Sparekassen Kronjylland

Danmarks største Sparekasse åbner i Odense

Del
Sparekassen Kronjylland har sikret sig markant lokal profil til at stå i spidsen for sin nye afdeling i Odense
Adm. direktør Klaus Skjødt har fundet den rette til at stå i spidsen for Sparekassen Kronjyllands nye afdeling i Odense.
Adm. direktør Klaus Skjødt har fundet den rette til at stå i spidsen for Sparekassen Kronjyllands nye afdeling i Odense.

Den nye afdelingsdirektør har gennem mere end 30 år været en markant profil i Odense. Nu venter en ny opgave på ham, da han skal stå i spidsen for Sparekassen Kronjyllands nye afdeling i Odense. Afdelingen bliver Sparekassen Kronjyllands første på Fyn.

- Vi har længe gerne villet til Odense, men vi har også hele tiden sagt, at vi åbner først en afdeling, når vi har den helt rigtige afdelingsdirektør til at stå i spidsen for den. Det har vi fundet i den nye afdelingsdirektør, der kommer med et stærkt netværk og stor erfaring, forklarer adm. direktør Klaus Skjødt.

Sparekassen Kronjylland, der er Danmarks største sparekasse, har siden 2015 åbnet otte afdelinger på blandt andet Sjælland, i Aalborg, Esbjerg og Kolding.

- Så vi har i organisationen stor erfaring med at åbne afdelinger, og sammen med de lokale kræfter vi nu skal finde, er vi også overbeviste om, at vi kan etablere os og skabe en stærk afdeling her i Odense, siger Klaus Skjødt.

Generelt har Sparekassen Kronjylland de seneste år gået en anden strategisk vej end de største banker.

- Vi har fastholdt, at alle kunder har en personlig rådgiver, der kender dig, og som du kan ringe direkte til. Vi har åbnet afdelinger og undladt at indføre negative renter på indlån. Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer et bestemt afkast. I stedet kan vi give god service og investere langsigtet i personlige relationer, og det er også det, vi gør med åbningen her i Odense, understreger Klaus Skjødt.

I første omgang kommer afdelingen til at åbne med minimum otte medarbejdere, og der vil både være eksperter indenfor erhverv og privat. Men hvor afdelingen fysisk skal åbne, ved Sparekassen Kronjylland endnu ikke.

- Det vigtigste er at finde de rigtige mennesker, så kommer bygningen i anden række. Vi har selvfølgelig nået at kigge lidt, og der er flere gode placeringer. Vi går umiddelbart efter en placering rimeligt tæt på centrum, men begynder først for alvor på den del nu, fortæller Klaus Skjødt.

Afdelingsdirektøren har første arbejdsdag 1. juni, og Klaus Skjødt forventer, at afdelingen åbner medio august, muligvis i første omgang i midlertidige lokaler.

- I takt med at de nye medarbejdere bliver ansat, vil de selvfølgelig kunne servicere kunderne med rådgivning fra netop midlertidige lokaler eller hjemme hos kunden selv. Sådan er det i øvrigt også, selv om afdelingen er klar. Vi er meget fleksible og holder gerne større rådgivningsmøder hos kunden, hvis kunden foretrækker det.

Afdelingen i Odense bliver organisatorisk en del af Område Syd- og Øst, der desuden dækker Sparekassens afdelinger i det sydlige Jylland samt på Sjælland. Kunder og andre kan derfor kontakte områdedirektør Allan Aaskov med spørgsmål eller andet.


 

Fakta om Sparekassen Kronjylland

Danmarks største sparekasse med cirka 36.000 garanter og mere end 160.000 kunder
Danmarks 8. største pengeinstitut
51 afdelinger inklusiv Odense
Cirka 700 medarbejdere
Hovedsæde i Randers
Etableret i 1829
Udlån 16,5 milliarder kroner
Indlån 19,3 milliarder kroner
Egenkapital 3,9 milliarder kroner
Resultat før skat i 2018: 289 millioner kroner
 

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør Klaus Skjødt via 8912 2413
Områdedirektør Allan Aaskov på 2210 2402

Billeder

Adm. direktør Klaus Skjødt har fundet den rette til at stå i spidsen for Sparekassen Kronjyllands nye afdeling i Odense.
Adm. direktør Klaus Skjødt har fundet den rette til at stå i spidsen for Sparekassen Kronjyllands nye afdeling i Odense.
Download

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye