Dansk astronaut skyder Naturfagsmaraton i gang
22.1.2020 09:29:32 CET | Egedal Kommune | Nyhed
Kreative løsninger, opfinderglæde og samarbejde er nogle af kodeordene, når 500 elever fra Egedals 5. og 6. klasser ved maratonet skal prøve kræfter med at bygge skywalks, dæmpe maskinstøj og få enzymer til at spare energi. Astronaut Andreas Mogensen er med som ekstradommer og prisuddeler på dagen.
- Andreas Mogensen har vist, hvor langt man kan komme med en interesse og uddannelse inden for naturvidenskab. Det er helt fantastisk – og vildt, at Andreas er med til naturfagsmaratonet, som netop handler om at udforske og fejre alt det, vi kan med naturvidenskab og teknologi, siger borgmester Karsten Søndergaard.
Sciencefag som løftestang til ungdomsuddannelse
Science-området har stort fokus i Egedal som løftestang for, at flere unge får øjnene op for erhvervsvirksomheder og ungdomsuddannelser.
- I Egedal skal så mange unge som muligt have en ungdomsuddannelse. Et forløb som Naturfagsmaraton kan være med til skabe en begejstring og interesse for science-fagene, fordi eleverne her får fingrene i ægte udfordringer og oplever, hvordan naturfag og teknologi kan være med til at løse dem, siger borgmesteren.
Naturfagsmaraton er et af flere tiltag i Egedal, der skal få flere børn og unge til at interessere sig for de naturvidenskabelig fag og de uddannelses- og karrieremuligheder, der ligger her. Blandt de andre tiltag er Udeskoler og tæt samarbejde med lokale virksomheder og med Naturvidenskabernes Hus.
Om Naturfagsmaraton i Egedal
- Naturfagsmaraton er landets største naturfagskonkurrence og et undervisningsforløb til 5. og 6. klasser i hele landet. Det er arrangeret af Naturvidenskabernes Hus.
- Den officielle start på Naturfagsmaraton 2020 skydes i gang i Smørum Kultur- og Idrætscenter på fredag d. 24. januar.
- Fra Egedal deltager ca. 500 elever fra 5. og 6. klasse. Deltagende skoler er Bækkegårdsskolen, Balsmoseskolen, Boesagerskolen, Ganløse Skole, Lærkeskolen, Søagerskolen. På landsplan deltager over 24.000 elever.
- Eleverne skal hjælpe borgerne i den fiktive provinsby Grønby med at løse en række autentiske og spændende udfordringer, som en by i Danmark kan stå over for. De har arbejdet med opgaverne hjemme på skolen i et undervisningsforløb.
Adresse:
Smørum Kultur- og Idrætscenter, Hal 1, Flodvej 62, 2765 Smørum Tidspunkt: 9.30 – 13.00
Medier:
Egedal Kommune ønsker så stor opmærksomhed om sciencefagene som muligt. Derfor er medier meget velkomne til at tale med både Borgmester og Andreas Mogensen fra kl. cirka 9.30.
Program:
9.15. Ankomst
9.30. Borgmester Karsten Søndergaard holder tale.
09.50. Konkurrencen sættes i gang.
Andreas Mogensen, ESA.
9.50 – 10.50. Ekstra-dommer på tidsmåleropgave.
11.10. Optakt til delopgave 2. Fem minutters tale til børnene.
13.15 – 13.30. Andreas Mogensen overrækker priser.
Kontakter
Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger
Tlf:72596203rasmus.ohlenschlaeger@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
