Varde Kommune

Danmarks næststørste turismekommune vækster mere end dobbelt så meget som landsgennemsnittet

Del
Det samlede antal turistovernatninger i de første syv måneder af 2018 er opgjort til mere end 2,5 millioner i Varde Kommune alene. Det er en stigning på 9% - mere end det dobbelte af landsgennemsnittet.
Blåvand i Varde Kommune.
Blåvand i Varde Kommune.

TURISME

De første syv måneder af 2018 havde Varde Kommune 2.527.593 overnatninger sammenlignet med 2.310.422 i 2017. Det giver en stigning i overnatninger på 217.171 eller 9%. På landsplan ligger stigningen for samme periode på 4%.

Nye fælles markedsføringstiltag på det tyske marked mellem en række feriehusudlejere i kommunen skubber til væksten sammen med en samlet markedsføring af den Sydvestjyske landsdel i samarbejde med VisitDenmark.

CITATER

Borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl:

”Tallene viser, hvor vigtigt det er med en målrettet og samlet indsats for at få turisterne til vores del af landet. Det arbejde, der ydes af vores mange aktører, har afgørende betydning for en fortsat positiv udvikling inden for turismen, og det er netop turisterne uden for højsæsonen, vi er særligt interesserede i at tiltrække flere af.”

Turistchef i ProVarde, Colin Seymour:

”Fra januar til og med juni oplevede Varde Kommune en stigning i tyske overnatninger på tæt på 90.000. Det er 42% af den samlede vækst i tyske overnatninger i hele Danmark for perioden. Destinationsmarkedsføringen i foråret og forsommeren af Naturpark Vesterhavet sammen med feriehusudlejerne og den overordnede samlede markedsføring i Tyskland af feriemulighederne under Süddänische Nordsee paraplyen giver pote. Interessen for at holde ferie i Varde Kommune, specielt uden for højsæsonen, er stødt stigende som følge af disse fællesindsatser og en fokuseret oplevelses- og destinationsudvikling samt ikke at forglemme den høje gæstetilfredshed med genbesøg og gæsteanbefalinger som følge.”

”At tiltrække gæster uden for højsæsonen gennem oplevelsesudvikling og produktinnovation er gennem de senere år højt prioriteret på lige fod med markedsføringsindsatserne, da ledig kapacitet til vækst i specielt feriehusturismen i højsæsonen er begrænset. Netop disse potentialer for fortsat vækst er indsatser der arbejdes med i ”Vestkystens Turismevækstklynge” i samarbejde med erhvervet Ringkøbing Fjord Turisme, Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner og Dansk Kyst og Naturturisme støttet af Region Syd og Midt.”

Direktør for Købmand Hansens Feriehusudlejning, Jan Helsinghoff:

”Vestkyststrækningen i Varde Kommune er den stærkeste kystferiedestination i Danmark. Vi har iblandt feriehusudlejerne i fællesskabet nået kapacitetsloftet i højsæsonen, så væksten skabes ved at udnytte den ledige kapacitet i ’skuldersæsonen’. Med det innovative klyngesamarbejde iblandt feriehusudlejerne omkring destinationsmarkedsføring er der skabt en endnu mere målrettet indsats rettet imod det tyske marked, og effekten ses nu tydeligt.”

FAKTA

  • Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune overgik i 2017 med tilsammen 7,9 mio. turistovernatninger København Kommune, der havde 7,6 mio. turistovernatninger.
  • 4.251.175 gange overnattede turister i Varde Kommune i 2017. Det var en stigning på 9% sammenlignet med 2016, hvor der var 3,9 mio. overnatninger.
  • De kommunale turismefremmeorganisationer i de sydvestjyske kommuner har samarbejdet med VisitDenmarks markedskontor i Tyskland om øget synliggørelse af den sydvestjyske landsdel som ”Süddänische Nordsee”.
  • I Varde Kommune er feriehusudlejerne Købmand Hansen, Die Hyggelige Dänen, Sol og Strand, Feriekompagniet og Feriepartner i Blåvand og Henne derudover gået sammen i en fælles markedsføringsforening. Her har der især været fokus på at øge den tyske efterspørgsel uden for højsæsonen til de store kystdestinationer i Naturpark Vesterhavet: Blåvand, Henne, Vejers og Nymindegab/Houstrup.

Kontakter

Erik Buhl
Borgmester, Varde Kommune
40 17 44 54
erbn@varde.dk


Colin John Seymour Jr.
Turistchef, ProVarde
20 35 42 61
cojs@provarde.dk


Jan Helsinghoff
Dirktør, Købmand Hansens Feriehusudlejning
23 39 40 42
jh@kobmandhansen.dk

Billeder

Blåvand i Varde Kommune.
Blåvand i Varde Kommune.
Download

Information om Varde Kommune

Varde Kommune
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde

7994 6800http://www.vardekommune.dk/

Om Varde Kommune:
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye