Danmarks Naturfredningsforening jubler over forbud mod at sprøjte i beskyttet natur

Viber, engkabbelejer og frøer kan se frem til bedre vilkår, efter at regeringen og et flertal i Folketinget netop har indgået aftale om et forbud mod at sprøjte og bruge gødning på arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven paragraf tre.

Samtidig betyder den nye aftale, at arealerne ikke længere må pløjes og omlægges med jævne mellemrum. Dermed opnår disse såkaldte kulturenge samme beskyttelse som andre naturarealer som overdrev og heder.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding roser den nye aftale:

- Den danske natur har det elendigt, og derfor er det her en rigtig rigtig god nyhed. For det går naturligvis ikke, at der kan sprøjtes og gødes på arealer, som er udpeget til beskyttet natur. Derfor er det rigtig godt, at man nu får sat en stopper for det, siger Maria Reumert Gjerding.

Forbuddet har allerede været vedtaget en gang tidligere under den socialdemokratiske regering med Helle Thorning i spidsen, men blev pillet af bordet af den efterfølgende venstre-regeringen før det nåede at træde i kraft. Nu er det så tilbage på bordet, og denne gang er de økologiske arealer også omfattet, så tiltaget i alt omhandler ca. 37.000 hektar beskyttede naturarealer.

Mere sammenhængende natur
Noget af det som videnskaben peger på, i forhold til at skabe bedre forhold for den danske natur, er behovet for større sammenhængende naturarealer. Og her kan de nye aftale være et godt skridt på vejen.

- Det er klart, at disse arealer, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, i dag ikke nødvendigvis er store naturperler. Men rigtig mange af arealerne har potentiale til på sigt at udvikle sig til artsrig natur. Og samtidig kan de være med til at binde større områder sammen, så vi får en mere sammenhængende natur og større naturarealer. Det er der hårdt brug for i Danmark, siger Maria Reumert Gjerding.

Jordfordeling nødvendigt
Hun understreger samtidig, at forslaget er et godt skridt i den rigtige retning, men det gør det langt fra alene. Hvis vi for alvor skal vende biodiversitetskrisen, skal der langt mere til.

- Vi er sammen med Landbrug og Fødevare kommet med et udspil til, hvordan vi får anvendt arealerne bedre end i dag og får udtaget nogle af de sårbare landbrugsarealer til natur. Her er det glædeligt, at der med den nye finanslovsaftale er afsat midler, så vi kan komme i gang med at udtage landbrugsjord for at give mere plads til den trængte natur, siger Maria Reumert Gjerding.

Regeringen og støttepartierne har i finanslovsaftalen valgt at afsætte 200 millioner om året de næste 10 år til en grøn fond med fokus på jordfordeling.

Læs mere på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.