E.ON Danmark

Danmarks største ladeoperatør udvider til Norge

Del

Der mangler sikre og intelligente ladeløsninger på det norske elbilmarked. Det mener energiselskab og ladeoperatør E.ON, som nu rykker ind i Norge med ladeløsninger til privatkunder og virksomheder. I løbet af de næste par år vil E.ON udbygge det offentlige ladenetværk i Norden og forbinde Norges ladeinfrastruktur til resten af Europa.

Tore Harritshøj, adm. direktør for E.ON Danmark og E.ONs nordiske mobilitetsforretning, retter nu blikket mod Norge
Tore Harritshøj, adm. direktør for E.ON Danmark og E.ONs nordiske mobilitetsforretning, retter nu blikket mod Norge

Siden 2013 har E.ON drevet Danmarks største ladenetværk til elbiler, som i dag består af mere end 1.300 ladepunkter og 50 hurtigladere langs det danske motorvejsnet. Nu retter energiselskabet blikket mod norske privatkunder og virksomheder.

”Norge er helt fremme i førersædet, når det gælder antallet af elbiler, men de er ikke så langt fremme, når det gælder sikker og effektiv opladning. Vi vil bruge vores erfaringer fra Danmark og Sverige til at gøre det nemmere for norske elbilister at oplade deres elbil på en mere fleksibel og intelligent måde,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør for E.ON Danmark og E.ONs nordiske mobilitetsforretning.

Selvom Norge er et af de lande, der er længst i omstillingen henimod en fossilfri transport, så viser en ny undersøgelse, foretaget af analysebureauet YouGov, at seks ud af ti norske elbilister stadig lader deres elbil derhjemme via almindelige stikkontakter. De norske myndigheder har derfor indskærpet, at elbilister ikke må anvende almindelige stikkontakter til hjemmeopladning grundet brandrisiko, og anbefaler i stedet, at man anvender intelligente ladebokse, som dem E.ON tilbyder.

Europæisk ladenetværk og partnerskaber

I Danmark har E.ON haft stor succes med, i partnerskab med bl.a. bilproducenter, delebilsordninger og leje- og leasingselskaber, at tilbyde pakkeløsninger, der gør det mere attraktivt og overskueligt at vælge en elbil. Eksempelvis har Nissan og E.ON netop lanceret en ny kampagne, hvor nye kunder får to års gratis opladning, når de køber en Nissan elbil, og sammen med Sixt tilbyder E.ON leje af elbil inklusiv ubegrænset opladning til en fast lav månedlig pris.

”Vores ambition i Norge er ikke kun at sælge intelligente ladeløsninger, vi ser også et stort potentiale i at tage vores stærke partnerskaber med til Norge. Der findes ikke lignende tilbud i Norge, og vi tror på, at både pakkeløsninger og bybilskoncepter, som GreenMobility, vil være eftertragtede løsninger i Norge. Særligt i de større byer, hvor fossilbiler inden for ganske kort tid bliver ulovlige,” forklarer Tore Harritshøj.

Ifølge YouGov-undersøgelsen ville næsten halvdelen af norske elbilister tage på ferie i Europa, hvis det var muligt at lade op undervejs. For at gøre det nemmere at køre på tværs af Europa, udruller E.ON-koncernen derfor, sammen med partnere, et europæisk ladenetværk med 180 ultra-fast charging-stationer, som vil gøre det muligt for elbilister at køre fra Trondheim i Norge til Rom i Italien. De nye ladestationer kommer til at lade med en effekt på 150 kW, med opgraderingsmulighed til 350kW, og hvad der svarer til 400 km rækkevidde på kun 20-30 minutter. Opførelsen af de første stationer er i gang og netværket forventes at være klar i 2020.

”Jo mere vi udbygger ladenetværket i Norden og Europa, jo nemmere gør vi det for vores kunder at køre på tværs af landegrænser. Vores mål er at gøre det så nemt at være elbilist som muligt, og det gør vi kun ved hele tiden at udvikle vores løsninger og udvide vores forretning og infrastruktur,” siger Tore Harritshøj.

Nøgleord

Kontakter

Karen Marie Jensen
Communications Manager
tlf.: +45 3038 6183
mail: karen.jensen@eon.dk

Billeder

Tore Harritshøj, adm. direktør for E.ON Danmark og E.ONs nordiske mobilitetsforretning, retter nu blikket mod Norge
Tore Harritshøj, adm. direktør for E.ON Danmark og E.ONs nordiske mobilitetsforretning, retter nu blikket mod Norge
Download
Tore Harritshøj, adm. direktør for E.ON Danmark og E.ONs nordiske mobilitetsforretning, retter nu blikket mod Norge
Tore Harritshøj, adm. direktør for E.ON Danmark og E.ONs nordiske mobilitetsforretning, retter nu blikket mod Norge
Download
Download

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskaber

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 42.000 medarbejdere og 33 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum