Dansk Byggeri

Danmarks mest erhvervsvenlige kommune hedder Frederikssund

Del

Frederikssund er rykket op på en flot førsteplads på listen i Dansk Byggeris undersøgelse af de danske kommuners erhvervsvenlighed 2018. Det er første gang, at en kommune øst for Storebælt ligger helt i top.

Men der er meget store forskelle på de erhvervsvilkår, som de nordsjællandske kommuner byder de lokale virksomheder. Fredensborg Kommune ligger næst sidst på en 97. plads, og Halsnæs er den kommune, der er går mest tilbage, hele 45 pladser.  

- Frederikssund skal have et stort tillykke fra Dansk Byggeri. Placeringen er velfortjent, ikke mindst fordi Frederikssund over de seneste år har kandideret til en topplacering, fordi kommunen på alle områder fører en erhvervsvenlig politik, siger formand for Dansk Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen.

Partnerskabsaftale
Frederikssund har blandt andet en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Nordsjælland, som sikrer et godt samarbejde mellem kommunen og virksomhederne om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Der er ikke gebyr på behandling af byggesager, og som den ene af to nordsjællandske kommuner opkræver Frederikssund heller ikke længere dækningsafgift, der er en speciel skat på virksomhedernes bygninger. Frederikssund udliciterer nu flere opgaver på det tekniske område end tidligere. Genbrugspladserne har lange åbningstider, og administrationsgebyret er sat ned.

Stor spredning
Der er meget stor spredning mellem kommunerne i Nordsjælland. Gribskov Kommune er hoppet 13 pladser frem og ligger nu som nummer 19. Helsingør har også taget et gevaldigt hop fremad med 36 pladser til nummer 49. Men for de fleste går det den forkerte vej. Seks kommuner ud af 11 er rykket ned ad på ranglisten.

God til at sende opgaver i konkurrence
Selv om Hillerød Kommune er gået 21 pladser tilbage og ligger nummer 41, så er kommunen faktisk bedst af alle landets kommuner til at sende opgaver på det tekniske område i konkurrence. Også Gribskov Kommune gør det godt på dette område. Når de to kommuner ikke ligger bedre på listen, så skyldes det, at de på andre områder gør det mindre godt.

- Hvis man som kommune gerne vil yde en god service over for erhvervslivet og tiltrække og fastholde virksomheder, er det ikke nok at gøre det godt på ét område. Der er bestemt plads til forbedringer for en række kommuner i Nordsjælland, og Dansk Byggeri Nordsjælland stiller sig gerne til rådighed til en konstruktiv dialog og et tæt samarbejde. Kommuner og virksomheder har en fælles interesse i, at det går godt for de lokale virksomheder, siger Jørgen Simonsen.

Sådan er Nordsjælland placeret på ranglisten

Kommuner

2017

2018

Ændring

Nordsjælland

 

 

 

Frederikssund

3

1

2

Gribskov

32

19

13

Hillerød

20

41

-21

Helsingør

85

49

36

Egedal

65

60

5

Furesø

72

69

3

Rudersdal

56

72

-16

Halsnæs

36

81

-45

Allerød

47

83

-36

Hørsholm

74

88

-14

Fredensborg

81

97

-16

Fakta om kommuneanalysen
Dansk Byggeri har i syv år taget temperaturen på de danske kommuners erhvervsforhold og udarbejdet en rangliste over erhvervsvenlighed.

Analysen er baseret på 30 forskellige parametre fordelt på syv overordnede temaer, der alle viser, hvor erhvervsvenlige, de enkelte kommuner er. Temaerne er: byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse samt kommunale kendetegn som for eksempel kommunale investeringer og antallet af byggetilladelser.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen, telefon 40 50 26 40, info@nordtag.dk
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Nordsjælland Niels Tolstrup, telefon 20 65 98 40,
nth@danskbyggeri.dk
Kommunikationskonsulent i Dansk Byggeri Karin Skolnik, telefon 23 25 84 69, kas@danskbyggeri.dk

Vedhæftede filer

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Historisk overskud i landbruget kan give flere investeringer i lager- og produktionsbygninger13.7.2018 10:53pressemeddelelse

Med den nuværende tørke i Nordeuropa og de udfordringer, det giver for dele af landbruget, er der nok nogle landmænd, der holder vejret i øjeblikket. Til gengæld viser nye tal fra Danmarks Statistik, at 2017 førte til en historisk god indtjening i landbruget. På den lidt længere bane kan en solid indtjening i landbruget materialisere sig i flere investeringer i erhvervsbyggeri.

Flere i byggeriet er omfattet af sundhedsordning12.7.2018 07:15pressemeddelelse

Når ryggen driller hos mureren eller tømreren, er der hjælp at få. 5.000 flere ansatte i forhold til sidste år i Dansk Byggeris medlemsvirksomheder er nemlig omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Den sikrer blandt andet, at den ansatte hurtigere kan blive undersøgt og behandlet. Den øgede tilslutning til sundhedsordningen glæder Dansk Byggeri, der peger på, at forebyggelse og hurtig behandling er vigtig for ansatte i fysisk hårde job

Der oprettes næsten 4.000 flere lærepladser i byggeriet end for fem år siden11.7.2018 06:45pressemeddelelse

Vejen til en læreplads i bygge- og anlægsbranchen er blevet betydelig kortere for dem, der ønsker at uddanne sig til håndværker. En opgørelse fra Dansk Byggeri estimerer, at der i 2018 oprettes godt 3870 flere lærepladser i byggeriet i forhold til 2014. Det er dejligt at se, at den høje beskæftigelse smitter af på antallet af praktikpladser, siger underdirektør Louise Pihl.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum