Danmarks Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester leverer musikken til Folkemødet – og lader toneangivende politikere dirigere

Del
Danmarks Underholdningsorkester er musikalsk partner ved Folkemødet 2022, og vil på den måde sikre musikken på åbningsdagen ved årets store begivenhed på Bornholm. Danmarks Underholdningsorkester åbner Folkemødet og bidrager også med en inspirerende session om ledelse sammen med nogle af landets førende politikere.

Ingen fest uden musik. Derfor passer det perfekt, at Danmarks Underholdningsorkester bliver partner på Folkemødet 2022. 

Det betyder, at Danmarks Underholdningsorkester indtager hovedscenen med musikalske indslag torsdag den 16. juni. Her kan publikum blandt andet glæde sig til at synge med på sange fra Højskolesangbogen i selskab med Caroline Henderson, Dorthe Gerlach og Bjørn Fjæstad.

- Vi er vildt stolte over at kunne præsentere Danmarks Underholdningsorkester på årets Folkemøde. Tusindvis af folkemødegæster vil på åbningsdagen få musikalske oplevelser helt ud over det sædvanlige, når Danmarks Underholdningsorkester med hele 21 klassiske musikere og fantastiske solister indtager Folkemødets hovedscene, udtaler Camilla Laudrup, direktør for Folkemødet.

Og Andreas Vetö, direktør og dirigent for Danmarks Underholdningsorkester, tilføjer: 
- Vi glæder os til at åbne Folkemødet, og vi glæder os helt vildt til at vise danskerne, hvad et symfonisk orkester kan, og hvordan vi arbejder med at bringe musikken så langt ud over scenekanten som overhovedet muligt.

Dirigentstokken til inspiration for ledere
Udover at stå for musikken ved den officielle åbning af Folkemødet, kommer Danmarks Underholdningsorkester også til at bidrage til åbningsdagens indhold på hovedscenen med sessionen ”Dirigentstokken”, som skal give indblik i dirigentens rolle og dennes ledelse af et orkester. Noget som alle, der interesserer sig for ledelse og politik, vil finde ekstrem interessant.

Det at være dirigent kan sammenlignes med at være politisk leder eller virksomhedsleder - dog med den forskel, at dirigenten ser resultatet af sin ledelse øjeblikkeligt. Derfor vil sessionen også slutte med, at nogle af Danmarks mest markante politikere skal prøve at dirigere Underholdningsorkesteret. 

- Danmarks Underholdningsorkester vil på folkelig og musikalsk vis sætte fokus på den levende musiks betydning for mennesker og på dirigentens rolle og ledelse af et ’high performance team’, der kan spejles direkte til ledelse og samarbejde i både det politiske liv og erhvervslivet. Tonen for hele eventet vil være let, positiv, involverende og folkelig, siger Andreas Vetö, direktør og dirigent for Danmarks Underholdningsorkester.

Meget mere end et symfonisk orkester
Udover at være et symfonisk orkester i verdensklasse, arbejder Danmarks Underholdningsorkester på at få kunsten og kulturens potentiale ud at leve andre steder end i klassiske koncertsale og kulturens egne højborge. 

Det sker ved at arbejde med koncerter og events, ledelsesinspiration og børn og unge. Helt konkret prioriterer Danmarks Underholdningsorkester formidling til børn og unge højt, og gør musikken tilgængelig via koncertformater, der inddrager børnene aktivt. Orkestret bidrager desuden med gratis digital læring om klassisk musik til musiktimerne i folkeskolen.

Derudover afvikler man workshops for offentlige og private virksomheder, der med afsæt i musikken udfærdiger et sprog, der kan bruges til at styrke samarbejdet i virksomheden. 

Om Danmarks Underholdningsorkester
Danmarks Underholdningsorkester skaber musikalske oplevelser til hele landet – på tværs af både genrer og generationer. Orkestret er ejet af musikerne, og arbejder målrettet på at rykke grænserne for, hvad et symfonisk orkester kan. Danmarks Underholdningsorkester udvikler konstant nye musikalske koncepter med interessante samarbejdspartnere. Se mere på www.underholdningsorkester.dk 

Og på Folkemødet vil interesserede altså nu kunne få et indblik i det spirende arbejde, som orkesteret udfører. 


Program torsdag den 16. juni, hvor Danmarks Underholdningsorkester deltager er: 

Kl. 11.00-11.30: Officiel åbning af Folkemødet v/Statsminister Mette Frederiksen. Danmarks Underholdningsorkester optræder med solist Caroline Henderson. 

Kl. 18-19: ’Dirigentstokken’ – Danmarks Underholdningsorkester og kendte politikere på Folkemødets hovedscene. 

Kl. 20.15-21.45 Sange fra Højskolesangbogen med Danmarks Underholdningsorkester.
Solister: Caroline Henderson, Bjørn Fjæstad, Dorthe Gerlach.

For mere information eller interviewforespørgsler kontakt venligst Kristina Sindberg på kristina.sindberg@gknordic.com eller 24 86 01 84

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Danmarks Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester
Danmarks Underholdningsorkester
Gammel Kongevej 11, 4.
1610 København V

https://underholdningsorkester.dk/

Danmarks Underholdningsorkester skaber musikalske oplevelser til hele landet – på tværs af både genrer og generationer. Orkestret er ejet af musikerne, og arbejder målrettet på at rykke grænserne for, hvad et symfonisk orkester kan. Danmarks Underholdningsorkester udvikler konstant nye musikalske koncepter med interessante samarbejdspartnere. Se mere på www.underholdningsorkester.dk 

Og på Folkemødet vil interesserede altså nu kunne få et indblik i det spirende arbejde, som orkesteret udfører. 

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye