Danmarks største haveshow – her mødes havefolk på tværs af generationer og traditioner
”Flere går i haven og dyrker både køkkenhave, smukke snitblomster i skærehave og planter blomster til insekterne. I Haveselskabet mærker vi en markant stigende interesse for havelivet – også fra folk i byen og fra helt unge mennesker, som dyrker mikrospirer i vindueskarmen, tomatplanter i krukker og blomster til bierne i altankassen. Haven er et sted, hvor vi kan mødes på tværs af generationer og traditioner. Det fællesskab vil vi gerne hylde – det er dét, Cph Garden handler om,” siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet.
En ny tradition har slået rod i Danmark
Verdens ældste haveselskab er det engelske – og det næstældste er det danske, som blev stiftet i 1830, og som arbejder for at udbrede viden om haven og skabe fællesskab mellem haveejerne. I Danmark har vi ikke tidligere haft samme tradition for haveshows som englænderne, men for fem år siden mente Haveselskabet, at det var på tide, at Danmark fik sit eget ”flowershow”. Med inspiration fra de traditionsrige engelske flowershows, skabte Haveselskabet Cph Garden.
Allerede ved det første show i 2017 lagde knap 20.000 gæster vejen forbi. Siden er interessen for haveliv kun vokset yderligere herhjemme.
”Det viser tydeligt, hvor stor interessen for haven er, men også hvor forskelligartet glæden ved at gå i haven er. For nogle er passionen for roser enorm, for andre er det fryden ved at sætte tænderne i sæsonens første nyopgravede kartofler eller hvert år at så frø og se noget nyt spire frem. På Cph Garden mødes de mange interesser, og vi kan inspirere og lære af hinanden,” siger Charlotte Garby.
Køkkenhaven vinder frem – og reglerne forsvinder
Cph Garden spænder over fire dage, og programmet byder på mere end 100 forskellige foredrag og arbejdende værksteder samt et væld af udstillinger. Dertil kommer otte showhaver, hvor førende havedesignere hver giver deres bud på, hvordan fremtidens haveliv kan se ud.
Blandt de store tendenser er køkkenhaven, der for alvor spirede frem under coronakrisen, hvor flere begyndte at dyrke gulerødder, ærter, majs og mange andre afgrøder. Også klima og biodiversitet præger programmet, men hvor det tidligere nærmest blev betragtet som en stilart i sig selv, bliver naturen nu tænkt ind i mange haver mellem bonderoser, tulipaner og jordbærplanter.
”En af de største tendenser, er, at der ikke længere er så mange uskrevne regler forbundet med haveliv. Tidligere har der hersket en idé om, hvordan ”en rigtig have” skulle se ud. Sådan er det ikke længere – man kan sagtens have en trimmet forhave med kort græs og løgblomster i bede og en vild baghave med kvasbunke og vildtgroende blomstereng og dyrke køkkenhaven i krukker på terrassen,” siger Charlotte Garby.
”Cph Garden kan inspirere os til at bruge haven på nye måder”
Cph Garden foregår i det smukke Harrestrup Ådal i Ballerup – på grænsen mellem land og by. De otte showhaver bliver hver 50-80 m2. Her viser havedesignere nye tendenser og udfordrer vores måde at gå til havelivet på. Showhaverne bedømmes af en fagjury, men publikum får også mulighed for at give deres besyv med, når publikumsfavoritten kåres.
”Vores mål med Cph Garden er at rykke ved vores idé om, hvad vi kan i haven og fylde os med inspiration og viden. Jeg glæder mig til at se de mange spændende bud på fremtidens haveliv, når de stærkeste kræfter fra haveverdenen samles til fire dages haveglæde,” siger Charlotte Garby.
På Cph Garden kan du bl.a. møde den internationalt anerkendte havedesigner Noel Kingsbury, der kommer på besøg fra England, tv-værterne Søren Vester og Lene Beier, havedesigner Dorthe Kvist, naturformidler Vicky Knudsen, have- og kogebogsforfatter Hannu Sarenström, professor og sundhedsforsker Bente Klarlund, rosenekspert Peter Ørum Scherg, tv-vært og biolog Katrine Turner, Lotte Bjarke og Liv Meinert fra Haveselskabets skærehaveskole og mange, mange flere.
Se hele programmet på Cphgarden.dk.
Cph Garden præsenteres af Haveselskabet i samarbejde med Gardena.
Cph Garden 2022
Danmarks største haveshow Cph Garden foregår i Harrestrup Ådal i Ballerup den 30. juni-3. juli, alle dage kl. 10-18. Dagsbilletter koster 250 kr (200 kr for medlemmer af Haveselskabet).
Se hele programmet på Cphgarden.dk.
Otte showhaver dyster om guld på Cph Garden 2022
- Emilie Bausager, dansk-engelsk landskabsarkitekt. Vandt sidste år både sølvmedalje og publikumsfavorit ved The Royal Horticultural Society Flower Show i Tatton Park i England.
- Helle Troelsen, havearkitekt. Står bag den populære besøgshave Troensehaven på Tåsinge, hvorfra hun også driver sin tegnestue.
- Janne Fuglsang, havearkitekt. Har udført flere havedesigns for Egeskov Gods – bl.a. Den blå have (2008) og Livets have (2015).
- Karina Emilie Revsbæk Lausen, havedesigner. Designede sidste år showhaven ”Take a Break” ved Tivoli Frihedens Blomsterfestival.
- Kay Sales, landskabsarkitekt. Specialist i spiselige skovhaver og en del af Et vildere Rudersdal, hvor hun arbejder for at øge biodiversiteten i kommunen.
- Louise Risør og Jacob Fischer, landskabsarkitekter og forfattere til bogen ”Smuk køkkenhave”. Louise har bl.a. været designansvarlig for udformningen af 17 nye byrum i tilknytning til Metro Cityringen, og Jacob er bl.a. med i udvalget for landskabsfredning under Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
- Tor Haddeland, havearkitekt og opvokset i Sydnorge. Har udviklet haveplaner til haver over hele Danmark og designet et udemøbel, som kan modstå dansk vind og vejr.
- Tove Hede og Karen Dahl, havearkitekter. Tove, medindehaver af Sandstone Natursten, har designet alle haverum på Sandstone Showgardens. Karen har tidligere vundet både sølv og guld for showhavedesign på Cph Garden.
Kontakter
Bente Yde EnertPresse- og kommunikationschef
Tlf:40 40 24 20be@haveselskabet.dkBilleder
Information om Haveselskabet
Haveselskabet er en almennyttig, non-profit forening, hvor over 30.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven.
Haveselskabet udgiver Danmarks bedste havemagasin "HAVEN", som vores medlemmer modtager 10 gange om året. "Haven" kan ikke købes i løssalg i butikkerne.
Gennem Haveselskabets Rådgivning har medlemmerne gratis adgang til landets dygtigste haveeksperter.
Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet.
Læs mere på https://haveselskabet.dk
Følg pressemeddelelser fra Haveselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haveselskabet
Årets (nye) gang i haven ”Tjek havens tilstand en ekstra gang” Haveselskabets 6 gode gøremål i haven i marts7.3.2024 12:52:29 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne har ændret årets gang i haven, og få ting er i dag, som da vi voksede op. Haveselskabet har derfor lavet en guide til, hvad du kan gøre måned for måned, nu hvor tommelfingerregler som at klippe hæk før Skt. Hans og beskære roser til dronningens fødselsdag ikke længere dur. Her får du marts måneds gode gøremål i haven.
Glad i roen – derfor er køkkenhave sundt for sjælen15.2.2024 14:47:24 CET | Pressemeddelelse
Det giver ro i en travl hverdag. Det giver en mere plantebaseret kost og mindsker madspild. Og det får smil frem på læben. Sådan siger danske haveejere i en ny undersøgelse om køkkenhaven, som den landsdækkende non-profit-forening Haveselskabet står bag. Den viser også, at 79 procent af godt 2.400 adspurgte haveejere skal dyrke køkkenhave i år – 10 procent af dem for første gang.
Årets (nye) gang i haven ”Vi skal huske at bruge haven hele året”25.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Haveselskabets 5 gode gøremål i haven i februar Klimaforandringerne har ændret årets gang i haven, og få ting er i dag, som da vi voksede op. Haveselskabet har derfor lavet en guide til, hvad du kan gøre måned for måned, nu hvor tommelfingerregler som at klippe hæk før Skt. Hans og beskære roser til dronningens fødselsdag ikke længere dur. Her får du februars gode gøremål i haven
Haverådgiverens anbefaling: Dette bør du gøre – og dette skal du lade være med5.1.2024 17:22:16 CET | Pressemeddelelse
Hård frost, dyb sne og vand i haven
5 grønne og geniale julegaver-ideer8.12.2023 14:35:00 CET | Pressemeddelelse
Du kan sagtens lægge både sundhed, digital detox, klimahensyn og skønhed under træet i en og samme pakke juleaften. Flere og flere danskere stikker i disse år fingrene i jorden og dyrker grøntsager, smukke blomster og masser af haveglæde – for deres egen og miljøets skyld. Her guider Haveselskabet til fem af deres mest efterspurgte julegaver, du kan give til et havemenneske, du holder af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum