Stiftelsen Georg Stages Minde

Danmarks lykkeligste uddannelse

Del
Hårdt arbejde, ingen mobiltelefon og du kan aldrig pjække. De unge elsker Skoleskibet Georg Stage
På skoleskibet Georg Stage får eleverne ansvar med det samme og kan tydeligt se resultaterne af godt samarbejde. Foto: Uffe Weng.
På skoleskibet Georg Stage får eleverne ansvar med det samme og kan tydeligt se resultaterne af godt samarbejde. Foto: Uffe Weng.

Georg Stages elev-evaluering fra første togt 2021 er færdiggjort, og i alle kategorier for undervisning og samarbejde scorer skibet topkarakter.

Under dækket hænger køjerne så tæt, at de 63 unge ombord sover skulder ved skulder. Klokken 07:00 bliver man purret, og så er det om at pakke køjen sammen og stille op på række, hvor man får udleveret en skål vand til ansigtsvask og tandbørstning. Derefter er det i gang med at skrubbe dæksplanker og pudse messing på det gamle skoleskib.

Det lyder ikke som en drømmetilværelse, men de unge flokkes om Georg Stages tre master. For hver gang skibet tørner ud, kunne man fylde yderligere to eller tre skibe med kvalificerede ansøgere uden at bruge en øre på reklame.

”Dels har vi ekstremt dygtige og engagerede undervisere”, siger direktør Asser Amdisen, når han skal forklare skoleskibets succes, ”men det betyder også meget, at eleverne kan se, at de udretter noget konkret og får ansvar med det samme. Man kan stå som attenårig, mens havet gynger og have ansvaret for skibet med 73 mennesker ombord. Selvfølgelig er der altid en styrmand og en kvartermester på dækket, men det er de unge, der har hånden på rattet, helt bogstaveligt. Det er et stort ansvar, og eleverne vokser med det.”

Udpluk fra evalueringen viser andelen af elever, der i høj eller nogen grad er tilfredse med:

-       Undervisningen i praktisk sømandskab: 92,6%

-       Undervisernes engagement og motivationsevner: 98,3%

-       Undervisningen i motorlære: 94,6%

-       Undervisningen i navigation: 94,6%

-       Undervisning i skibsteknik: 100%

-       Sikkerhed og brandbekæmpelse: 100%

-       Samarbejdet ombord: 100%

-       Kun køkkenarbejdet er ikke populært blandt eleverne, her er blot 78,2% tilfredse.

Resultatet er ikke en enlig hav-svale, men ligger på linje med de seneste års evalueringer.

Elevundersøgelserne er offentligt tilgængelige på hjemmesiden under ”Presse og arkiv”, og for yderligere oplysninger, kontakt gerne direktør Asser Amdisen på 21 37 45 52. Georg Stage er en tremastet fuldrigger fra 1934, der uddanner 63 unge på hvert togt. Stiftelsen har drevet skoleskib siden 1882. Se mere på www.GeorgStage.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

På skoleskibet Georg Stage får eleverne ansvar med det samme og kan tydeligt se resultaterne af godt samarbejde. Foto: Uffe Weng.
På skoleskibet Georg Stage får eleverne ansvar med det samme og kan tydeligt se resultaterne af godt samarbejde. Foto: Uffe Weng.
Download

Information om Stiftelsen Georg Stages Minde

Stiftelsen Georg Stages Minde
Stiftelsen Georg Stages Minde
Krudtløbsvej 73B
1439 København K

+45 32 95 80 19https://georgstage.dk/

Georg Stage er verdens ældste, sejlende søfartsskole og et forbillede for mange andre skibe. Skolen uddanner unge til Det Blå Danmark. 

Følg pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde

Skru hænderne ordentlig på og boost selvtilliden: et blik på Georg Stages værkstedsskole22.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

Eleverne har så småt fundet sig til rette ombord på Skoleskibet Georg Stage. De er blevet komfortable med hængekøjen, måske endda overkommet den værste separations-angst fra mobilen. Skibet ligger forsat til kaj på Nyholm imens eleverne gør sig bekendt med tovenderne, at gå i riggen og nu også: værkstedsskolen. Men hvad er skoleskibets værkstedsskole, og hvad skal eleverne bruge det til?

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye