Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening klager over Amager Fælled-byggeri

Del

Københavns Kommune har ikke taget fyldestgørende hensyn til den EU-beskyttede padde Stor Vandsalamander, vurderer Danmarks Naturfredningsforening.

Det er godt en måned siden, at et flertal på Københavns Rådhus stemte for en lokalplan, der gav udviklingsselskabet By og Havn mulighed for at gå i gang med at bygge på Lærkesletten på Amager Fælled.

Planen er at opføre et 219.000 m2 stort byggeri på Amager Fælled, der af Københavns Kommune selv er beskrevet som et af byens vigtigste og mest uforstyrrede naturområder. 

Men i byggeplanerne er der ikke taget godt nok hensyn til Stor Vandsalamander, der er beskyttet efter internationale naturbeskyttelsesregler – nærmere bestemt EU's Habitats direktiv. Det vurderer Danmarks Naturfredningsforening, der netop har klaget over byggeprojektet til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er planen, at Vandsalamandrene skal indsamles og udsættes andre steder på Amager Fælled, og samtidig bygges et stendige for at holde padderne væk fra området. Men det er ikke dokumenteret, om afværgeforanstaltningerne virker, selvom det er et krav ifølge habitats direktivet, at man skal dokumentere, at byggeriet ikke på noget tidspunkt vil reducere bestanden.

Faktisk lægger kommunen op til, at man først efter to år skal undersøge, om afværgeforanstaltningerne overhovedet virker.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding undrer sig over, at Københavns Kommune ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til den beskyttede natur i planlægningen af byggeriet:

- Jeg finder det ganske uacceptabelt, at der er så stor usikkerhed om, hvorvidt de tiltag der skal beskytte den beskyttede vandsalamander faktisk virker, for det er i strid med de internationale naturbeskyttelsesregler, vi i Danmark er forpligtet til at overholde. Københavns Kommune anerkender selv, at man ikke ved om tiltagene virker, fordi det først efter to år kan dokumenteres. Det er en alvorlig glidebane, at man på den måde ikke respekterer de regler, der skal beskytte vores sårbare natur. Derfor anser vi faktisk sagen for ret principiel, siger Maria Reumert Gjerding.

Danmarks Naturfredningsforening har derfor anmodet om, at klagerne over tilladelserne til byggeriet får opsættende virkning i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Usikkerhed om afværgeforanstaltninger

Stor Vandsalamander er sammen med andre arter som odder, hasselmus, birkemus, sortplettet blåfugl omfattet af den stærkeste artsbeskyttelse under EU's naturlovgivning. Det betyder, at der er klare og skærpede forudsætninger, hvis man vil søge at iværksætte projekter i arternes levesteder. Herunder skrappe krav til afværgeforanstaltninger for at beskytte dyrene.

EU lovgivningen giver mulighed for at iværksætte projekter, hvis man dokumenterer, at bestanden i området ikke på noget tidspunkt vil gå tilbage, og stiller derfor krav om solid dokumentation for, at afværgeforanstaltninger reelt virker og er tilstrækkelige ude i virkeligheden.

- Der er nødt til at være den krævede høje sikkerhed for, at bestanden af Stor Vandsalamander ikke lider skade af det her. Det er der i vores øjne langt fra taget højde for i de byggeplaner, som er vedtaget for grunden, siger Maria Reumert Gjerding.

Håber at fælleden skånes

Danmarks Naturfredningsforening har indsendt to klager: En over lokalplanen, kommuneplantillægget og miljøvurderingen og en over VVM-tilladelsen (§25-tilladelsen). Alle omhandler, at der ikke er levet op til kravene i EU's Habitats direktiv for beskyttede arter.

Foreningen appellerer stadig til, at der fra politisk hold findes en løsningen, så der ikke bliver bygget på Amager Fælled.

-Det er vores klare indtryk, og det kan vi også se i målinger, at naturen i København betyder rigtig meget for byens borgere. Derfor håber vi stadig, at politikerne er parate til at finde en anden løsning, så der ikke bliver bygget på Amager Fælled. For det er fuldstændig unikt, at Danmarks Hovedstad har et naturområde så centralt, som ikke er blevet spist bid for bid af nye boligprojekter, siger Maria Reumert Gjerding.

Du kan læse klagerne her:

Fakta om klagerne:

  • Danmarks Naturfredningsforening har indsendt to klager: En over lokalplanen, kommuneplantillægget og miljøvurderingen og en over VVM-tilladelsen (§25-tilladelsen). Alle omhandler, at der ikke er levet op til kravene i EU's Habitats direktiv for beskyttede arter.
  • EU lovgivningen giver mulighed for at iværksætte projekter, hvis man dokumenterer, at bestanden i området ikke på noget tidspunkt vil gå tilbage, og stiller derfor krav om solid dokumentation for, at afværgeforanstaltninger reelt virker og er tilstrækkelige ude i virkeligheden.
  • De stillede vilkår i projektet for Amager Fælled fastsætter imidlertid blot, at man skal ”indsamle” dyrene. Men det er ikke dokumenteret endsige sandsynliggjort, at man reelt kan indsamle størstedelen af dyrene. Der er ikke stillet krav om nogen form for dokumentation.
  • Et andet vilkår fastsætter, at man om nogle år skal ”undersøge om” afværgeforanstaltningerne faktisk virker. Dermed stiller kommunen selv spørgsmålstegn ved, om deres afværgeforanstaltninger virker.
  • Stor Vandsalamander er sammen med andre arter som odder, hasselmus, birkemus, sortplettet blåfugl omfattet af den stærkeste artsbeskyttelse under EU's naturlovgivning. Artens bevaringsstatus beskrives som ”moderat ugunstig”.

Fakta: Åbenlyst i strid med hensigterne i naturbeskyttelsesloven

  • Sagen om Amager Fælled er uden fortilfælde, når det gælder naturfredning. Folketinget valgte nemlig på opfordring af Københavns Kommune at ophæve af fredningerne på Lærkesletten på Amagerfælled, Selinevej ud til Kalveboderne og Stejlepladsen ved Sydhavnstippen.
  • Formålet med at ophæve fredningerne var, at Københavns Kommune fik mulighed for at sælge arealerne for at tjene penge til kommunekassen. Det er netop sådanne kortsigtede økonomiske interesser, som fredninger skal beskytte naturen imod.
  • Normalt er en fredning varig og kan kun ophæves, når tungtvejende samfundsmæssige hensyn gør det påkrævet. Det har været den politiske linje i Folketinget siden den første naturfredningslov blev skrevet i 1917.
  • Folketinget kan ophæve fredninger med anlægslov, men det er kun sket få gange i fredningernes over hundrede års lange historie.
  • Men i alle tidligere tilfælde, hvor en fredning er blevet ophævet, har der ligget tunge samfundsmæssige interesser til grund. Og ikke som her, hvor affredningen udelukkende handler om at give kommunen mulighed for at sælge de fredede områder til byggegrunde. Dermed er sagen altså uden fortilfælde og åbenlyst i strid med hensigterne i naturbeskyttelsesloven.

Kontakter

Kasper Pihl Møller, Presserådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
Tlf: 2681 6228
Mail: kpm@dn.dk

Information om Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø

39 17 40 00https://www.dn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening