Dansk Byggeri bekymret for faldende it-investeringer i byggeriet
Mens danske virksomheder generelt investerer mere og mere i it, går det den modsatte vej i byggeriet. I Dansk Byggeri kalder direktør Michael H. Nielsen udviklingen for både overraskende og bekymrende
Det går fremad med it-investeringerne i dansk erhvervsliv. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der i gennemsnit for hver fuldtidsansat blev investeret 60.000 kr. i nyt it-udstyr og service i 2016 i de danske virksomheder. En stigning på seks procent i forhold til året før.
Men i bygge- og anlægsbranchen gik det den modsatte vej. Her var it-investeringen pr. fuldtidsansat 11.600 i 2016, et fald på næsten 19 procent på et år.
- Det er en foruroligende udvikling, som skal vendes. De virksomheder, der er effektive og produktive, klarer sig bedst og overlever på længere sigt. Og vi kommer ikke uden om, at investeringer i it i hele bygge- og anlægsbranchen skal sættes i vejret, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
Udviklingen overrasker
De samlede investeringer i it-udstyr og service løb op i hele 57,6 mia. kr. i 2016. Mens bygge- og anlægsvirksomhederne investerede 877 mio. kr. i hardware, software og service i 2016 – et fald fra 1,1 mia. i 2015.
Udviklingen undrer Michael H. Nielsen. Går vi tilbage til 2012 og betragter perioden frem til 2016, så har it-investeringerne i byggeriet nemlig været svagt stigende frem til 2015, for så at falde i 2016. I samme periode har bygge- og anlægsbranchen oplevet en stigning i produktiviteten på 1,6 procent. Det er mere end i byerhvervene under ét.
- Det er usædvanligt og et underligt modsætningsforhold. Normalt hænger øget brug af it sammen med stigning i produktiviteten. Det er altså andre forhold end nye digitale løsninger, der har fået produktiviteten til at stige i bygge- og anlægsbranchen, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri har fokus på it-udviklingen
Bygge- og anlægsbranchen har stort fokus på at tage ny teknologi i brug ikke mindst blandt de større virksomheder. Men interessen og investeringerne i de større virksomheder slår ikke igennem i tallene fra Danmarks Statistik.
- Derfor er der også god grund til, at regeringens udspil på det digitale område ”Strategi for Danmarks digitale vækst” fokuserer på de mange små og mellemstore virksomheder, der er i for eksempel bygge- og anlægsbranchen, siger Michael H. Nielsen.
Dansk Byggeri har udpeget introduktion af ny teknologi til branchen som et strategisk fokusområde blandt andet med initiativet BUILD 4.0, der skal understøtte udviklingen og brugen af it, deltagelse i den nye Teknologipagt og Dansk Byggeris årlige IT-Messe. Her arbejder man for, at ny teknologi kommer i spil i alle bygge- og anlægsbranchens virksomheder både i den måde det daglige arbejde bliver tilrettelagt på og i selve produktionen.
Kontakter
Direktør Michael H. Nielsen, mhn@danskbyggeri.dk, telefon 20 28 52 64
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02
Information om Dansk Byggeri
Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.
Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri
Hvordan skal vi spare på energien?18.2.2019 07:00:00 | Pressemeddelelse
Vores bygninger står for cirka 40 procent af al den energi, vi bruger. Derfor er netop de en vigtig brik, hvis Danmark i 2050 skal være uafhængig af kul, olie og gas. På Dansk Byggeris Energikonference den 5. marts 2019 debatterer folketingspolitikerne, hvad de vil gøre for, at vi når i mål
Bilister og pendlere venter på politisk handling18.2.2019 06:30:00 | Pressemeddelelse
Både Region Sjælland og resten af Danmark ville blive rigere, hvis Ringsted-Odense og flere andre jernbanestrækninger blev opgraderet. En oversigt fra Dansk Byggeri viser, at en række jernbaneprojekter og et vejprojekt på Sjælland vil give overskud i løbet af en årrække
Flot samlet vækst i omsætningen i bygge- og anlægsbranchen i 201813.2.2019 10:08:41 | Pressemeddelelse
Grundformen i dansk økonomi er fortsat god. Og byggeriet var sidste år blandt højdespringerne med en vækst i omsætningen 6,5 procent. Men mangel på ordrer i anlægsvirksomhederne og mangel på kvalificerede medarbejdere i store dele af byggeriet trækker væksten ned. Derfor venter Dansk Byggeri en mere beskeden vækst i år.
Bilister og pendlere venter på politisk handling13.2.2019 07:30:00 | Pressemeddelelse
Både Fyn og resten af Danmark ville blive rigere, hvis der blev bygget en ny jernbane over Vestfyn og flere jernbanestrækninger blev opgraderet. En oversigt fra Dansk Byggeri viser, at fire jernbaneprojekter på Fyn vil give overskud i løbet af en årrække
Malermestrene i Region hovedstaden må vente på at få en lærling13.2.2019 05:00:00 | Pressemeddelelse
I Region Hovedstaden er det ikke malerlærlingene, der mangler praktikpladser. Det er lige omvendt. Malermestrene i Region Hovedstaden skal gøre sig umage, hvis de vil have en lærling - for på erhvervsskolerne nærmer antallet af malerelever i skolepraktik sig nul.
Antallet af sjællandske elever uden praktikplads i byggeriet halveret12.2.2019 11:16:08 | Pressemeddelelse
Antallet af elever i skolepraktik på bygge- og anlægsuddannelserne i Region Sjælland er halveret på et år. De unge har fået praktikpladser. Forklaringen er ikke mindst et tæt samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskoler i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum