Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond udpeger 22 banebrydende idéer inden for digitale teknologier

Del
Danmarks Frie Forskningsfond igangsætter nyskabende forskning i nye digitale teknologier, som fremmer kunstig intelligens og styrkepositioner inden for bl.a. sundhed, offentlig digitalisering og computer science. Feltet styrkes med 80 millioner kroner som en del af den politiske aftale om forskningsreserven for 2019.

Se listen over de 22 nyskabende forskningsprojekter, der er tildelt forskningsmidler

Et udvalg af førende danske og internationale eksperter har tildelt 22 banebrydende projekter inden for nye digitale teknologier 80 millioner kroner til forskning i et bredt spektrum af samfundsområder.

Ny teknologi skal bl.a. forbedre data om klimaforandringer, offentlig digitalisering, finansielle transaktioner, fremtidens byggematerialer, kryptering, sproggenkendelse, afsløring af misinformation, satellitovervågning samt metoder til udvikling af ny medicin, stærkere kvantecomputere, højtspecialiserede materialer og kunstig intelligens til såkaldte ”soft robots”.

Feltet af banebrydende projekter rummer stor forskningsmæssig bredde og høj kvalitet - i alt 148 projekter er landet i ansøgningsbunken.

Tre styrkepositioner træder frem blandt projekterne ifølge udvalgets formand professor Peter Gorm Larsen, Aarhus Universitet:

- De 22 forskningsidéer udfolder perspektivrig forskning inden for en række styrkepositioner, hvor dansk forskning klarer sig godt, blandt andet inden for digitale teknologier og kunstig intelligens på sundhedsområdet. Her er Danmark i en førerposition på verdensplan, som nu styrkes med ny forskning. Ansøgningsbunken har desuden vist flere fremragende eksempler på danske forskeres styrke til at effektivisere og forbedre digitalisering, der følger etiske retningslinjer for personfølsomme oplysninger og beskyttelse af borgernes rettigheder, f.eks. i sygehusvæsenet. Der har også været flere positive eksempler på, at forskerne i høj grad bruger Big Data analyse inden for et bredt spektrum af områder, eksempelvis på klimaområdet, mens robot- og materialeforskningen stikker i en ny retning i kombination med kunstig intelligens, som er meget nyskabende.

Danske forskere har en eminent evne til at arbejde sammen på tværs af fagligheder.

- Vi skal virkelig kreditere forskerne for den tværfaglige bredde i ansøgningerne, det er en stor dansk styrke, samt at projekterne har udvist høj excellence og originalitet. Vi har fået mange kvinder med samt yngre forskere med banebrydende idéer, det er meget positivt, siger Peter Gorm Larsen.

Nye forskningsområder: Bløde robotter og kunstig intelligens
Flere projekter behandler problemet med usikker datahåndtering i personaliserede tjenester, som præger både offentlige og private institutioner i samfundet.

Det vil blandt andet Thomas Hildebrandt forbedre i et projekt, der skal gøre datatræk fra forskellige kilder mere robust og sikker til nutidens dynamiske systemer. Projektet PAPRiCaS etableres i et samarbejde mellem Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og førende forskningsmiljøer i Europa, der skal bidrage til viden og innovation i den offentlige og private sektor.

Aasa Feragen-Hauberg, Danmarks Tekniske Universitet, skal desuden forske i, hvordan samfundet kan have tillid til medicinske beslutninger taget af en kunstig intelligens, hvis kompleksitet ikke er rummelig nok. Det kræver nytænkning af, hvad man skal forstå ved en retfærdig algoritme i sundhedsvæsenet. I projektet kombineres etisk analyse af definitioner af retfærdig kunstig intelligens med udviklingen af nye algoritmer til brug for sundhedsvæsnet.

Dermed styrkes Danmarks position som udviklere af effektive og tillidsværdige, digitale løsninger.

Læs om projektet PAPRiCaS: Nyt programmeringssprog skal sikre dine personlige data

Danmark er stærk på udviklingen af fleksible robotter, der til forskel fra industrielle robotter har langt flere bevægelsesmuligheder, mens udfordringen ligger i styringen. I et nyt projekt skal Kenny Erleben med kunstig intelligens udvikle softwareteknologi til en såkaldt læringsmodel, der belønnes for rigtige handlinger.

Der findes i dag ingen kunstig intelligens til bløde robotter. Projektet udføres i et samarbejde mellem Københavns Universitet, IT-Universitetet og det amerikanske teknologiselskab NVIDIA samt McGill university i Canada.

Læs om projektet: Kunstig intelligens skal gøre det nemmere at styre bløde robotter 

Risikovillig talentmasse
Satsningen på digitale teknologier skal styrke og udvikle den danske talentmasse bredt set.

Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen, glæder sig over udkommet af ansøgningsrunden.

- Digitalisering, og især kunstig intelligens, rummer på én gang ufattelig mange muligheder og samtidig utrolig mange ubesvarede spørgsmål og dilemmaer. Derfor er det selvfølgelig meget glædeligt, at forskerne har fremsat risikovillige idéer, hvilket er helt afgørende for at udvikle generisk viden og talentmasse, som kan understøtte og udbygge Danmarks position som digitalt foregangsland.

Fakta

  • Udvalget til vurdering af ansøgninger er sammensat af internationale og danske kompetencer på tværs af videnskabelige fagområder til at vurdere forskningsprojekter inden for et bredt spektrum af samfundsområder og samfundsmæssige dilemmaer Læs om udvalget her: Internationale kræfter skal bedømme ny forskning i kunstig intelligens
  • Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 148 ansøgninger og uddelt 22 bevillinger svarende til en succesrate på knap 15 %
  • Et bredt forlig blandt Folketingets partier afsatte på finansloven 2019 et beløb på 80 millioner kroner til forskning i digitale teknologier til udmøntning i Danmarks Frie Forskningsfond.

Nøgleord

Kontakter

Bestyrelsesformand, professor David Dreyer Lassen, Danmarks Frie Forskningsfond, tlf. 35 32 44 12, e-mail: david.dreyer.lassen@econ.ku.dk


Formand for udvalget, professor Peter Gorm Larsen, medlem af Danmarks Frie Forskningsfond I Teknologi og Produktion, e-mail: pgl@eng.au.dk


Enhedsleder Hanne Haarup Thomsen, tlf. 72 31 84 28, e-mail: hht@ufm.dk


Pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 7231 8465, e-mail: met@ufm.dk

Information om Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond
Asylgade 7
5000 Odense C

https://dff.dk/

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.

DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond støtter nyskabende forskning og videnskabelig udvikling med 10,4 millioner kroner20.12.2023 06:10:00 CET | Pressemeddelelse

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt bevillinger til 30 forskningsprojekter, tidsskrifter, netværk og udenlandske forskningsophold. Midlerne er fordelt på fire forskellige virkemidler og skal fremme videnskabelig nytænkning, styrke samarbejdet mellem danske og internationale forskningsmiljøer, styrke udbredelsen af humanistisk forskning, samt støtte talentfulde studerende.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye