Dansk Byggeri

Danmarks Statistik undervurderer boligbyggeriet

Del

Endnu en gang har Danmarks Statistik skruet op for sit skøn over, hvor mange nye boliger, der er blevet påbegyndt fra 2016 og frem. Men forsinkede kommunale indberetninger gør tallene usikre, og Dansk Byggeri vurderer, at der vil komme endnu flere opjusteringer for både 2017 og 2018

Danmarks Statistik har i dag offentliggjort nye tal for nybyggeriet af boliger. Siden maj har man justeret tallet op med ca. 1.100 boliger i 2016 og ca. 3.300 boliger i 2017. Dermed fortsætter opjusteringerne ufortrødent.

- Tallene for 2016 og 2017 bliver bedre og bedre for hver gang, Danmarks Statistik kommer med nye tal. Dagens opjustering tyder på, at der blev bygget i omegnen af 27.100 boliger i 2016, men der kan fortsat komme opjusteringer de kommende kvartaler, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

Ingen nedgang i byggeriet

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev bygget 18.400 boliger sidste år. Altså en klar tilbagegang i forhold til 2016. Det afspejler dog på ingen måde udviklingen i den faktiske byggeaktivitet rundt om i landet, hvor boligbyggeriet generelt ligger på et højt niveau.

- Alene siden den første samlede opgørelse for 2017 tilbage i februar er boligbyggeriet i 2017 blevet opjusteret med hele 47 procent. Og der er ingen tvivl om, at tallet er endnu højere. Det samme gør sig gældende for byggeriet i 2018, siger Jacob Hangaard.

Statistikken er i høj grad præget af kommunernes forsinkede indberetninger af byggeaktiviteten.

- Det gør det til en svær øvelse for Danmarks Statistik, som forsøger at korrigere for forsinkelserne. Men det gør de bare ikke særlig godt. Og som vi kan se, fører det konsekvent til en undervurdering af omfanget af boligbyggeriet, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard.

Kontakter

Økonomisk konsulent, Jacob Hangaard, jha@danskbyggeri.dk, telefon 61 66 53 58
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum