Aarhus Universitet: Arts

Dansk amatørarkæologi skal være internationalt forbillede

Del

Dansk amatørarkæologi skal være internationalt forbillede. 40.000 nye metaldetektorfund står danske amatørarkæologer bag - alene det seneste år. Dermed udgør de danske amatørarkæologer en meget vigtig brik i forståelsen af Danmarks historie, men nu skal succesfortællingen bredes ud internationalt med hjælp fra arkæolog Andres Dobat på Aarhus Universitet.

Sølvsmykke fra vikingetiden. Foto: Flemming Fabriciussen
Sølvsmykke fra vikingetiden. Foto: Flemming Fabriciussen

Det er måske ikke så mærkeligt, at der er ventetid på at få udbetalt danefæ for fund, som amatørarkæologer har fundet i Danmark. For ifølge arkæolog Andres Dobat ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, så er de danske amatørarkæologer så dygtige og ihærdige, at de alene i det forgangne år har tegnet sig for over 40.000 nye fund på den danske registreringsportal for metaldetektorfund (dime.au.dk).   

”Et af de mest opsigtsvækkende fund i den seneste tid er et lille sølvsmykke fra vikingetiden. Smykket er helt unikt og den første af sin art i Norden. Den forestiller formentlig et tempel eller et af de nordiske guders haller, enten Frejas Folkvang eller Odins Valhall. Måske var det en person med en særlig rolle i den før-kristne religion, som bar det lille smykke, en spåkvinde eller en offerpræst. Både spåkvinder og præster havde en særlig tilknytning til hallbygninger, som var tidens offertempler. På den måde kaster et fund som dette nyt lys på religionsdyrkelsen i den før-kristne tid,” fortæller Andres Dobat. Fundet blev gjort ved Slagelse på Vestsjælland og kan ses på dime.au.dk, hvor den har DIME-ID 61818. 

Erfaringer fra Danmark skal bredes ud internationalt

Ovenstående er blot ét af utallige eksempler på de nye opdagelser og fund, der gøres af amatørarkæologer overalt i Danmark, og som føjer nye brikker til Danmarkshistorien. Det skønnes, at der er mellem 2000 og 3000 aktive metaldetektorbrugere i Danmark, og de er, ifølge arkæolog Andres Dobat, en kæmpe succeshistorie.

”I Danmark har vi været gode til at opdyrke et tillidsfuldt samarbejde mellem detektorbrugere og museer. Dansk metaldetektorarkæologi er derfor blevet en unik og international anerkendt succeshistorie. Men så godt fungerer det langt fra alle steder i verden. Amatørarkæologer med metaldetektorer ses flere steder i udlandet som en trussel mod kulturarven. I mange europæiske lande forsøger fagfolk og museerne at forhindre private i at bruge metaldetektoren til at gå på jagt efter oldtidsfund. Der har vi i Danmark valgt en helt anden tilgang, som fungerer rigtig godt, og denne gode erfaring vil vi gerne dele og udbrede til vores internationale kollegaer.” 

Et første skridt i den retning kan læses i en videnskabelig artikel, som Andres Dobat sammen med flere videnskabelige kollegaer fra arkæologi på Aarhus Universitet og internationale kollegaer har fået udgivet i det største europæiske fagblad for arkæologer (European Journal of Archaeology). 

”I vores artikel skriver vi, at der er meget stor værdi i, at private får mulighed for at bidrage til at sikre kulturarven og til at skrive historie. Her i Danmark har vi vundet meget af at samarbejde i stedet for at forbyde. Og denne gode historie vil vi gerne dele med vores mere skeptiske kollegaer i udlandet,” fortæller Andres Dobat.

Læs den videnskabelige artikel
Lektor i arkæologi Andres Dobat har sammen med fem forskerkollegaer fået udgivet en artikel i det største europæiske fagblad for arkæologer  - European Journal of Archaeology.

Artiklen kan tilgås her: https://www.cambridge.org/core/blog/2020/02/18/towards-a-cooperative-approach-to-hobby-metal-detecting-the-european-public-finds-recording-network-epfrn-vision-statement/?utm_source=hootsuite&utm_medium=twitter&utm_term=&utm_content=&utm_campaign=MNE_campaign_MMMYY

Fakta om DIME-projektet

Med støtte fra KROAGERFONDEN har Aarhus Universitet i samarbejde med Moesgaard Museum, Nordjyllands Historiske Museum samt Odense Bys Museer udviklet DIME  -”Digitale Metaldetektorfund”, som er en brugerdrevet platform til registrering af metaldetektorfund, som dermed kan gøres tilgængelige for offentligheden, museerne og for forskningen. DIME er således udviklet med henblik på at muliggøre optimal udnyttelse af metaldetektorfundenes store formidlings- og forskningsmæssige potentiale.

Læs mere på dime.au.dk 

Kontakter

Lektor i arkæologi, Andres Dobat

Mail: arkado@cas.au.dk

Tlf: +45 8716 2094

Mobil: +45 4111 8689

Billeder

Sølvsmykke fra vikingetiden. Foto: Flemming Fabriciussen
Sølvsmykke fra vikingetiden. Foto: Flemming Fabriciussen
Download

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Musik i en tid med corona – forskning bag fænomenet Faber22.5.2020 10:38:58 CESTPressemeddelelse

Der sættes nu formel på musikfænomener såsom ”Fællessang hver for sig” og ”Morgensang med Phillip Faber”, som har samlet danskerne under coronakrisen. Et verdensomspændende forskningsprojekt og -samarbejde, som skal kortlægge vores musikadfærd under coronakrisen, er netop sat i gang på initiativ af Aarhus Universitet. De første data viser bl.a., at det er mere populært at lytte til musik fra ens ungdomsår under coronakrisen.

Skoleelever tøver med at tage ordet, når der er fremmedsprog på skemaet13.5.2020 12:19:29 CESTPressemeddelelse

Selvom mundtlighed spiller en central rolle i fremmedsprogsundervisningen i Danmark, holder eleverne ofte igen med at tage ordet og kaste sig ud i klassesamtaler på engelsk, tysk eller fransk. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ belyser hvorfor og giver samtidig en række bud på, hvordan de mundtlige kompetencer kan styrkes i grundskolens fremmedsprogsundervisning.

Ny forskergruppe skal undersøge mistillid til videnskabelig ekspertise på nettet26.3.2020 12:21:33 CETPressemeddelelse

Mistillid til videnskabelig ekspertise kan få vidtrækkende konsekvenser for folkesundheden. Vi har set en vaccinationsskepsis, der betød et mæslingeudbrud, og piger der ikke lod sig HPV-vaccinere. Nu står vi så over for COVID19, hvor den videnskabelige ekspertise igen skal stå distancen. Et nyt forskningsnetværk skal undersøge, hvordan mistillid til videnskaben opstår og spredes på nettet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum