Dansk Byggeri

Dansk Byggeri: Finanslovsudspillet løser ikke virksomhederne største udfordringer

Del

Den største udfordring for bygge- og anlægsvirksomhederne lige nu er, at mange ikke kan skaffe de medarbejdere, de har brug for. Men umiddelbart er der ikke meget at hente i regeringens forslag til næste års finanslov, mener Dansk Byggeri.

I finanslovsforslaget bebuder regeringen et udspil, der kan være med til at tiltrække veluddannede internationale medarbejdere. Men Dansk Byggeri er bekymret for, om regeringens udspil vil være tilstrækkeligt til at løse udfordringerne for de virksomheder, der ikke kan skaffe medarbejdere nok.

- Som situationen er nu, har vi både brug for flere faglærte medarbejdere fra udlandet og for reformer, der vil kunne få flere i gang på arbejdsmarkedet, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Stadig besparelser på erhvervsskolerne

Regeringen vil afsætte en ramme på 600 millioner kr. om året til bedre uddannelser og ”et robust arbejdsmarked”. Men omprioriteringsbidraget, der betyder, at uddannelserne skal spare to procent om året, fortsætter frem til 2022.

- Vi er meget kede af, at regeringen ikke gør op med omprioriteringsbidraget før i 2022, som er en meget lang tidshorisont i dansk politik. Økonomien på erhvervsskolerne er allerede mere end stram. Og Dansk Byggeri frygter, at besparelserne går ud over næste generation af faglærte, siger Lars Storr-Hansen.

- Bygge- og anlægsvirksomhederne har brug for kvalificerede medarbejdere her og nu. Det er utroligt, at regeringen bliver ved med at tro, at man kan spare sig til attraktive erhvervsuddannelser. Kombinationen af besparelser og færre elever går ud over kvaliteten i undervisningen, og der bliver sparet på både udstyr og materialer, siger han.

Dansk Byggeri håber, at regeringens udspil om erhvervsuddannelser, som den har bebudet til efteråret, kan forbedre vilkårene på erhvervsskolerne. 

- Det er afgørende, at udspillet vil bidrage med flere penge til erhvervsskolerne, end der bliver sparet som følge af omprioriteringsbidraget – så man ikke bare fodrer hunden med sin egen hale, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Kontakter

Adm. direktør Lars Storr-Hansen, lsh@danskbyggeri.dk, 41 19 33 04
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, 21 24 47 02

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum