Danmarks nationale madspildsdag sætter fokus på stort klimaproblem
29.9.2021 07:30:00 CEST | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Pressemeddelelse
Når H.K.H. Prinsesse Marie skyder dagen i gang med fødevareminister Rasmus Prehn, i Timm Vladimirs Køkken, vil der være et særligt fokus på at aktivere unge.
Det er på tide at få madspild op af skraldespanden og ind på dagsordenen. Derfor fik Danmark sidste år en national madspildsdag for at sætte fokus på det massive klimaproblem, vi alle sammen skal være med til at løse.
- Personligt er jeg vildt imponeret over den styrke, den indignation og den passion, ungdommen har vist i klimadebatten. De har jo fuldstændig ret, når de har sat generationen over sig selv – mig – på anklagebænken og krævet forandring. Men det går også den anden vej. Og lige når det gælder madspild, er der faktisk plads til forbedring blandt unge. Det viser sig nemlig, at unge er den aldersgruppe i samfundet, der er dårligst til at reducere madspildet. Det skal vi have lavet om på, siger fødevareminister Rasmus Prehn.
På den første nationale madspildsdag skrev nogle af landets store virksomheder under på at halvere deres madaffald, inkl. madspild inden 2030. I år sættes der fokus på, at vi alle sammen kan være med, store som små. Et korps af frivillige madreddere, har sagt ja til at sætte ekstra fokus på madspildsproblemet. Korpset af madreddere består af madpersonlighed og tv-vært Timm Vladimir, som vil styrke børn og unges evner til at gå i køkkenet. Køkkenchef på spisestedet Medvind i Hanstholm Emilie Qvist Kjærgaard, som skaber madoplevelser folk vil være en del af samt skuespiller Dulfi Al-Jabouri, som er træt af den hurtige madtrend og ønsker at lære andre at elske at lave mad.
- Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at sammensætte et frivilligt hold af madreddere, som alle ønsker at sætte madspild på dagsordenen. Vi har indtil nu sammensat et hold bestående af tre interessante personligheder, som hver især bidrager med noget forskelligt. Jeg glæder mig til samarbejdet, siger fødevareminister Rasmus Prehn.
Landet over vil organisationer og virksomheder sætte fokus på madspild herunder Arla, Too Good To Go, Stop Spild Lokalt, Rema 1000, Lidl, Food Nation og Eat Grim.
Fakta:
De seneste officielle opgørelser over madspild anslår mængderne til ca. 814.000 tons årligt. Spildet fordeler sig som følger:
- Primærproduktionen – 44.000 tons
- Fødevareindustrien – 385.000 tons
- Detail og Engros – 96.000 tons
- Servicesektoren – 42.000 tons
- Husholdninger – 247.000 tons
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Emma Bengtsson, Fødevare- Landbrug- og Fiskeriministeriet, tlf. 23 67 94 29, e-mail: emmbe@fvm.dk
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSlotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
To år med markante fremskridt for dyrevelfærden9.2.2026 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
I dag er det præcis to år siden, Danmarks første dyrevelfærdsaftale blev indgået. Allerede nu er 23 ud af aftalens 31 tiltag ført ud i livet – og flere er på vej.
Åbning af støtteordning letter produktionen af dansk frugt og grønt i fremtiden6.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danske gartnerier kan nu søge støtte til kompensation for udgifter som følge af indførelsen af CO₂-afgiften på industrien. Det sker, fordi den nye støtteordning målrettet produktion af dansk frugt og grønt åbner for ansøgninger.
Historisk løft til forskning i planteforædling19.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark investerer massivt i udviklingen af fremtidens afgrøder. Med en samlet bevilling på 200 mio. kr. får forskningen i planteforædling det største løft nogensinde. Det sker i forlængelse af den netop vedtagne aftale om nye genomteknikker i EU.
Grønland og Danmark drøfter et styrket samarbejde på fødevareområdet15.1.2026 12:09:49 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg har holdt møde i København for at drøfte et styrket samarbejde.
Minister udfaser fiksering af søer1.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Årsskiftet er en milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd i grisestaldene i Danmark. Den 1. januar 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der skal udfase fiksering af søer i farestalde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum