Danmarks Grønne Investeringsfond leverer rekordhøj aktivitet
30.3.2023 06:49:57 CEST | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse

Med rekord aktivitet og CO2-ækvivalent-besparelser leverer Danmarks Grønne Investeringsfond et stærkt aftryk i sit sidste år som selvstændig fond. Årets resultat udgør 58 mio. kr., og finansieringerne er særligt gået til projekter indenfor vedvarende energi så som solcelleanlæg, men også nye teknologier inden for grøn transport og fødevareproduktion.
Som led i etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond er Danmarks Grønne Investeringsfond fusioneret med Vækstfonden 1. januar 2023. Derfor aflægges årsrapporten af Vækstfondens bestyrelse.
Camilla Ley Valentin, forperson i Vækstfonden:
”Danmarks Grønne Investeringsfond har med årets resultat understreget sin vigtige rolle i at udvikle og modne grønne teknologier. Det er et flot resultat, der bidrager markant til den bæredygtige omstilling og skaber grønne jobs i hele landet.”
Selvom det seneste år har stået i de grønne teknologiers tegn, sker udviklingen også på en trist baggrund. Med Ruslands invasion af Ukraine er det nemlig for alvor blevet tydeligt, at vi har behov for at løsrive os fra fossile brændstoffer, herunder russisk gas.
”Det er på en trist baggrund, men det seneste år har været endnu en øjenåbner for hele verden, når det kommer til nødvendigheden af at omstille os til vedvarende og grønne energikilder. Derfor ser vi også en kraftig stigning i investeringerne inden for området og her er det afgørende, at vi som land kan følge med og sælge vores grønne løsninger til hele verden,” siger Camilla Ley Valentin.
Et årti som grøn frontløber
Danmarks Grønne Investeringsfond blev etableret i 2014 netop for at yde risikovillig finansiering til grønne udviklingsprojekter. Siden da har fonden ydet lån til en lang række projekter og arbejdet for at modne og udvikle nye grønne teknologier.
Jacob Hübertz, CEO i Vækstfonden:
”Danmarks Grønne Investeringsfond sætter nu et grønt punktum for et lille årti, hvor fonden har bidraget til udviklingen af den grønne omstilling. Ved at yde risikovillig kapital til alt fra vindenergi, alternative proteinkilder og methanol-brændselsceller har fonden været en afgørende brik i modning af markedet og sikret investeringer i grønne teknologier.”
Danmarks Grønne Investeringsfond er blevet en del af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, og i den nye fond fortsætter det vigtige arbejde med at modne, udvikle og udbrede danske grønne teknologier til hele verden.
Læs årsrapporten for Danmarks Grønne Investeringsfond her.
Kontakter
For pressehenvendelser kontakt presserådgiver i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Cecilie Idun Andersen, cea@vf.dk / 31 93 05 73.
Sara KleistKommunikationsrådgiverDanmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:42372950skl@vf.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på over 170 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO er derudover Danmarks største ventureinvestor og investerer i startups og fonde. I 2024 investerede EIFO 78 gange i selskaber og 16 gange i fonde.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmark fastholder sin position som et af Europas stærkeste venturemarkeder26.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods mindre tilbagegang tiltrækker danske startups fortsat betydelig risikovillig kapital, men konkurrencen om de største investeringer er blevet skærpet. Det viser EIFOs årlige analyse From Startup to Scaleup 2026.
Danmark finansierer ny ukrainsk vindpark, der sikrer strøm til titusinder af husstande25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ruslands krig i Ukraine har skabt et akut behov for ny energiproduktion. Med et lån på 750 mio. kr. baner EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) vej for, at den ukrainske landbrugsvirksomhed Kernel går ind i energiproduktion ved at opføre ny vindpark.
Ny analyse: Danmark står over for milliardstort vækstkapitalgab20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske vækstvirksomheder kan mangle op mod 69 mia. kr. i kapital frem mod 2035, viser ny analyse fra EIFO, der har styrket indsatsen for at forankre flere virksomheder i Danmark.
Ny dansk løsning skal gøre asfalt og beton CO₂-fri13.7.2026 09:54:10 CEST | Pressemeddelelse
EIFO investerer i biosolutions-startup’et Visibuilt, der udvikler en ny type bindemiddel baseret på svampens rodnet, som kan reducere klimaaftrykket fra nogle af verdens mest CO₂-tunge materialer.
Triton Depth rejser 7,5 mio. kr. til at styrke Europas sikkerhed under vandet13.7.2026 06:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Den danske defencetech-startup Triton Depth har fået investering fra EIFO og The Creator Fund til at udvikle ny teknologi, der kan afsløre undervandsdroner og beskytte kritisk infrastruktur under havoverfladen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum