Dansk Byggeri

Dansk Byggeri ser frem til et mere effektivt Arbejdstilsyn

Del

Dansk Byggeri ser frem til, at Arbejdstilsynet bliver mere effektivt - og bakker op om de anbefalinger til fremtidens indsats på arbejdsmiljøområdet, som regeringens ekspertudvalg er kommet med.

Udspillet, der består af 18 anbefalinger, er udarbejdet af et ekspertudvalg, som regeringen har nedsat med repræsentanter fra blandt andet arbejdsmarkedets parter, KL og virksomhedsrepræsentanter. DA og LO har samlet tiltrådt anbefalingerne. Og Dansk Byggeri vil arbejde målrettet for, at de nu bliver omsat til virkelighed til gavn for medlemsvirksomhederne i bygge- og anlægsbranchen.   

- Når anbefalingerne skal udmøntes, vil Dansk Byggeri lægge vægt på, at Arbejdstilsynet bliver så effektivt som muligt. Og at tilsynets indsats fremover bliver baseret på fakta om arbejdsmiljø som for eksempel ulykkesstatistik, nedslidning og erhvervssygdomme. Vi vil også arbejde for, at der ikke kommer flere nye regler og love på arbejdsmiljøområdet, og at vi får fjernet flere  administrative byrder, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri. 

Dansk Byggeri hilser velkommen, at det fortsat bliver muligt for parterne at skrive vejledninger og indgå aftaler om, hvordan arbejdsmiljøloven overholdes.

- Det kan være nødvendigt særligt i byggeriet, hvor teknikken og udviklingen ikke altid er den samme som på kontorer og på andre faste arbejdspladser, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri.

Kontakter

Arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, mmn@danskbyggeri.dk, telefon 22 45 47 72
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen er klar til klimakamp14.11.2019 05:00:00 CETPressemeddelelse

Hvordan kan bygge- og anlægsvirksomhederne bringe udledningen af CO2 ned, når de fremstiller og bruger byggematerialer? Og hvordan kan man gøre Danmarks boliger og bygninger mere energieffektive? Det bliver de to store spørgsmål, som det nye Klimapartnerskab for bygge- og anlægsbranchen skal tage fat på. Formand for partnerskabet adm. direktør Jesper Kristian Jacobsen fra Per Aarsleff A/S og Dansk Byggeri, der er sekretariat, glæder sig til at finde svarene.

Ny undersøgelse: Unge vil iscenesætte sig selv i døden14.11.2019 05:00:00 CETPressemeddelelse

Ældre mennesker har ikke nogen drøm om, at der skal gøres en masse stads ud af dem, når først de er døde. Omvendt har de unge det. De vil gerne sikre sig et eftermæle med et gravsted, hvor deres livshistorier bliver fortalt via en QR-kode. Mere end hver femte unge synes, at personlige QR-koder på gravsteder er en god idé. Det viser en ny undersøgelse foretaget af A&B Analyse for Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri.

Der bor nu flere på Sjælland end i Jylland8.11.2019 08:59:13 CETPressemeddelelse

For ti år siden boede der næsten 100.000 flere personer i Jylland end på Sjælland, men for første gang siden starten af 1970'erne er antallet af indbyggere på Sjælland større end i Jylland. Samtidig har Vejle skubbet Esbjerg fra pladsen som Danmarks femte største by, viser tal fra Danmarks Statistik. Behovet for nye boliger stiger i de større byer, og det skal politikerne være opmærksomme på, påpeger Dansk Byggeri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum