Dansk amatørarkæologi skal være internationalt forbillede

Det er måske ikke så mærkeligt, at der er ventetid på at få udbetalt danefæ for fund, som amatørarkæologer har fundet i Danmark. For ifølge arkæolog Andres Dobat ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, så er de danske amatørarkæologer så dygtige og ihærdige, at de alene i det forgangne år har tegnet sig for over 40.000 nye fund på den danske registreringsportal for metaldetektorfund (dime.au.dk).
”Et af de mest opsigtsvækkende fund i den seneste tid er et lille sølvsmykke fra vikingetiden. Smykket er helt unikt og den første af sin art i Norden. Den forestiller formentlig et tempel eller et af de nordiske guders haller, enten Frejas Folkvang eller Odins Valhall. Måske var det en person med en særlig rolle i den før-kristne religion, som bar det lille smykke, en spåkvinde eller en offerpræst. Både spåkvinder og præster havde en særlig tilknytning til hallbygninger, som var tidens offertempler. På den måde kaster et fund som dette nyt lys på religionsdyrkelsen i den før-kristne tid,” fortæller Andres Dobat. Fundet blev gjort ved Slagelse på Vestsjælland og kan ses på dime.au.dk, hvor den har DIME-ID 61818.
Erfaringer fra Danmark skal bredes ud internationalt
Ovenstående er blot ét af utallige eksempler på de nye opdagelser og fund, der gøres af amatørarkæologer overalt i Danmark, og som føjer nye brikker til Danmarkshistorien. Det skønnes, at der er mellem 2000 og 3000 aktive metaldetektorbrugere i Danmark, og de er, ifølge arkæolog Andres Dobat, en kæmpe succeshistorie.
”I Danmark har vi været gode til at opdyrke et tillidsfuldt samarbejde mellem detektorbrugere og museer. Dansk metaldetektorarkæologi er derfor blevet en unik og international anerkendt succeshistorie. Men så godt fungerer det langt fra alle steder i verden. Amatørarkæologer med metaldetektorer ses flere steder i udlandet som en trussel mod kulturarven. I mange europæiske lande forsøger fagfolk og museerne at forhindre private i at bruge metaldetektoren til at gå på jagt efter oldtidsfund. Der har vi i Danmark valgt en helt anden tilgang, som fungerer rigtig godt, og denne gode erfaring vil vi gerne dele og udbrede til vores internationale kollegaer.”
Et første skridt i den retning kan læses i en videnskabelig artikel, som Andres Dobat sammen med flere videnskabelige kollegaer fra arkæologi på Aarhus Universitet og internationale kollegaer har fået udgivet i det største europæiske fagblad for arkæologer (European Journal of Archaeology).
”I vores artikel skriver vi, at der er meget stor værdi i, at private får mulighed for at bidrage til at sikre kulturarven og til at skrive historie. Her i Danmark har vi vundet meget af at samarbejde i stedet for at forbyde. Og denne gode historie vil vi gerne dele med vores mere skeptiske kollegaer i udlandet,” fortæller Andres Dobat.
Læs den videnskabelige artikel
Lektor i arkæologi Andres Dobat har sammen med fem forskerkollegaer fået udgivet en artikel i det største europæiske fagblad for arkæologer - European Journal of Archaeology.
Fakta om DIME-projektet
Med støtte fra KROAGERFONDEN har Aarhus Universitet i samarbejde med Moesgaard Museum, Nordjyllands Historiske Museum samt Odense Bys Museer udviklet DIME -”Digitale Metaldetektorfund”, som er en brugerdrevet platform til registrering af metaldetektorfund, som dermed kan gøres tilgængelige for offentligheden, museerne og for forskningen. DIME er således udviklet med henblik på at muliggøre optimal udnyttelse af metaldetektorfundenes store formidlings- og forskningsmæssige potentiale.
Læs mere på dime.au.dk
Kontakter
Lektor i arkæologi, Andres Dobat
Mail: arkado@cas.au.dk
Tlf: +45 8716 2094
Mobil: +45 4111 8689
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum