Danmarks Frie Forskningsfond styrker coronaforskning
25.4.2020 10:59:17 CEST | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond offentliggjorde den 6. april 2020 et opslag af midler til coronarelateret forskning med en ansøgningsfrist d. 15. april. På trods af den korte ansøgningsfrist har interessen for de afsatte midler været stor.
- Der har været overvældende interesse for opslaget, og der er kommet rigtig mange gode ansøgninger på tværs af alle videnskabelige områder, så det har været en svær beslutningsproces, siger David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond. Men de faglige råd har arbejdet benhårdt, og de har nu fundet frem til 15 projekter, der kan bidrage til COVID-19-forskning nu og her, siger David Dreyer Lassen.
I alt har fonden modtaget 370 ansøgninger, og der er samlet søgt om midler for knap 670 mio. kroner.
Tempo er afgørende
Danmarks Frie Forskningsfond har lagt vægt på, at forskningen skal kunne sættes i gang umiddelbart i forlængelse af bevillingen, og at de støttede projekter på hver sin måde vil bidrage med viden, der kan afbøde coronakrisen for den enkelte borger og samfundet som hele.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen glæder sig over, at de i alt 150 mio. kroner, regeringen har fundet til coronarelateret forskning, er kommet så hurtigt ud at leve.
- Vi følger hele tiden tæt med i forskningsindsatsen. Det, vi har givet nu, er en håndsrækning i forhold til det helt akutte behov. Det er godt at se, at de penge, kommer hurtigt ud at gøre gavn. Rigtig mange forskere har stået klar med gode idéer, som på en konkret måde kan bidrage til at løse den samfundskrise, vi står i lige nu. Jeg vil gerne rose både ansøgernes og DFF's hurtige og effektive arbejde trods den korte tidsfrist. Det viser et stort overskud og idérigdom på trods af, at hele vores samfund er forandret, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
l flere af de 15 udvalgte projekter undersøger man de tidlige faser af COVID-19. Fx vil Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, lede et projekt, der undersøger, om det er muligt at identificere patienter med særlig stor risiko for, at sygdommen udvikler sig alvorligt. Projektet vil kombinere klinisk information og immunologiske data fra COVID-19-patienter fra Wuhan og Danmark for at få ny viden om sygdomsmekanismer ved COVID-19.
Hjælp til at hindre sygdomsspredning
Asmus Leth Olsen, professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, vil i samarbejde med danske og internationale forskere undersøge, hvordan man mest effektivt kan ændre folks adfærd i dagligdagen for at hindre yderlige sygdomsspredning. Projektet sigter efter at opnå viden, der kan hjælpe regeringer og myndigheder med at målrette og optimere effekten af adfærdskampagner, der er rettet mod borgerne.
De 15 projekter, der tilsammen er blevet tildelt 22 mio. kroner, spænder videnskabeligt bredt og belyser bl.a. samfundsvidenskabelige, humanistiske, teknologiske og sundhedsvidenskabelige aspekter af coronakrisen. Find de 15 projekter her.
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Den grønne omstilling er kompleks: 21 forskningsprojekter skal finde nye veje frem3.11.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Fra monsuner i det indiske ocean til forsinket løvfald i de skandinaviske skove. Vi oplever effekterne af et ændret klima mange steder, og med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 21 nye forskningsprojekter nu mulighed for at være med til at forme fremtidens grønne omstilling.
Forskning i læring og trivsel i folkeskolen og på ungdoms- og erhvervsuddannelser styrkes med millioner29.10.2026 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fem forskningsprojekter får i alt 33 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge, hvordan læring og trivsel kan styrkes i grundskolen og på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Projekterne skal bidrage med ny viden, der kan bruges i praksis og være med til at udvikle undervisningen og læringsmiljøer.
14 mio. kr. skal give ny viden på fertilitetsområdet27.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond uddeler lidt mere end 14 mio. kr. til forskning i mænd og kvinders fertilitet. Midlerne går til to nye forskningsprojekter, som på vidt forskellige måder bidrager til forskning på fertilitetsområdet.
Mere end 584 millioner kroner til forskernes egne idéer22.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mere velsmagende plantebaseret mad til insekter som spredere af virusbårne sygdomme til ny viden om sorte huller og korsang som kilde til at ældes godt: 167 nye forskningsprojekter får nu støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond efter hård konkurrence om mere end 584 mio. kr.
192 mio. kr. skal styrke den patientnære forskning på det kliniske område21.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
32 nye forskningsprojekter har fået støtte af Danmarks Frie Forskningsfond under temaet ’Klinisk og uafhængig forskning’. Forskningsprojekterne forankres på hospitaler og forskningsinstitutioner over hele landet, og skal bl.a. undersøge lindring af lændesmerter, bedre behandling af sårbare og udsatte borgere og alvorlige infektioner hos nyfødte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
