Danmarks hurtigste kvinde og mand kåret ved DM-ugen
På en helt fantastisk sommer- og konkurrencedag ved DM-ugen med et hav af DM-vindere i et utal af forskellige sportsgrene er Danmarks hurtigste mand og kvinde på 100-meter-distancen også blevet kåret ved DM i atletik. Det skete på det smukke og legendariske Skovdalen Atletikstadion i Aalborg
OL-løberen fra Tokyo 2021 Mathilde Kramer, Frederiksberg IF, spurtede sig i suveræn stil til titlen som landets hurtigste kvinde.
”Man ser altid frem til et DM, og det er bare dejligt at vinde. Jeg er utroligt glad, ” siger Matilde Kramer, der også sender store roser afsted mod det nye koncept DM-ugen, som DM i atletik i den grad er en del af.
”Jeg synes, det er så fedt. Jeg har selv været nede i byen og se padel, længdespring og alt muligt andet, og det er mega godt, at en masse forskellige sportsgrene får så meget god opmærksomhed," siger Mathilde Kramer.
På herredistancen var det også en OL-atlet, der løb med sejren, da Koja Musah, Aarhus 1900, i et fantastisk løb vandt DM-guld for tredje gang i træk.
”Det er fedt at vinde igen. Jeg har været skadet en del, så jeg har virkeligt kæmpet for det. Det er dejligt, at jeg trods nogle skadesproblemer får det til at fungere i dag."
Også Kojo Musah er begejstret over DM-ugen.
”DM-ugen er en super god ide. Der har været meget bedre stemning end normalt ved et DM, og man kan virkeligt mærke, at hele byen summer af sport. Det føles som et lille OL, og det er fedt, at vinde DM i de her rammer.”
Udover danmarksmestrene på 100-meter-distancen i atletik har Danmark i dag fået nye mestre i blandt andet judo, svømning, tennis, krolf, rugby, styrkeløft og et utal af andre idrætsgrene.
DM-ugen er et nyt og stort sportsevent, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund.
DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 27 specialforbund, hvilket dækker over 47 sportsgrene i mere 100 discipliner. Over 200 medaljesæt skal uddeles under DM-ugen 2022.
Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med de mange specialforbund - og værtsbyen Aalborg, der danner rammen om historiens første DM-uge.
Foto: Lars Møller
Må kun bruges til redaktionel omtale af DM-ugen
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Tredobbelt OL-medaljevinder udtaget til legene i Paris21.4.2024 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Olympiske Komité har udtaget Emma Aastrand Jørgensen til OL i Paris til sommer. Kajakroerne vandt sølv i Rio og to gange bronze i Tokyo og er dermed en af Danmarks mest vindende OL-atleter.
Cykelrytter Martin Heggelund skal til PL20.4.2024 15:09:25 CEST | Pressemeddelelse
Parasport Danmark og DIF har udtaget 41-årige Martin Heggelund fra Roskilde til de Paralympiske Lege i Paris, hvor han skal køre linjeløb og enkeltstart.
Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.
DIF get2port vinder stor EU ligestillingspris16.4.2024 19:51:47 CEST | Pressemeddelelse
I 53 udsatte boligområder har DIF get2sport fået piger til at strømme til foreningsidrætten. Succesen er nu blevet belønnet med en stor ligestillingspris i EU-regi.
Syv svømmere klar til OL16.4.2024 11:09:39 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu sat navn på de syv danske svømmere, der skal med til OL. Det er en blanding af rutinerede kræfter og OL-debutanter, som skal repræsentere Danmark ved legene i Paris til sommer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum