Danmarkshistoriens største aftale om ladestandere til elbiler på plads
Den største aftale om at opsætte ladestandere til elbiler er netop indgået mellem ladeoperatøren Clever og pensionsselskabet PFA. 1.400 ladepunkter til elbiler bliver de kommende år opsat i hele Danmark til gavn for det hastigt stigende antal elbillister.

Den grønne omstilling af transporten i Danmark er kommet op i højeste gear. I 2022 er antallet af elbiler på de danske veje fordoblet, og alene i november var knap hver fjerde nyregistrerede personbil en elbil.
Derfor har PFA indgået aftale med Danmarks førende ladeoperatør, Clever, om at udrulle 1.400 ladepunkter på flere af pensionsselskabets erhvervs- og boligejendomme i hele landet fordelt i byer som København, Aarhus, Odense, Risskov, Vejle, Slagelse, Birkerød og Hillerød.
”I PFA investerer vi hvert år millioner i at renovere og bygge ejendomme, der lever op til høje standarder indenfor bæredygtighed, og nu tager vi skridtet videre og rykker klimaindsatsen ud på parkeringspladserne for at imødekomme behovet for flere ladestandere i Danmark. Aftalen med Clever er godt i tråd med vores målsætning om at nedbringe CO2-udledningen fra vores investeringer med 29 procent inden 2024,” siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA.
PFA er Danmarks største ejendomsinvestor og ejer mere end 5000 lejligheder og 80 kontorejendomme i hele Danmark. Aftalen betyder, at 15 pct. af alle PFA Ejendommes parkeringspladser i fremtiden bliver dedikeret til elbiler. Til sammenligning udgør elbiler 3,5 procent af den danske bilpark i dag.
Nemmere at køre i elbil
Clever, der driver Danmarks største offentlige ladenetværk, ser aftalen som et vigtigt skridt mod at få endnu flere til at vælge elbilen til i hverdagen.
”I Clever mener vi, at elbilen skal være folkelig og for alle, og derfor opsætter vi også ladestandere der, hvor elbilisterne er – uanset om du er på arbejde eller bor i lejlighed og ikke har mulighed for egen ladeboks. Det skal være nemmere at køre i elbil og mere oplagt at vælge den til, og her er erhvervslivets bidrag en vigtig faktor, så vi i fællesskab kan gøre det muligt at vælge de grønne løsninger til i hverdagen. Sammen med PFA sætter vi endnu mere fart på udvidelsen af Danmarks største ladenetværk og gør det meningsfuldt at få strøm på bilen”, fortæller Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.
Færdig i 2025
Clever skal som led i aftalen stå for alt fra installation, servicering og daglig drift af ladebokse på en række af PFA’s ejendomme.
Et antal af ladepunkterne vil være forbeholdt til lejere i PFA’s erhvervsejendomme, mens der arbejdes på at gøre de resterende ladepunkter tilgængelige for offentligheden.
Alle 1400 ladepunkter forventes idriftsat inden udgangen af 2025.
Fakta
- Antallet af elbiler i Danmark rundede 106.000 i november 2022.
- Ifølge Danmarks Statistik er der 2,79 mio. personbiler indregistreret i Danmark pr. 1. november 2022
- PFA Ejendomme råder over ca. 9300 parkeringspladser
- Alle PFA Ejendommes nybyggerier bæredygtighedscertificeres med DGNB-guld. DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed.
Kontakter
Emilie LindersHead of Public RelationsClever
Tlf:+45 30 90 08 99press@clever.dkBilleder
Information om Clever
Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet.
Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk med snart 5000 offentlige ladepunkter, og inden udgangen af 2025 vil Clever have etableret over 20.000 offentlige ladepunkter i Danmark, herunder en række hurtigladestandere på tværs af landet ved relevante trafikale knudepunkter.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Ny lynladestation på vej til det midtjyske2.2.2023 12:58:41 CET | Pressemeddelelse
Sidste år annoncerede ladeoperatøren Clever, at man vil give de jyske motorveje en solid opgradering i de kommende år, så det i fremtiden bliver endnu nemmere at få lynhurtig opladning til elbilen. Nu er turen kommet til Pårup i det midtjyske, og første spadestik til en ny lynladestation tages om få uger.
Elbiler skal hjælpe med at stabilisere elnettet26.1.2023 14:30:04 CET | Pressemeddelelse
Elbiler, varmepumper og fjernvarme – den stigende elektrificering udfordrer kapaciteten i elnettet og skaber travlhed hos elnetselskaberne. Som den første ladeoperatør melder Clever sig nu ind i arbejdet med at stabilisere elnettet med et kæmpebatteri i Køge, som kan aftage og tilføre strøm til elnettet og bremse opladninger af elbiler, hvis elnettet overbelastes.
Ny central lynladestation på Sjælland27.12.2022 14:47:08 CET | Pressemeddelelse
Med flere end 100.000 elbiler på de danske veje er der brug for rigelig, relevant og offentlig opladning i hele landet – også den lynhurtige af slagsen. Derfor har Clever indgået en aftale med ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan om at opføre en af Sjællands største lynladestationer ved shoppingcentret RingStedet.
70 år gammel tankstation genopstår som lynladestation20.12.2022 15:24:23 CET | Pressemeddelelse
Som den første tankstation i Danmark har Kvix i Thisted valgt at stoppe salget af benzin og diesel for i stedet at genopstå som en lynladestation til gavn for fremtidens elbilisme. Nu er de seks lynladepunkter indviet sammen med Clever, der har leveret standerne og lynladestationens karakteristiske udseende.
Fremtiden er elektrisk på Falster8.12.2022 09:03:53 CET | Pressemeddelelse
Med ønsket om at gøre fremtiden elektrisk og meningsfuld for elbilisterne på Falster tager ladeoperatøren Clever inden længe første spadestik til det, der i slutningen af 2023 bliver en stor lynladestation i grønne omgivelser. I første omgang bliver der plads til 18 elbiler, og stiger behovet for lynhurtig opladning, kan der opskaleres til 36 ladepladser i alt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum