Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond uddeler 40 millioner kroner til forskning i økonomiske regneprincipper og effekter af tidlige indsatser

Del
Danmarks Frie Forskningsfond har netop bevilliget knap 40 millioner kroner til tematisk forskning. Knap 20 millioner kroner går til forskning i ”Arbejdet med udvikling af økonomiske regneprincipper” med fokus på klima og velfærdsinvesteringer, mens lidt over 20 millioner er afsat til ”Effekter af tidlige indsatser”.

Førstnævnte tema fokuserer på økonomiske regneprincipper inden for forskningsområderne velfærdsinvesteringer og klima, mens det andet har sit fokus på forskning i effekter af tidlige indsatser, som kan bidrage positivt og forebyggende til børn og unges trivsel, udvikling og læring.

Bag behandlingen af ansøgningerne vedr. økonomiske regneprincipper står Det faglige forskningsråd DFF | Samfund og Erhverv. Formanden for rådet, professor Søren Serritzlev, siger:

 -        Vi ser i rådet et stort potentiale i de projekter, vi har givet bevillinger. Hvis projekterne forløser potentialet, kan de - på hver deres originale måder - belyse vigtige samfundsøkonomiske effekter af såvel velfærdsinvesteringer som klima, natur og miljø.

5 nye originale regneideer til velfærd og klima - og 4 bud på bedre trivsel til børn og unge

De 19,5 millioner kroner til Økonomiske regneprincipper blev fordelt på fem projekter, heraf to inden for ’velfærdsinvesteringer’ og tre inden for ’klima, natur og miljø’.

For eksempel vil professor Paul Bingley fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, i sit projekt forske i dynamiske effekter af offentlige investeringer – mere specifikt på uddannelse. Professor Bingley vil her forsøge at udvikle en ny og forbedre model til at estimere afkastet af uddannelse.  

Tilsvarende har fire projekter inden for Tidlige indsatser fået bevilget lidt over 20 millioner kroner i alt. Her vil professor Bente Merete Stallknecht i sit anvendelsesorienterede forskningsprojekt om FitBaby blandt andet undersøge, om en tidlig intervention, i form af motion under graviditeten (FitMum studiet) har en positiv indvirkning på barnets trivsel, udvikling og fysiske aktivitet i det første leveår. Resultaterne vil blive anvendt til at udbrede viden om motion under graviditeten og eventuelle effekter heraf på tværs af generationer.

Fonden har i alt modtaget 32 ansøgninger, hvor der samlet er søgt midler for 141 millioner kroner.

FAKTA: Udmøntningen af midlerne til tematisk forskning 2020 sker som led i den politiske aftale af 6. november 2019 om fordeling af forskningsreserven i 2020. Størstedelen af de tematiske midler er i år afsat til 'grøn' forskning (335 millioner kroner), og udmøntningen heraf sker i nær fremtid.

Læs mere om de ni tematiske projekter her

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond
Asylgade 7
5000 Odense C

https://dff.dk/

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.

DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond støtter nyskabende forskning og videnskabelig udvikling med 10,4 millioner kroner20.12.2023 06:10:00 CET | Pressemeddelelse

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt bevillinger til 30 forskningsprojekter, tidsskrifter, netværk og udenlandske forskningsophold. Midlerne er fordelt på fire forskellige virkemidler og skal fremme videnskabelig nytænkning, styrke samarbejdet mellem danske og internationale forskningsmiljøer, styrke udbredelsen af humanistisk forskning, samt støtte talentfulde studerende.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye