Holtec Automatic A/S

Dansk automatiseringsvirksomhed stormer frem i Kroatien

Del
I 2015 åbnede automatiseringsvirksomheden Holtec Automatic sit kroatiske datterselskab. De startede to, og i 2018 skal de være 20 medarbejdere i landet, der har banet vejen for konkurrencedygtige priser.
I 2015 åbnede Holtec Automatic sit kroatiske datterselskab, Cromatic D.O.O., som på kort tid er vokset fra at have to til syv ansatte. Foto:
I 2015 åbnede Holtec Automatic sit kroatiske datterselskab, Cromatic D.O.O., som på kort tid er vokset fra at have to til syv ansatte. Foto:

Holtec Automatic, der udvikler automatiserede styringer til industrielle anlæg og maskiner, åbnede i august 2015 sit kroatiske datterselskab, Cromatic D.O.O i byen Prelog i den nordlige del af landet. Virksomheden startede med to ansatte, og nu er den syvende medarbejder netop kommet til. I modsætning til herhjemme, er det ingen sag at finde den rigtige arbejdskraft under de balkanske himmelstrøg.

Kroatien er et meget velorganiseret land, hvor det er nemt at etablere sig. I Danmark er det blevet en udfordring at finde den rigtige arbejdskraft i vores branche, men i Kroatien er det intet problem på nogen poster. Og så er jeg blevet voldsomt overrasket over, hvor godt vi er blevet modtaget – borgmesteren i Prelog ville tilmed byde os velkommen, fortæller Søren Jensen, der er administrerende direktør i Cromatic D.O.O.

Kroatien – det nye Polen

Lige som så mange andre virksomheders ryk til udlandet skyldes Holtec Automatics udvidelse mod Kroatien et behov for at kunne konkurrere på prisen. Softwareudvikling, tegneopgaver og andet udviklingsarbejde laves fortsat i Danmark, mens en stor del af produktionen af styretavler nu ligger i Sydeuropa.  At valget netop faldt på Kroatien hænger dog sammen med den danske direktørs lyst til at gå egne veje.

Jeg kiggede i Polen, hvor mange af mine konkurrenter er, men tænkte, hvis jeg fandt mit eget sted, ville jeg kunne være i fred der i en periode. I vores område, er der to byer med cirka halvanden kilometer imellem, og siden vi er kommet hertil, er så godt som alt jorden imellem blevet solgt til virksomheder – og det går kun én vej, vurderer Søren Jensen.

Fra to til 20 mand på tre år

I 2003 trådte Søren Jensen ind som partner i Holtec Automatic, der siden da har udviklet sig til i dag at beskæftige mere end 80 medarbejdere. Erfaringen fra Danmark skal nu danne grundlag for, at den kroatiske afdeling kan øge styrken tilsvarende.

– Hvis jeg spoler tiden 13 år tilbage, så var vi seks mand, og de fire af os stod og skruede i tavler. Siden er vi blevet et udviklingshus, hvor kunderne opsøger os for at udvikle produkterne sammen med os. Vi er gået fra en tekniker- til en udviklingsvirksomhed, og det baner nu vejen for fremtiden i Kroatien. Inden for tre år i landet – det vil sige inden august 2018 – skal vi være 20 mand dernede, siger Søren Jensen.

Nøgleord

Kontakter

Søren Jensen
CEO, Cromatic D.O.O.
(+45) 28 11 10 76
sj@holtec.dk

Billeder

I 2015 åbnede Holtec Automatic sit kroatiske datterselskab, Cromatic D.O.O., som på kort tid er vokset fra at have to til syv ansatte. Foto:
I 2015 åbnede Holtec Automatic sit kroatiske datterselskab, Cromatic D.O.O., som på kort tid er vokset fra at have to til syv ansatte. Foto:
Download
Administrerende direktør i Cromatic D.O.O. er overrasket over, hvor nemt det har været at etablere sig i Kroatien. Foto: PR.
Administrerende direktør i Cromatic D.O.O. er overrasket over, hvor nemt det har været at etablere sig i Kroatien. Foto: PR.
Download

Links

Information om Holtec Automatic A/S

Holtec Automatic A/S
Holtec Automatic A/S
Sallingsundvej 2
6715 Esbjerg N

76 76 76 76http://www.holtec.dk/

Holtec Automatic er totalleverandør inden for industriel automation – herunder af styringer, robotter, softwareudvikling og alt fra simple til komplekse pakkeløsninger. Koncernen beskæftiger i alt mere end 80 medarbejdere. www.holtec.dk

Følg pressemeddelelser fra Holtec Automatic A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Holtec Automatic A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye