Danmarks største havmøllepark viser vejen mod grøn fremtid
22.8.2019 12:07:19 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Hver gang én mølle roterer én omgang, så genererer det grøn strøm nok til, at 1.317 iPhones kan lades op. Eller en elbil kan køre fra Århus til Herning. Eller en fodboldinteresseret dansker kan se 45 fodboldkampe i træk på sit TV – inklusiv forlænget spilletid.
Det er altså enorme kræfter, der sættes i sving med åbningen af havvindmølleparken Horns Rev 3. Fremover kommer 49 gigantiske havvindmøller til at stå og snurre i døgndrift langt ude på havet vest for Esbjerg.
”Jeg er fascineret af, at naturens egne kræfter kan sikre os en ren fremtid. Horns Rev 3 er med til at sikre, at vi kan slukke for sort energi som kul, olie og gas, og nå regeringens mål om 70 pct. reduktion i klimaudledningerne i 2030,” siger klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
På vej mod nye vindeventyr
Horns Rev 3 i Nordsøen blev vedtaget af et bredt politisk flertal i 2012, hvor man også vedtog havmølleparken Krigers Flak i Østersøen. Siden er der vedtaget endnu tre havvindmølleparker, som skal bygges inden 2030.
”Hver gang en ny havvindmøllepark kobles til, kommer vi tættere på et grønt Danmark. Og vi viser konkret, hvad vi mener med at tage et grønt globalt lederskab. Det lederskab skal vi udbygge,” siger Dan Jørgensen.
Horns Rev 3 vil fra 2024 blive serviceret og vedligeholdt fra Hvide Sande Havn og fremover beskæftige mellem 25 og 30 fuldtidsansatte.
I Danmark er vindmøllesektoren med til at sikre vækst, eksport og i sidste ende danske arbejdspladser.
På den internationale scene klarer Danmark sig også godt. I 2017 skabte Danmarks grønne omstilling en eksport af energiteknologi- og service på 85 mia. kr.
”Den grønne bølge har nu for alvor ramt USA og Asien. Markeder med fantastiske nye muligheder for grøn dansk eksport, som kan sikre bæredygtig beskæftigelse og vækst i dansk økonomi, samtidig med at vi bidrager til en klimaneutral verden.” siger Dan Jørgensen.
Fakta om Horns Rev 3
|
Parkens placering |
25-40 km ud for vestkysten |
|
Pris |
77 øre pr. kWh i 20 TWh (10.-12 år) |
|
Udbudspris lavere end sidste park, der blev indviet (Anholt) |
32 procent |
|
Antal vindmøller |
49 |
|
Samlet effekt |
406,7 MW |
|
Husstandes forbrug |
425.000 |
|
Total højde inklusiv vinge |
187 m |
|
Samlet vægt per mølle |
Tæt på 1.500 ton |
Kilde: Vattenfall og Energistyrelsen
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Jesper Caruso, jesca@kefm.dk / 41729184
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I tråd med tiden: National handlingsplan for tekstiler er på plads2.10.2026 12:09:04 CEST | Pressemeddelelse
En af de helt store belastninger på både klima og miljø er tekstiler. Branchen har i dag lanceret en national tekstilhandlingsplan. Den skal være spadestikket til en sektor, hvor bæredygtighed og cirkularitet fylder mere.
Bredt flertal har stemt for akutplanen for elnettet1.10.2026 10:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier har i dag vedtaget akutplanen for elnettet. Samtidig er den politiske forståelse bag blevet til en aftale, hvor alle partierne er enige om, at Danmark står i en akut situation, der kalder på handling nu.
Nyt fokus på risici i årets klimaprogram30.9.2026 15:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Årets klimaprogram er et kasseeftersyn og indeholder en ny analyse af usikkerheder af de væsentligste bidrag til Danmarks reduktioner af drivhusgasser frem mod 2030 og 2035, hvor implementeringen følges tættere. Samtidig er der en plan, der sikrer, at nødvendige beslutninger kan træffes i tide for at nå klimamålene.
Bred aftale om større sikkerhed for at dansk brintrør bygges29.9.2026 14:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Det danske brinteventyr, som kan styrke et energiuafhængigt Europa, skal i gang. En bred kreds af Folketingets partier er enige om at give en stor håndsrækning til brintbranchen og give større sikkerhed for, at brintrøret Syvtallet fra Esbjerg til den tyske grænse bliver til virkelighed.
Presseinvitation: Deltag i teknisk brief om Klimaprogram 202625.9.2026 12:04:03 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inviterer til teknisk brief i anledning af, at regeringen præsenterer årets klimaprogram.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
