direktør Morten Møberg Nielsen siger om samarbejdet:

- Med det nye joint venture skaber vi en konkurrencesituation, hvor vi kan matche de største tyske kæder. Det er godt nyt for Netto Tyskland og giver os mulighed for at udnytte synergier på tværs og drage nytte af den skala og tekniske know-how, vi samlet set bringer til bordet.

RTG Retail Trade Group er i høj grad et indkøbssamarbejde, som åbner mulighed for at undersøge synergier og samarbejdsmuligheder indenfor andre områder. I første omgang indledes indkøbsfællesskab indenfor fødevarer og nonfood og giver eksisterende og nye regionale, nationale og internationale leverandører adgang til en markant forøget andel af markedet. Desuden giver det nye joint venture på sigt mulighed for samarbejde indenfor blandt andet E-commerce og logistik samt skaber en platform for generel udvikling af  forretningsideer, der kan fungere på tværs.

- Vi samler vores ressourcer og forbliver uafhængige. Den nye platform RTG Retail Trade Group er et markant skridt i retning af yderligere samarbejde, siger Patrick Müller-Sarmiento, administrerende direktør i Real.

Netto Tysklands engagement i RTG Retail Trade Group erstatter det hidtidige indkøbssamarbejde i Tyskland med Edeka, der blev indledt i 2012, da Dansk Supermarked Group for fire år siden opkøbte den fulde aktiepost i Netto Tyskland.

Det nye joint venture-samarbejde er på forhånd godkendt af de lokale konkurrencemyndigheder og trådt i kraft pr. 3. april 2017. Netto åbnede sin første butik i 1990, og Netto Tyskland omfatter i dag knap 350 butikker.

Kontakter

Group Communication, Dansk Supermarked Group.

Telefon: 8778 5002
E-mail: press@dsg.dk

Billeder

Information om Dansk Supermarked

Dansk Supermarked
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00http://dansksupermarked.dk/

Dansk Supermarked Group er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, der driver kæderne føtex, Bilka, Netto og Salling.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Supermarked

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Supermarked

Skagenfood klar til øget vækst efter investering fra Dansk Supermarked Group22.6.2017 07:00pressemeddelelse

Skagenfood, som længe har markeret sig stærkt på markedet for måltidskasser, lægger nu an til et regulært gearskifte. Den nordjyske virksomhed har allieret sig med en betydelig investor i form af Dansk Supermarked Group med det fælles mål at forløse Skagenfoods store potentiale og nå ud til endnu flere kvalitetsbevidste kunder, der efterspørger enkle, inspirerende og lækre måltidsløsninger

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum