Ishøj Kommune

Dansebesøg sætter klimaforandringer under lup

Del
Der er fuld fart på skoleskemaet i disse dage, hvor dansekompagniet MYKA er på dansebesøg hos alle 4. klasser på Ishøj Kommunes folkeskoler
Fra danseforestillingen 'Polar Bear'. Fotograf: Søren Kristoffer Kløft.
Fra danseforestillingen 'Polar Bear'. Fotograf: Søren Kristoffer Kløft.

Arktis smelter, isen forsvinder. Hvad med fremtiden? Hvor skal isbjørnen bo, når det smukke islandskab er smeltet? I Polar Bear kan I tage på en kropslig rejse med nogle charmerende isbjørne som omdrejningspunkt. En nærværende og livsbekræftende interaktiv danseforestilling, der tager afsæt i de klimaforandringer, vors klode gennemgår.

Det er udgangspunktet for forestillingen i det dansebesøg, som alle elever på 4. klassetrin i Ishøj Kommune har besøg af i denne uge fra 25. – 29. november, hvor både elever og lærere er med på gulvet.

Bag dansebesøget står Dansehallerne, som har årelang erfaring med dette arbejde. Hvert år giver de ikke mindre end 17.000 børn chancen for at møde dansen på helt tæt hold. Det gør de, fordi de ved, at dansen kan gøre noget helt særligt.

”Vores erfaring viser, at dans og koreografi kan bidrage til at udvide børns og unges horisonter for, hvordan man kan agere i verden og dermed være væsentlige, sanselige indspark til identitetsdannelse,” forklarer Ulla Gad, projektleder i Dansehallerne.

Kulturgaranti for børn i Ishøj

Dansebesøget og samarbejdet med Dansehallerne er en del af ordningen ’Ishøj Kulturpakke for børn’.

”Ishøj Kommune ønsker, at børn og unge møder kunst og kultur i deres hverdag. Kunst og kultur er en afgørende faktor på børn og unges veje til at forme identitet og selvforståelse samt deres vej til at blive aktive og handlende medproducenter af kultur- og samfundsliv,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Børn og unges møde med kunst og kultur inspirerer og stimulerer deres forestillingsevne, fantasi og lyst til at lære, skabe og udfolde sig. Denne udvikling kan give mod til at ytre sig og finde nye handlingsveje i et fællesskab og dermed styrkes børns kreativitet og demokratiske evner.

Kommunen har derfor på tværs af Center for Kultur og Fritid og Center for Dagtilbud og Uddannelse, i samarbejde med lokale kulturinstitutioner, skoler og dagtilbud udviklet en kulturpakkeordning – en kulturgaranti for børn.

De udvalgte workshops finansieres af Center for Kultur og Fritid og er obligatoriske og gratis for alle folkeskoler og dagtilbud.

Intentionen er en ordning, der sikrer at alle børn i Ishøj Kommune får mulighed for gode og kvalificerede oplevelser med kunst, kultur og kreative arbejdsprocesser – og som samtidig støtter op om, og passer ind i både mål, krav og hverdag for dagtilbud og skoler.

”I Ishøj Kommune arbejder vi målrettet med udvikling af børnekulturområdet. Vi ønsker, at alle børn får mulighed for at opleve og deltage i kunst og kultur i deres hverdag, og vi har derfor, i samarbejde med vores lokale kulturinstitutioner, udviklet denne årligt tilbagevendende kulturgaranti,” siger Sengül Deniz, som er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Ishøj Kommune.

Program for Ishøj Kulturpakke for børn

Udover 4. klassernes besøg af Dansehallerne er der følgende på programmet for sæson 2019/20:

KLASSETRIN

AKTØR

INDHOLD

WORKSHOP

0. klasse

Arbejdermuseet

Kulturarv

Barn i gamle dage

1. klasse

Kulurium Bibliotek & Dunkelblå

Teater

På Jagt efter sol og måne

2. klasse

Ishøj Kulturskole & Figura

Musik

Små komponister

3. klasse

Kroppedal

Kulturarv

Livet i den romerske jernalder

4. klasse

Dansehallerne & MYKA

Dans

Polar Bear

5. klasse

ARKEN

Billedkunst

Kunstmuseet som inspirationskasse

6. klasse

KulturNørd

Digital formidling

Lav en reklame – om din skole

7. klasse

KØS

Billedkunst

Der var 1, der var 2 der var 3 Kong Christian

8. klasse

Dansk Arkitektur Center

Arkitektur

Jagten på fællesskabet

ALDERSGRUPPE

AKTØR

INDHOLD

WORKSHOP

Vuggestue 1-3-årige

Ishøj Kulturskole

Rytmik & motorik

Sangskattekistens fysiske og motoriske verden

Børnehave 3-4-årige

Dansk Arkitektur Center

Arkitektur

Byen set fra oven

Børnehave fra 4½ år

ARKEN (& Kulturium Bibliotek)

Billedkunst

Fortællinger på tur

Fakta om KORA Dansehallerne

De aktuelle dansebesøg er en del af projektet KORA, som Dansehallerne står bag. KORA er landsdækkende og tager afsæt i Dansehallernes overbevisning om, at børn og unge har krav på og behov for at møde dansen i deres hverdag. Hvert år sender Dansehallerne en række udvalgte professionelle dansekunstnere ud på ikke mindre end 350 dansebesøg på skoler landet over og giver ca. 17.000 børn chancen for at møde dansen på helt tæt hold.

Læs mere om KORA på www.dansehallerne.dk/kora/
Læs mere om forestilling og kompagniet på www.dansehallerne.dk/hvem-danser

Kontakter

Sia Kristina Andersen, udviklingskonsulent i Center for Kultur og Fritid, tlf. 43 57 71 20 eller krsan@ishoj.dk
Ulla Gad, projektleder KORA Dansehallerne, tlf. 28 60 35 68 eller uga@dansehallerne.dk

Billeder

Fra danseforestillingen 'Polar Bear'. Fotograf: Søren Kristoffer Kløft.
Fra danseforestillingen 'Polar Bear'. Fotograf: Søren Kristoffer Kløft.
Download
Fra danseforestillingen 'Polar Bear'.
Fra danseforestillingen 'Polar Bear'.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

 

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye