Danmarks udvikling står i stampe på skatteområdet
3.1.2020 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse

Den årlige undersøgelse af skattebetalingen i europæiske små og mellemstore virksomheder ’Paying Taxes 2020’ fastslår, at det mange steder i verden er blevet nemmere og hurtigere at betale sin skat takket være teknologiske fremskridt. I Danmark er udviklingen dog stort set gået i stå de seneste år i forhold til at lette indberetningsbyrden for små og mellemstore virksomheder inden for tre parametre: Den faktiske selskabsskattebetaling, tiden brugt på at efterleve skattelovgivningen og antallet af skatteindbetalinger.
”De nye teknologiske løsninger får stadig større betydning for at lette indberetningsbyrden for virksomheder, der står over for mere og mere komplekse skatteregler. Selvom Danmark er relativt godt placeret, når man kigger på de administrative byrder i forbindelse med skatteindbetalinger, er udviklingen dog gået i stå de senere år,” fortæller Klaus Okholm, partner i PwC.
I Danmark bruger virksomhederne i gennemsnit 132 timer om året på at efterleve skattelovgivning, hvilket er på niveau med tidligere år. Det er dog noget under det gennemsnitlige niveau i EU og EFTA på 170 timer om året i gennemsnit. Danmark indtager således en placering svarende til en 14. plads ud af de 32 europæiske lande, og bliver slået af lande som fx Norge, Irland og Litauen. I forhold til antallet af skattebetalinger ligger Danmark i den mindre gode ende, nemlig på en 18. plads ud af 32.
”Man bør hele tiden stræbe efter yderligere effektivisering, så virksomhederne kan koncentrere sig om deres kerneopgaver og ikke bruger unødig tid på administration, da det i sidste ende forringer deres konkurrencekraft. En yderligere effektivisering kræver dog, at såvel skattemyndighederne som virksomhederne har adgang til talenter med den rette viden og kompetencer, som den nye teknologi kan være med til at understøtte,” understreger Klaus Okholm.
Danske virksomheder er blandt de virksomheder i Europa, der betaler den højeste skat
Undersøgelsen viser desuden, at danske virksomheder afleverer 17,1 % af deres overskud til staten. Det placerer Danmark på en 26. plads ud af 32 europæiske lande (EU og EFTA), og Danmark er dermed at finde blandt den fjerdedel af lande i Europa, hvor skatteniveauet er markant højere end i de øvrige lande.
”Når vi ser på den faktiske skattebetaling, betaler de danske virksomheder mere i skat end de fleste af deres europæiske konkurrenter. Det betyder, at de i mindre grad har mulighed for at investere likvide midler i virksomheden, der kan være med til at skabe vækst og job i Danmark,” siger Klaus Okholm, skattepartner i PwC.
I Paying Taxes-undersøgelserne indgår virksomhedernes faktiske skattebetaling, hvorved virksomhedernes beskatningsgrundlag også inddrages. Hvis et land har en høj selskabsskatteprocent, men omvendt tilbyder gode fradragsmuligheder, reduceres den faktiske skattebetaling. Og omvendt vil afgifter, der pålægges virksomheden, øge den faktiske skattebetaling.
Om Paying Taxes 2020
Paying Taxes 2020 er lavet i et samarbejde mellem World Bank Group og PwC. Den afdækker skattesystemerne i 190 lande for kalenderåret 2018 og er foretaget for 14. gang. Undersøgelsen opgør alle de skatter og afgifter, som en mellemstor virksomhed skal betale i et givent år. De opgjorte skatter og afgifter omfatter selskabsskat, arbejdsgiverbetalte sociale og andre afgifter, ejendomsskat, beskatning af salg af fast ejendom, udbytteskat, kapitalindkomstskat, beskatning af finansielle transaktioner, renovation, bil- og vejskat samt andre skatter eller -afgifter.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Overvejer du at sælge dit sommerhus? Pas på denne skatteregel1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuse kan i udgangspunktet sælges skattefrit, men to betingelser kan spænde ben. Særligt ét krav overses af mange, påpeger PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum