Danmarks Naturfredningsforening roser regeringen for indgreb mod bidræbergift
22.11.2019 12:00:00 CET | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Bidræbergiftene neonikotinoider – også kendt som neoniks - er særligt farlige gifte designet til at slå insekter ihjel. EU har forbudt giftene til al udendørs brug, men alligevel har Danmark og en række andre EU-lande givet landbruget dispensation til at fortsætte brugen.
Den dispensation slutter nu. Regeringen forbyder neonikotinoiderne til golfbaner og potteplanter i gartnerierne. Og landbruget skal udfase brugen. De danske sukkerroedyrkere får nu ét år til af afprøve alternativer under skærpede vilkår. Herefter skal det være slut, hvis det står til miljøminister Lea Wermelin.
- Rapport på rapport sætter en stor tyk streg under, hvor presset vores natur og insektliv er. Vi ved, at vores bier og bestøvere er i voldsom tilbagegang. Det er en rigtig god nyhed for naturen og insekterne, at regeringen griber ind over for neonikotinoiderne, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
40.000 danskere har sagt nej til bidræber
Baggrunden for beslutningen er et årelangt politisk pres fra borgere og organisationer. Heriblandt Danmarks Naturfredningsforening, som med kampagnen ’Forbyd bidræber’ har samlet mere end 40.000 underskrifter. Presset førte i første omgang til, at tidligere miljøminister Jakob Ellemann-Jensen i foråret 2018 forbød brugen af neonikotinoiderne til at behandle raps. Nu ser det endelig ud til, at der kommer et fuldstændigt stop for giften fra 2021.
- Det er et vigtigt første skridt at sætte en stopper for brugen af bidræbergifte. Men det løser ikke udfordringerne for vores insekter alene. Derfor kæmper vi selvfølgelig for en fortsat udfasning af de insektskadelige sprøjtegifte. Og så må vi naturligvis heller ikke glemme, at den største udfordring for naturen er manglen på plads, siger præsidenten og sender samtidig en stor tak til de mange tusind danskere, som gennem årene har engageret sig i kampen mod neonikotinoiderne.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for en fuldstændig udfasning af landbrugets brug af sprøjtegifte. Aktuelt kæmper foreningen for at Danmark følger det tyske eksempel og indfører et totalforbud mod Roundup når den nuværende EU-tilladelse udløber i 2022. For at stoppe naturens tilbagegang har foreningen foreslået af 30% af det danske areal udlægges til natur i 2030, hvoraf 2/3 skal være vild natur.
Fakta: Sådan vil regeringen udfase brugen af neonikotinoiderne
- Indgrebet over for neonikotinoiderne er første element i en større bestøverstrategi, som skal udarbejdes i sammenhæng med den kommende natur- og biodiversitetspakke.
- Neonikotinoider er, som udgangspunkt, forbudt i Danmark til udendørs anvendelse, ligesom i resten af EU.
- Regeringen forbyder nu brugen af neonikotinoider til behandling af prydplanter i væksthuse og til anvendelse på golfbaner.
- Med baggrund i de nyeste vurderinger fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet vil der kun være behov for dispensation i et år til bejdsning af sukkerroefrø med imidacloprid, der er den eneste tilbageværende dispensation til udendørsanvendelse i Danmark.
Kontakter
Emil Nielsen
Pressechef, Danmarks Naturfredningsforening
31193246
emil@dn.dk
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Ny opgørelse: Op til 48 grise per indbygger22.5.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark producerer hvert år over 30 millioner grise. Det sætter spor i naturen, belaster lokalmiljøer og kan også få betydning for menneskers sundhed.
Gør en indsats for dit lokale vandmiljø: DN og VELUX FONDEN åbner puljen Blåt Guld18.5.2026 10:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Drømmer du om at gøre en forskel for et vandløb, en sø eller havet, men mangler økonomien og rammerne til at realisere din idé? Så læs med her.
Affaldsindsamlere fandt over 120 ton skrald6.5.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 200.000 danskere deltog i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling i midten af april. I løbet af en enkelt uge samlede de mere end 120 ton affald.
Naturstoppesteder: Nyt samarbejde skal få flere børnefamilier ud i naturen30.4.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
7 ud af 10 forældre vil have deres børn mere ud i naturen. I dag lancerer Danmarks Naturfredningsforening og trafikselskabet Movia konceptet Naturstoppested, der skal inspirere børnefamilier til at komme derud – helt uden bil.
Ny dom i sag om havbrug er en sejr for havmiljøet29.4.2026 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dom fra Østre Landsret om et Havbrug i Onsevig ved Lolland betyder, at godkendelser af havbrug fremover kræver grundige undersøgelse af, om de kan påvirke beskyttede naturområder negativt. En kæmpe sejr for havmiljøet, mener Danmarks Naturfredningsforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
