DI - Dansk Byggeri

Dansk Byggeri: Unødvendigt med skrappere krav om lærlinge

Del
Det er symbolpolitik, når regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sænker grænsen for, hvornår offentlige udbud er omfattet af krav om lærepladser. Det mener Dansk Byggeri, efter at det politiske flertal har besluttet, at virksomheder skal oprette praktikpladser ved statslige udbud helt ned til fem millioner kr. I dag er grænsen ti millioner kr.

- Langt hovedparten af den offentlige bygge- og anlægsaktivitet er allerede i dag omfattet af kravet af klausuler. Ved at sænke kravet til fem millioner kr. kommer der marginalt flere aktiviteter med. Men til gengæld bliver de små virksomheder, der i forvejen uddanner masser af lærlinge, mødt af unødigt bureaukrati og ufleksible krav. Det er ikke bare ærgerligt, det er også unødvendigt, siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl.

Virksomhederne skal nemlig ikke bare dokumentere, at de har ansat lærlinge. De skal også dokumentere, at de har haft dem med ude på den konkrete opgave.

Skærpede krav er dobbeltregulering

Dansk Byggeri er helt enig i, at der skal uddannes lærlinge til fremtidens arbejdsmarked. Men en lavere beløbsgrænse for klausuler er ikke et effektivt redskab til at fremme flere praktikpladser.

- Ikke nok med at flere uddannelsesklausuler giver dobbeltregulering for de virksomheder, som uddanner lærlinge i dag. Det vil formentlig heller ikke skabe ret mange nye praktikpladser i byggeriet. Simpelt hen fordi de fleste af de virksomheder, der vil blive berørt af det i bygge- og anlægsbranchen, allerede har lærlinge ansat, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Hun opfordrer politikerne til i stedet at benytte den trepartsaftale, som arbejdsmarkedets parter og regeringen har indgået om flere praktikpladser, til at skrue op for antallet af lærlinge på både offentlige og private opgaver - i alle brancher.

Kontakter

Underdirektør Louise Pihl, lop@danskbyggeri.dk, telefon 25 66 63 12
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye