Danmarks største vidensbank om landdistrikter ser dagens lys
En ny vidensbank skal gøre det nemmere at blive klogere på eksisterende forskning og erfaringer fra og om landdistrikterne.
I vidensbanken, der drives af Videncenter for Landdistrikter, kan man blandt andet blive klogere på den moderne landsby i en ny rolle, udvikling af erhverv i landdistrikterne - eller læse mere om erfaringer fra områder med ophævelse af bopælspligt. Vidensbanken gør det muligt at finde information om tendenser og udviklingsvilkår i landdistrikterne og danner samtidig ramme for, at denne lære kan deles på tværs af hele landet.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard udtaler:
- Landdistrikterne udgør et forholdsvis lille forskningsfelt i Danmark, så det er helt afgørende, at såvel forskningen som den viden, der findes rundt i landet, bliver samlet og gjort tilgængelig for borgere, myndigheder og beslutningstagere, siger han og fortsætter:
- Vores mission som fællesråd er at samle, dele og kommunikere om landdistrikternes udviklingsvilkår- og muligheder. Vidensbanken er et væsentligt virkemiddel i det arbejde, som sker lokalt, kommunalt, regionalt og nationalt.
Også på Center for Regional- og Turismeforskning, som er en del af Videncenter for Landdistrikters advisory board, glæder man sig over den nye vidensbank.
- At bedrive forskning handler i høj grad om at opdyrke faglige netværk, hvor vi kan inspirere og udvikle hinandens viden. Jo mere vi formår at mødes på tværs, og jo flere fælles interessefelter vi får øje på, des bedre bliver vores chancer for at udvikle spændende fælles forskning, siger Anne Thomas, som er direktør for Center for Regional- og Turismeforskning. Hun fortæller, hvorfor Vidensbanken er nødvendig:
- Viden om landdistrikter strækker sig over rigtig mange felter, og vi sidder flere eksperter spredt i landet fra Nexø til Esbjerg. Videncenter for Landdistrikter giver os muligheden for ét samlet overblik og en styrket fælles indsats.
Videncenter for Landdistrikter beskæftiger sig med og belyser generelle virkemidler til landdistriktsudvikling ved at indsamle og formidle aktuelle forskningsrapporter. Vidensbanken er for alle, der ønsker at få del i og dele ud af viden om og forskning i landdistrikterne. Videncenteret giver mulighed for, at kommuner og lokalsamfund i højere grad kan få indblik i relevant forskning og blive bedre til at bruge hinandens erfaringer. Det vil således også være muligt at indsende lokalt producerede rapporter eller redskaber, som kan deles gennem vidensbanken.
Som en del af den politiske aftale af juni 2019 mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance blev Videncenter for Landdistrikter politisk anerkendt.
Vidensbanken, der drives i regi for Videncenter for Landdistrikter af Landdistrikternes Fællesråd, består af et advisory board med repræsentanter fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, Center for Regional- og Turismeforskning, Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed ved Aalborg Universitet, Institut for Geovidenskab og Natur-forvaltning ved Københavns Universitet, Danmarks Statistik, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Nordregio og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Vidensbanken er tilgængelig på Landdistrikternes Fællesråds hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum