Danmarks største børne LEGO fan findes på lørdag

Finalen finder sted i LEGO House i Billund, hvor de fem talentfulde børnebyggere skal vise deres LEGO skills.
Konkurrencen om at blive Danmarks største LEGO fan er arrangeret af LEGO House og GoLittle og blev lanceret i forbindelse med LEGO House’ 1 års fødselsdag tilbage i september. Kreative børn fra hele landet har indsendt billeder af deres mest kreative og fantasifulde LEGO byg, hvorefter en jury har udvalgt de fem finaledeltagere på kriterierne ”kreativitet og kvaliteten i modellen”.
Morten Resen, stifter af GoLittle, siger:
Hos GoLittle er vores mål at give børn og forældre flere fantastiske oplevelser sammen. Derfor var det oplagt at kåre Danmarks største LEGO fan sammen med LEGO House, hvor både børn og voksne kan slippe deres kreativitet løs, lege og bygge.
Eneste udfordring er, at min egen søn på ni, der er kæmpe stor LEGO fan, stadig ikke har tilgivet mig for, at han ikke selv kan være med i konkurrencen. Til gengæld er fem andre super seje og kreative børn med i finalen!
En hel dag sammen med professionelle LEGO designere
De fem finaledeltagere er Malthe, Alexander, Michiqa, Oskar og Josefine. Allerede fredag kommer børnene til Billund, hvor de indlogereres på Hotel LEGOLAND sammen med deres familier, og lørdag kl. 10 går konkurrencen i gang i LEGO Square i LEGO House.
Først skal børnene præsentere den LEGO model, de allerede har bygget, hvorefter de får en hemmelig udfordring, som de skal bruge resten af dagen på at bygge. Til lejligheden vil to LEGO designere hjælpe med tips og tricks til, hvordan man bygger forskellige detaljer.
Morten Resen er konferencier på dagen, og kl. 15:00 annoncerer juryen, hvem den dygtige vinder er.
Juryen bag konkurrencen
Helle Marie Skovbjerg er Danmarks eneste professor i leg. Hun er ansat på Kolding Designskole, hvor hun beskæftiger sig med, hvad leg er, og hvorfor legen er central i vores liv. Også som voksne.
Stuart Harris er senior designer ansat i LEGO House. Han har det overordnede ansvar for modellerne i huset og står bag mange af de skøreste scenarier i udstillingerne. Han kan praktisk talt bygge alt ud af LEGO klodser.
Astrid Bruun Bonnén er journalist og ansat hos GoLittle. GoLittle står blandt andet bag Danmarks nye app, som guider til de bedste oplevelser og steder for børnefamilier. Astrid er ansvarlig for kommunikationen med GoLittles brugere og udvælgelsen af nye børnevenlige oplevelser og steder til GoLittle.
De fem finalister
Josefine Aarup Brodersen - 8 år fra Allerød
Oskar E. Neumann Rasmussen - 8 år fra Odense
Alexander Christiansen Rosen - 10 år fra Græsted
Malthe Nørgaard Tjagvad - 9 år fra Roskilde
Michiqa Ibsen - 11 år fra Billund
For nærmere information og evt. deltagelse i eventen kontakt gerne
Trine Nissen, Senior Communication & PR manager, LEGO House.
Mobil: 29 44 69 39. trine.nissen@LEGOHouse.com
Astrid Bruun Bonnén, Journalist, GoLittle.
Mobil: 21 42 95 99 astrid@golittle.dk
Billeder





Information om LEGO House
Følg pressemeddelelser fra LEGO House
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGO House
Fra hele verden til Billund: LEGO® House fejrer global kreativitet med hidtil største og mest internationale Masterpiece Gallery25.9.2025 09:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Årets udstilling byder på 17 fanbyggere fra 12 lande, væghængt kunst for allerførste gang – og flere LEGO Masters-deltagere end nogensinde før
Verdens første LEGO® Masters Academy er åbnet i LEGO House, Billund17.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Træd ind i verdens eneste LEGO® Masters Academy og lær nye LEGO teknikker, der bruges af de rigtige LEGO Masters kendt fra TV.
LEGO® House er klar med fantastiske familieoplevelser til efterår og jul28.8.2025 10:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Sæsoninspirerede byggeoplevelser, legende aktiviteter og åbningen af LEGO® Masters Academy – det bliver et oplevelsesrigt andet halvår i Home of the Brick™.
LEGO® House er klar til endnu en uforglemmelig sommersæson fyldt med leg2.6.2025 08:27:26 CEST | Pressemeddelelse
Nye oplevelser, forbedret tilgængelighed for alle og stor international interesse præger sæsonen 2025.
Papirklip bliver til LEGO kunst i ny udstilling i LEGO® House14.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem til den 10. juni 2025 kan særudstillingen ’Drømmenes Skov’ opleves i LEGO House, hvor gæster kan udforske legens magi gennem fantasifulde kreationer skabt af kunstneren og LEGO Play Maker, Chen Fenwan. Dele af oplevelsen er tilgængelige i det gratis område, LEGO Square, mens andre aktiviteter kræver adgang til LEGO House.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum