Danmarkshistoriens største skattesag for Højesteret

DANVA og Danske Vandværker mener, at SKATs udmelding om milliarder af kroner i ekstra vandskat dokumenterer, at myndigheden ikke efterlever de politiske intentioner med vandsektorloven.

”Det er lovsjusk, som vi på vegne af danskernes pengepung skal have rettet op på. Skattelovgivningen er nemlig aldrig blevet udformet og implementeret, som det var ønsket og besluttet af forligskredsen bag vandsektorloven. Konsekvensen er betydelige stigninger på vandregningen både hos familier og virksomheder. Denne ekstraskat er helt uforenelig med politikernes krav til vandselskaberne om at have lavest mulige pris på vand,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Konsekvensen af SKAT’s vurderinger er alt andet lige betydelige stigninger på vand- og spildevandsregningen både hos familier og virksomheder. F.eks. kræver SKAT, at Silkeborg Vand betaler en ekstraregning på hele 450 mio. kr. i udskudt skat svarende til, at kunderne i Silkeborg hver skal betale 420 kr. ekstra de kommende 50 år. Et andet eksempel er fiskemelsfabrikken TripleNine i Lemvig, der skal sætte 300.000 kroner mere af til ekstraskatten på vand årligt på grund af SKAT’s værdisætning af vandselskabet der.

Af lovbemærkningerne til vandsektorloven 2009 fremgår det, at vandselskabernes skattebetaling på lang sigt forventes at være i størrelsesorden 100 mio. kr. årligt. DANVA og Danske Vandværker kan dog konstatere, at det beløb er overskredet mange gange.

”Udgiften til vandselskabernes skattebetaling er en indirekte beskatning af de danske borgere og virksomheder. Selskaberne har jo kun ét sted at sende regningen hen, nemlig til forbrugerne,” siger direktør i Danske Vandværker, Susan Münster.

Vandselskaberne er hvile i sig selv-selskaber, hvorfor de principielt ikke må generere overskud. Men deres skattemæssige fradrag fastsættes ud fra en anslået værdi af bygninger og anlæg. Da der ikke har været handlet vandselskaber, er den reelle salgsværdi ukendt. Det er uenigheden om måden at værdiansætte på, som Højesteret skal tage stilling til.

Forligskredsen bag vandsektorloven besluttede i 2009, for at undgå håbløs gældsætning af vandsektoren, at den som et tillæg til låntagning skulle have mulighed for at finansiereinvesteringer gennem opkrævning af såkaldte historiske afskrivninger over vandtaksten. Forligskredsen aftalte samtidig, at denne finansieringsmulighed skulle håndteres, så den ikke medførte en utilsigtet skattebetaling.

”Politikernes beslutning er bare aldrig blevet en del af skattelovgivningen, og SKAT har ikke af sig selv ønsket at efterleve aftalen. Der er ingen tvivl om, at der er blevet sjusket. Resultatet er en lovgivning, som giver en ekstraskat på vand, der er er i modstrid med Folketingets beslutning”, siger Carl-Emil Larsen.

Selve hovedforhandlingerne ved Højesteret i dag og i morgen køres som to principsager nemlig værdiansættelse af selskaberne Hvidovre Vand a/s og Hjørring Vandselskab a/s.

Sideløbende med retssagerne ved domstolen har 273 vandselskaber klaget over deres skatteansættelse til ankeinstansen, Landsskatteretten. Landsskatteretten har meddelt vandselskaberne, at behandlingen af disse klagesager er stillet i bero, indtil principsagerne er afgjort ved domstolen.

Højesteretsdommen afsiges efter al sandsynlighed om et par uger.