E.ON Danmark

Danmarks største biogasanlæg slår rekord

Del

Siden Sønderjysk Biogas åbnede for gashanerne for halvandet år siden er produktionen kun steget. Anlægget har omdannet hundredetusindevis af tons husdyrgødning og restprodukter til grøn gas og i sidste måned slog produktionen danmarksrekord.

Biogasanlægget, der ligger i Vojens, producerede 1,7 mio. m3 opgraderet biogas i maj svarende til årsforbruget for 92 gasbusser.

”Vi bliver hele tiden bedre til at udnytte energien i landbrugets restprodukter. Holdet i Vojens har lagt en utrolig stor indsats i at optimere driften af anlægget og vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi får mest ud af det, vi putter ind i anlægget,” forklarer Michael Rønning Dalby, chef for E.ONs biogasaktiviteter i Danmark og påpeger, at anlægget på blot en enkelt dag producerede mere end 60.000 m3 biogas.

Han peger samtidig på vindmølleindustrien som forbillede for biogasindustrien. ”Vindmølleindustrien har igennem de seneste årtier vist, hvordan man kan øge produktionen og reducere omkostningerne. Industrien har selvfølgelig modtaget støtte undervejs, men min forhåbning er, at vi i biogasindustrien kan følge deres eksempel,” siger Michael Rønning Dalby og understreger vigtigheden af, at det kommende energiforlig sikrer langsigtede rammevilkår.

Dobbelt CO2-gevinst

Da Sønderjysk Biogas blev indviet i sensommeren 2016, kaldte energi- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, det dengang et lille stykke Danmarkshistorie, da han åbnede for gashanen, der forbinder biogasanlægget med det danske naturgasnet. I den udstrækning biogas anvendes i transporten, fortrænger biogassen både diesel i transportsektoren og reducerer landbrugets klimabelastning.

Frem mod 2030, hvor Danmark skal reducere CO2-udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer - primært landbrug og transport, kan biogasproduktion således give et stort bidrag pga. den dobbelte CO2-gevinst.

Nøgleord

Kontakter

Karen Marie Jensen
Communications Manager
tlf.: +45 3038 6183
mail: karen.jensen@eon.dk

Billeder

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskaber

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 42.000 medarbejdere og 33 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum