
Dansk desinfektions-robot kåret som Danmarks mest bæredygtige løsning til sundhedsområdet
Der var statuette og anerkendelse til vinderen Blue Ocean Robotics og datterselskabet UVD Robots, da gruppens CEO, Claus Risager, modtog prisen for Danmarks mest bæredygtige sundhedsløsning ved SDG Tech Awards i København, torsdag den 22. oktober.

”Vi er stolte af at kunne bidrage til både større tryghed og en mere bæredygtig udvikling i verden ved hjælp af vores desinfektionsrobotter, som er udviklet ved at kombinere de nyeste teknologier inden for autonome mobile robotter og sensorer med den seneste forskning inden for infektions- og mikrobiologi. Vi ser denne kåring som en flot anerkendelse af vores vision om at skabe robots for humans,” siger Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics.
Selskabet vandt prisen sammen med sit datterselskab, UVD Robots. Blue Ocean Robotics har i sine øvrige datterselskaber udviklet en række løsninger, der også adresserer nogle af verdens store udfordringer, heriblandt telepresencerobotter fra GoBe Robots og patientløfterobotter fra PTR Robots.
Det er organisationen Sustainary, der står bag kåringen af Danmarks mest bæredygtige løsninger. Ved en ceremoni torsdag blev vinderen afsløret. Formålet med kåringen er at skabe større kendskab til Danmarks mest bæredygtige løsninger, så de kan vinde endnu større udbredelse globalt. Organisationen har gennemgået 200 nomineringer af danske teknologier, der fremmer en bæredygtige udvikling og FNs verdensmål. Dette sker som et led i EU-kommissionens Green Impact Week, der finder sted i denne uge.
“Vi er glade for at have Blue Ocean Robotics og UVD Robots som vindere i sundhedskategorien. Deres autonome desinfektionsrobot er yderst relevant i disse tider med Covid-19, og deres høje scores fra vores forskellige panel af internationale dommere var en klar sejr,” siger Sophia Christou, projektleder i organisationen Sustainary.
Blue Ocean Robotics’ og UVD Robots’ løsning er verdens mest avancerede desinfektionsrobot, der autonomt kan køre rundt og sikre rene omgivelser på hospitaler, i lufthavne, hoteller, butikscentre, fødevarevirksomheder, rengøringsbranchen, krydstogtskibe, farmaceutiske virksomheder, kontorkomplekser og mange andre steder til at sikre smittefrie miljøer. Den danske løsning er udbredt til mere end 60 lande og er udviklet i samarbejde med forskere og specialister på Odense Universitetshospital gennem de seneste 6 år. UVD Robots bidrager dermed til større tryghed og sikkerhed for mennesker. Under Covid-19 pandemien har løsningen med en selvkørende robot udstyret med UV-lys som våben mod bakterier og virus i høj grad vist sit værd.
Om Blue Ocean Robotics: Prisbelønnet Robot Venture Factory
Blue Ocean Robotics udvikler, producerer og sælger professionelle servicerobotter primært inden for sundhed, hospitality, byggeri og landbrug. Porteføljen af robotter inkluderer bl.a. GoBe Robots, en mobil telepresence robot til kommunikation, social inklusion og CO2 klimaforbedringer; UVD Robots, en mobil robot til desinfektion af patientstuer;PTR Robots, en mobil robot til forflytning- og genoptræning af patienter, mfl. Virksomheden udvikler robotterne fra problem, ide og design over udvikling, kommercialisering og frem til scale-up, og hvert robot brand etableres i eget datter-/ventureselskab. Dermed er Blue Ocean Robotics den første i verden af sin slags - en “Robot Venture Factory”.
Nøgleord
Kontakter
Merima Cikotic, Head of PR & Marketing, Blue Ocean Robotics
+45 71995606
mc@blue-ocean-robotics.com
Billeder


Links
Information om Blue Ocean Robotics
Om Blue Ocean Robotics
Blue Ocean Robotics udvikler, producerer og sælger autonome mobile robotter til servicesektoren inden for sundhed, hospitality, byggeri og landbrug. Porteføljen af robotter omfatter UVD Robots – en UV-C desinfektionsrobot, der reducerer hospitalserhvervede infektioner, en telepresencerobot, der reducerer rejsetid, omkostninger og CO2- udledning, og PTR Robots – en forflytnings- og rehabiliteringsrobot, der gør arbejdet lettere for plejepersonale og forbedrer deres arbejdsmiljø. Robotterne udvikles med udgangspunkt i et virkeligt problem, og de tages fra idé-stadiet over design-, udviklings- og kommercialiseringsfaserne hele vejen til scale-up. Mens hver robot markedsføres under sit eget, unikke brand-navn, udvikles, produceres og kommercialiseres alle robotterne via genbrug af generiske teknologi- og forretnings-komponenter. Blue Ocean Robotics er verdens første Robot Venture Factory.
Følg pressemeddelelser fra Blue Ocean Robotics
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blue Ocean Robotics
Blue Ocean Robotics håndplukker stærk profil inden for sundhedsteknologi25.2.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med 28 års karriere kendetegnet af stejle vækstkurver og kontante og konstante resultater i en række internationale teknologivirksomheder, er Henrik Andersen en mand, der sætter barren højt. Nu er han tiltrådt som CCO i servicerobotkoncernen Blue Ocean Robotics. Her forventer Henrik Andersen at kunne fordoble toplinjen årligt mange år frem.
To nye statuetter til Blue Ocean Robotics15.2.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Odense-firmaet Blue Ocean Robotics stikker op i mængden. En ny screening foretaget af det internationale analysehus Tracxn blandt Danmarks 2500 teknologi-iværksættere udnævner Blue Ocean Robotics som såkaldt Soonicorn -Top Tech Startup In Denmark To Watch Out For. Titlen som ”Soonicorn” er en videreudvikling af betegnelsen unicorn, som blev opfundet af investoren Aileen Le som en betegnelse for privatejede iværksætterselskaber med en milliardværdi i dollars. Med en stejl vækst og en solid markedsposition som verdensledende på et par fronter er Blue Ocean Robotics godt i gang med at realisere et kolossalt globalt potentiale på markedet for servicerobotter. Samtidig modtager servicerobotkoncernen også en anden international anerkendelse i form af prisen for “Best Covid-19 Response” fra Verdict Medical Devices. Den er møntet på datterselskabet UVD Robots og den forskel dets teknologi nu gør globalt med sine desinfektions-robotter.
UVD Robots får en EU-kontrakt på 200 robotter til hospitaler over hele Europa7.12.2020 09:10:31 CET | Pressemeddelelse
UVD-robotter vil blive sat i drift i stor skala for at bekæmpe spredningen af covid-19 og reducere hospitalsskabte infektioner generelt.
American Society for Mechanical Engineers tildeler UVD Robots den prestigefyldte Emerging Technology Award1.12.2020 09:17:42 CET | Nyhed
Selvstyrende desinfektionssrobot fra Danmark anerkendes for sin rolle i forandring af industrier samt støtte af samfundet under COVID-19-krisen.
Desinfektionsfrontløberen UVD Robots bliver hædret med prestigefyldt pris19.11.2020 17:09:49 CET | Pressemeddelelse
Skift IDEA Awards har kåret UVD Robots, et brand ejet af Blue Ocean Robotics, som vinder af kategorien “Leader in Designing Safety”
Odense Kommune vælger UVD Robots desinfektionsrobotter til pilotprojekt10.11.2020 11:00:23 CET | Pressemeddelelse
Danskudviklet teknologi skal bekæmpe bakterier og virus i kommunale bygninger i Odense. Kommunens Sundhedsudvalg har netop besluttet at indgå et samarbejde med UVD Robots, datterselskab af Blue Ocean Robotics, om at teste de selvkørende, desinficerende UVD-robotter på skoler og i genoptræningsfaciliteter. Pilotprojektet er en del af indsatsen for at gøre Odense til verdens bedste robotby, hvor et tæt samarbejde med byens teknologi- og robotvirksomheder er et vigtigt element.