Grouleff Communications

Danmarks største automationshus holder sin vækstplan: 30-årige BILA fordobler forretningen på 3 år

Del
Med sine nu 366 ansatte surfer BILA på automationsbølgen i den internationale industri. BILA Group præsterede en samlet omsætningsvækst i koncernen på 60 procent i sit netop offentliggjorte årsregnskab. Med en palet af de nyeste robotter og stærke teknologikompetencer gør BILA fænomenet industri 4.0 til virkelighed ude på fabriksgulvene. Det sker fra seks afdelinger i Danmark samt i Norge og Sverige og ude hos kunderne i den globale industri.

Danmark er verdens 6. mest automatiserede land, og det bidrager virksomheden BILA med hovedkontor på Mors i høj grad til. Det fremgår af BILA-koncernens årsregnskab, som viser fremgang på alle fronter. BILA har nu stået bag mere end 2000 automatiseringsløsninger i Danmark, Europa og USA. Henover de seneste 5 år er bruttofortjenesten og investeringerne i virksomheden stort set tredoblet, mens medarbejderstaben er mere end fordoblet.

BILA rådgiver fremstillingsindustrien om produktionsoptimering og leverer automatiseringsløsninger, robotter og logistikudstyr. Virksomheden har vundet en række prestigefyldte priser for sin vindermentalitet, sine engagerede medarbejdere og sin høje vækst. Ledelsen har klare ambitioner om at fortsætte den stejle vækstkurve med så stor en hast, at koncernomsætningen skal ramme 1 milliard kroner i 2021.

Vi har lagt en treårig vækstplan, der baserer sig på 25 procent vækst i årlig omsætning, og det ser bestemt opnåeligt ud, når vi kaster et blik på ordrebøger og pipeline. Vi har formået at vokse med vores kunder og deres ambitioner om en effektiv produktion og et sundt arbejdsmiljø, og vi følger med de internationale koncerner ud i verden og optimerer og servicerer både i ind- og udland. Det er simpelthen så dejligt at mærke stoltheden både blandt kollegerne og i lokalsamfundet over, at vi sammen lykkes så godt med at skabe nye spændende jobs og gode resultater hele vejen rundt,” siger CEO i BILA, Jan Bisgaard Sørensen.

Sikrer sunde projekter

Han er blevet øverste chef for 100 flere medarbejdere det seneste år, alt imens omsætningen er vokset med 60 procent. Staben er vokset inden for alle BILA’s 10 forretningsområder, hvor der investeres i at holde hele koncernen på forkant med den teknologiske udvikling. Selvom væksten koster store satsninger og investeringer, er udviklingen dog ikke sket på bekostning af bundlinjen: Resultatet efter skat i BILA Group blev 58,2 mio. kr. i regnskabsåret 1. oktober 2017 – 30. september 2018. Det afspejler således BILA’s indstilling til lønsomhed:

”Vi har fokus på forbedringer hele vejen rundt, og derfor afdækker vi alle aspekter sammen med kunderne i grundige analyser og forbedringsprojekter. Det er nemlig med til at sikre, at vi kan designe projekter med en fornuftig tilbagebetalingstid og en tidsplan, der holder vand,” forklarer direktør Per Bech. Han er ansvarlig for BILA’s projektforretning, der blandt samarbejder med koncerner som Arla, Linak, Siemens, Danish Crown og Danfoss om at styrke deres globale konkurrenceevne.

Fremadrettet ventes væksten især at blive drevet af produkt- og serviceforretningen, som skal bredes ud på eksportmarkederne, mens projektforretningen, som er mere risikobetonet, kommer til at fylde mindre.

”Det er vores produkt- og serviceforretninger, der er skalerbare. I projektforretningen skal vi så at sige skynde og langsomt og undgå at komme galt af sted. Vi er i mange år lykkedes med at have den tredelte forretningstilgang, men det er vores produkt- og serviceforretning, som kommer til at vokse rigtigt meget, og vores globalisering kommer til at vokse rigtigt meget,” siger Jan Bisgaard Sørensen.

Oppetid er det eneste, der duer

BILA har nu Danmarks største serviceafdeling med mere end 70 ansatte og et døgnåbent vagtberedskab, der kører ud fra Nykøbing Mors, Skive, Herning. Randers, Grenå, Sønderborg, Svendborg og Slagelse.

Nedetid er no-go i en tid med fuldt tryk på kedlerne i fremstillingsindustrien og kronisk mangel på folk. Derfor er der rygende travlt i det landsdækkende robotservicehus, der er vokset eksplosivt de senere år. 92 procent af opkaldene til hotline løser BILA allerede i telefonen.

”Vi kan mærke, at det betyder vanvittigt meget for kunderne, at vores serviceteknikere bliver ved og ved, selv når det bliver træls. De tager ikke hjem, før det kører. Anlæggene hos vores kunder er jo fuldt belagt. Derfor er det vigtigt, at udstyret har en høj oppetid og en generel høj udnyttelsesgrad. Vores teknikere er så tæt på kunderne, at der foregår meget rådgivning, finjusteringer, miniopbygning og support frem for ren brandslukning,” fortæller Frank Boll, Market Unit Manager i BILA Service.

Danske robotter på hylderne

BILA forhandler en række opfindelser både udtænkt i eget regi og som agenturer. En af de store sællerter er PALOTMATen, udviklet af Jan Bisgaard Sørensens bror Per Bisgaard for 27 år siden. Salget af pallehåndterings-løsningen steg med hele 30 procent i 2018, hvor ordrerne kom fra mere end 20 lande. Også førerløse trucks fra AGV Scandinavia, som er delvist ejet af BILA Group, boomede i 2018 med leverancer til hele Skandinavien, ligesom de danske logistikløsninger fra Mobile Industrial Robots også optimerede industriens interne transport.

En pæn del af BILA’s fremgang kan tilskrives positionen som eneste danske forhandler af de originale cobots, samarbejdende fleksible robotarme fra danske Universal Robots i Odense. Cobots er udviklet til at imødekomme automationsbehov og pengepung i de små og mellemstore virksomheder, som udgør 95 procent af industrien. Et andet succesrigt agentur er Kawasaki, som BILA har haft i hele Norden gennem 20 år, og alene det seneste år er salget af disse industrirobotter mangedoblet.

BILA er også vokset gennem et strategisk opkøb. Overtagelsen af palleteringsvirksomheden Dan Palletiser i Slagelse i sommeren 2017 lønner sig for begge parter. For første gang i over ti år har virksomheden præsteret et solidt overskud, fordi det er lykkedes at realisere synergi-gevinster hos kunderne. Som en sidegevinst har BILA styrket sit nærvær på Sjælland, hvor serviceteknikere med base i den nye Slagelse-afdeling nu endnu hurtigere kan rykke ud til kunderne i medicinalindustrien i Medicon Valley.

Nøgleord

Kontakter

Sara Moth, PA for Jan Bisgaard Sørensen
+45 3038 4204


Malene Grouleff, presserådgiver
+45 2891 5809

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

BILA A/S

BILA A/S er et dansk professionelt projekthus grundlagt i 1988, som hjælper kunder med produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer.

Alle kompetencer er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af robotanlæg. Virksomheden har eget værksted, hvor de udvikler og konstruerer specialværktøj til robotanlæggene.

BILA er en højteknologisk virksomhed, der beskæftiger mere end 366 engagerede medarbejdere fordelt på flere forskellige adresser i Danmark samt adresser i Norge og Sverige.

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye